Berlingske Business

Hippie i jakkesæt

15BUSAsger-Aamund-er-bestyr.jpg
Asger Aamund betegnes som en stor humanist og et udpræget konkurrencemenneske. Arkivfoto: Bax Lindhardt

73-årige Asger Aamund forlader bestyrelsesarbejdet i Bavarian Nordic, men bliver på posten som energisk rådgiver og debattør med menneskeindsigt.

Asger Aamund er god til mennesker. Den evne fremhæver alle, når de taler om den danske erhvervsmand og iværksætter, der efter 20 år har valgt at trække sig som formand for sit biotekselskab Bavarian Nordic. Den 73-årige storaktionær er mest kendt som manden bag Neurosearch og Bavarian Nordic.

Med Asger Aamund for enden af bordet i bestyrelseslokalet har børsnoterede Bavarian Nordic udviklet sig fra at være en forskningsvirksomhed med voldsomme underskud til noget, der ligner en rigtig medicinalvirksomhed

Hemmeligheden bag hans forretningsmæssige succes er en ukuelig optimisme, fokus på muligheder frem for begrænsninger, og så har han et formidabelt overblik.

Asger Aamund er bestyrelsesformand og storaktionær i bioteksels

Asger Aamund var villig til at sætte flere hundrede millioner kroner og virksomheden på spil, da han valgte at godkende investeringen i en ny fabrik til Bavarian Nordic, inden kontrakten om at levere koppevacciner til USA var på plads. Det var en beslutning, som ville have fået de fleste til at ryste på hænderne, men Asger Aamunds vovemod appellerede til det amerikanske syn på at lave business, og kontrakten kom i hus.

Hans evne til at uddelegere og vise sin ledelse tillid har skabt et miljø i Bavarian Nordic, hvor man kan tale åbent om problemerne, fordi Asger Aamund vælger at fokusere på løsninger frem for at finde en syndebuk.

Og så er der hans evner med mennesker. Han har personligt hjulpet medarbejdere gennem kriser og er god til at forstå, hvad der driver og motiverer mennesker. Generelt er der ingen ende på superlativerne, når man spørger til, hvad det er, Asger Aamund kan med mennesker.

Først og fremmest kan Asger Aamund godt lide mennesker. Han har tidligere i denne avis sagt, at det var som ung guide på Tuborg, at han lærte at se, hvad folk er – og ikke bare hvor de kommer fra.

Han stortrives i DR-udsendelsen »Mads & Monopolet«, hvor han kommer i kontakt med mennesker både i panelet og blandt lytterne, som han ellers aldrig ville møde.

Asger Aamund er utrolig populær blandt programmets lyttere, der på Facebook kommer med kommentarer som eksempelvis »Asger er Gud«. Han er også meget afholdt og respekteret af de andre medvirkende. Faktisk så meget at filminstruktør Søren Fauli åbenbart gerne vil adopteres af Asger Aamund.

Til BT Asger Aamund

Han har stor empati og er så stor en humanist, at flere omkring Asger Aamund beskriver ham som en hippie i et jakkesæt. Han ser altid efter det bedste i mennesker og vil gerne inspirere og hjælpe. Det fik ham til at medvirke i DR-programmet »Asger og de arbejdsledige«, hvor han forsøgte at hjælpe seks langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Rollen som mentor tiltrak Asger Aamund, samtidig med at han fik mulighed for at udfordre danske politikere, der efter hans mening er ved at skabe et samfund, hvor man fordeler fattigdom i stedet for at skabe rigdom.

Det er ingen hemmelig, at Asger Aamund er borgerlig og støtter partiet Liberal Alliance, men selv hans politiske modstandere taler med beundring og respekt om hans værdifulde bidrag til den offentlige debat. På grund af hans praktiske tilgang til de samfundsøkonomiske problemer, som Danmark står overfor, og fordi han ikke som andre borgerlige kun ser i sort og hvidt, men evner at se nuancerne og stille skarpt på problemerne.

Der er ingen tvivl om at Asger Aamund har en stor personlighed og fylder meget. Det er en selvfølge, at han sidder for bordenden. Når han medvirker i Mads & Monopolet, er der ingen andre, der sætter sig på hans plads. Der er heller ingen andre end værten Mads Steffensen, der afbryder Asger Aamund.

Generationsskiftet i Bavarian Nordic har været undervejs længe, men Asger Aamund har ingen planer om en pensionisttilværelse. Bare tanken om et liv som pensionist er ham vederstyggelig. Han agter at fortsætte i en lang række bestyrelsesposter, som rådgiver, og debattør og deltager i diverse medier.

Privat skal Asger Aamund nok få tiden til at gå med at læse, lave mad og med tennistræning. Det udprægede konkurrencemenneske har nemlig en doubletitel som Tisvilde-Mester, der skal forsvares.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen