Berlingske Business

Hjemmearbejde giver ingen forfremmelser

kontorlandskab
Der er mange gode grunde til at arbejde hjemme en gang imellem – men en undersøgelse fra London Business School viser, at cheferne mener, at medarbejderen på kontoret er vigtigere end kollegaen, der arbejder hjemme – uanset at de laver det samme i samme kvalitet. Foto:

En undersøgelse fra London Business School viser, at karrieren står i stampe for dem, der arbejder hjemme.

Når medarbejderne sidder langt væk, er det en udfordring for både ledere og medarbejderne. Distanceledelse er ikke noget nyt, det har eksisteret mange år. Når medarbejderne vælger at arbejde hjemme, kan der være flere grunde til det. Det kan give ro til fordybelse. I takt med tendenser fra USA og UK med at benytte sig af storrumskontorer for at øge vidensdelingen mellem alle på kryds-og-tværs, er det blevet endnu mere udbredt med hjemmearbejdspladser. Hurtig internetforbindelse betyder, at hunden kan luftes i arbejdstiden uden, at det går ud over effektiviteten.

Til gengæld er der dårligt nyt for dem, der arbejder hjemme. Medarbejdere, der ikke er tilstedet på kontoret, bliver ikke forfremmet. Daniel Cable fra London Business School har undersøgt det. Han bad en række chefer om at tage stilling til forskellige scenarier. Den eneste forskel, der var på de forskellige scenarier, var ,om medarbejdere var på kontoret eller hjemme i stedet for. Resultatet var klart og entydigt. Cheferne mener, at medarbejdere, der sidder ved skrivebordet og arbejder er mere vigtige end den medarbejder, der sidder hjemme ved køkkenbordet og foretager præcist det samme. Kvaliteten af deres arbejde var nøjagtigt den samme.

Synlighed på kontoret er vigtigt. Også selvom tiden bruges på at skrive statusopdateringer på Facebook.

Undersøgelsen fra London Business School viser også, at medarbejdere, der arbejder hjemme forsøger at spille med på at arbejde længe. De sender e-mails eller ringer til chefen enten tidligt på dagen eller herimod slutningen af arbejdsdagen. Dermed er de med i pokerspillet om den, der blinker først og går tidligt hjem. Det gælder om at opbygge en forestilling om, at man arbejder meget.

Når chefen betragter en medarbejder, der arbejder hjemme, falder de i to grupper. En gruppe, der ligger på sofaen og bruger fjernbetjeningen til fladskærmen hyppigt, men holder dog øje med Smartphonen og besvarer løbende de e-mails, der dukker op. Dermed kan den dårlige samvittighed holdes lidt på afstand. Den anden gruppe har indrettet en hjemmearbejdsplads og arbejder igennem med projekter uden forstyrrelser fra kollegaerne, der lige skal vise de seneste billeder af børn og børnebørn og være en tidsrøver.

Sandheden er – som i alle andre sammenhænge – et sted midt-i-mellem. Der er medarbejdere, som snyder på vægten og kun kan arbejde, hvis chefen holder dem i stram snor. Og så er der primadonna-medarbejderne, hvor lyset er tændt sent om natten. Det er ikke forpligtelsen ,der driver arbejdsindsatsen. Det er passionen.

I takt med at priserne på kontorer stiger i London, NYC, Mumbai og andre af verdens metropoler er det nødvendigt at begrænse antallet af kvadratmeter så meget som muligt. En større britisk konsulentvirksomhed i Danmark var en af de første i Danmark, som indførte storrumskontorer og ingen faste pladser for de fleste af medarbejderne. I forhold til det tidligere domicil, faldt antallet af kvadratmeter med en tredjedel, mens antallet af medarbejdere steg tilsvarende. Og det var uden, at medarbejderne kom til at sidde som sild i en tønde.

Konsulenterne var ude hos kunderne, men det blev samtidig udbredt med at arbejde hjemme. En anden stor fordel ved at være hjemme er, at medarbejderne undgår at blive en del af myldretidstrafikken. I København er der voldsomt pres på indfaldsvejene, den kollektive trafik er presset til det yderste, og cykelstierne er præget af cykelpropper, især i sommerhalvåret. En større udbredelse af hjemmearbejdspladser vil med et trylleslag begrænse myldretiderne.

Men der er stadig god logik i at kæmpe sig gennem morgentrafikken for at møde kollegaerne og chefen. Det er ikke alle opgaver, som kan varetages ved, at man sidder derhjemme i pyjamas. I de angelsaksiske lande er ”Facehour” et velkendt begreb. Det gælder om at være på kontoret, så chefen kan se, at du gør en indsats. Lange arbejdstider er sejt og viser, at medarbejderen har et stort engagement. Og at gå hjem før chefen er farligt. Til gengæld er der travlt ved udgangen ti minutter efter, chefen har slukket for computeren og bevæger sig hjemad. Så er der ikke længere brug for at vise flaget.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen