Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Her er ugens bedste Business Gossip

gossip
Her er ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Her er ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Ugens opture

Poulsen som ligatopscorer

Artiklen fortsætter under billedet
Dong
Dong-chefen Henrik Poulsen Foto : Niels Ahlmann Olesen

Dong-chefen Henrik Poulsen er ikke en højtråbende, bralrende business-boss. Egentlig er han overraskende afdæmpet, når man møder ham, interesseret, lyttende til, hvad der foregår omkring ham.

Man skal dog nok ikke tage fejl af denne eksekveringens mester. For der er godt nok sket ting og sager, siden Henrik Poulsen for knap fire år siden kom til Dong. I dag stadig med produktion af energi, men i dag en helt anderledes virksomhed – fra sort til grøn. Og nu går han så på børsen med Dong til en værdi af omkring 80 mia. kr.

DONG

Godt nok er Henrik Poulsen blot »the hired hand« i Dong, men set udefra synes han at være den absolutte nøglefigur i den voldsomme turnaround. Mange danske topchefer kan kunsten at effektivisere, men der er næppe mange i Poulsens klasse. Poulsen må pt. være ligatopscorer.

Det får straks de sensationslystne gossippere til at spekulere i, hvad der bliver Poulsens næste destination.

Larsens logik

Artiklen fortsætter under billedet
Andelsforeningen A/B Duegården
Andelsforeningen A/B Duegården på Frederiksberg har vundet retten til at erklære sig konkurs. Her tidligere formand for andelsforeningen Lasse Larsen foran ejendommen. Foto : Keld Navntoft

Lasse Larsen føler sig ikke som en vinder, så langt fra. Han er tidligere formand og talsmand for det krakelerede projekt andelsforeningen Duegården på Frederiksberg og dets kamp mod Nykredit.

Der er da heller ikke meget grin ved, at en andelsforening uforvarende har kikset med komplicerede finansielle swapaftaler – og tabt. Så ja, Lasse Larsen og hans medbofæller i Duegården har et stort medansvar for det tragiske i, at Duegården nu af Højesteret får lov til at gå konkurs.

Andelsforeningen A/B Duegården

Når gossipperne alligevel har pillet Lasse Larsen ud som en af ugens vindere, skyldes det, at det sørme’ må kræve sin mand at holde fast i så langstrakt en sag og bevare troen på, at man kan vinde for fællesskabet. Uden at have en stor økonomisk gulerod hængende for næsen af dig, men en kamp alene for at begrænse sit tab.

Og hvor der er en vinder, er der ofte også en ... (læs videre lige nedenfor)

Arkitekten uden angst

Artiklen fortsætter under billedet
Dansk arkitekt blandt verdens mest indflydelsesrige personer
Arkitekten Bjarke Ingels Foto : Henning Bagger

Det er lidt ligesom med Michael Laudrup. Arkitekten Bjarke Ingels er en af disse wonderboys, som er uden for kritisk rækkevidde. Det ville være værre end majestætsfornærmelse. Således også for gossipperne.

Rigtige stjerner skal have lang snor, og netop Bjarke Ingels forstår til stadighed at lægge nye alen til sit efterhånden verdensberømte brand. Som amerikanske Time Magazine tidligere har skrevet: »Bjarke er den første store arkitekt, som fuldstændigt har løsrevet professionen fra angst.« Det man i gamle dage kaldte at tænke helt ud af boksen.

Billede

Nu vil Ingels sammen med Teslas godfather, Elon Musk, engang ud i fremtiden bygge en hurtigbane mellem Los Angeles og San Francisco, som skal kunne bringe passagerne de 600 kilometer frem på en halv times tid. Det svarer til flyhastighed i dag. Nuvel, det er et fremtidsprojekt, og det kan se meget anderledes ud, når toget om mange år fløjter til afgang. Men hvor er det fantastisk, at der er sådanne vilde og samtidig magtfulde personager, som har en ide om, hvor vi skal hen.

Ugens nedture

Skjærbæk vil op i himlen

Artiklen fortsætter under billedet
generalforsamling i Parken
Erik Skjærbæk Foto : Keld Navntoft

Når man hører navnet Erik Skjærbæk, tænker de fleste nok på Parken, som Skjærbæk jo er stor aktionær i. Men den danske milliardær er også meget andet, bl.a. aktiv i Svendborg, som var byen, hvor han tjente sine mange penge via salget af firmaet Svendborg Brakes. For tiden er han meget aktiv på havnen i Svendborg, og det er der ikke – endnu i hvert fald – kommet noget godt ud af. Erik Skjærbæk har opkøbt en række ejendomme og vil så bygge boliger og erhverv på havnen.

Det er en god idé, hvis det kan sparke liv i en hensygnende havn, men en del beboere er rasende over udsigten til byggeri af høje huse. Det smitter også af på politikerne i Svendborg. Lige nu er der således modstand mod projektet, og det har sendt Skjærbæk op i det røde felt. Nu er Skjærbæk vant til at få sin vilje. Men spørgsmålet er, om penge er nok til at vinde denne sag.

Den havde Nykredit ikke set komme

Artiklen fortsætter under billedet
Kunder har mistet tilliden til Nykredit Venstrefløj vil forbyde
Nykredits Michael Rasmussen Foto : Henning Bagger

...taber. Og Nykredits Michael Rasmussen får altså nye stryg med Højesterets kendelsen.

For nok var Nykredits hurtige reaktion. da Andelsforeningen Duegården onsdag fik Højesterets ja til at kunne gå konkurs, at kendelsen ikke er principiel over hovedet. Men hvis ikke en Højesteretskendelse er principiel, hvad er så? Kendelsen var måske nok overraskende, for hvor tit sker det egentlig, at den lille mand vinder over de store, i dette tilfælde Nykredit.

nykredit

Principper eller ej, så er det en dum begmand for Nykredit –både når det gælder de mulige udgifter for selskabet og eventuelle konsekvenser for andre andelsforeninger i samme situation.

Gossipperne gætter på, at Michael Rasmussen gerne havde været endnu en tur i mediemanegen foruden. For nu fremstår Nykredit igen som et selskab, der tryner de små – ligesom i bidragssagen – og det koster på imaget.

Ridser i den fine lak

Artiklen fortsætter under billedet
lars
Lars Fæste, topchef i Boston Consulting Group. Foto : Linda Kastrup

Når vi hører om de store konsulenthuse, så tænker de fleste nok på skarpskårne kvinder i spadseredragt og tilsvarende mænd i habit. Det er en verden, hvor der er styr på tingene, og hvor ingen træder ved siden af. For Boston Consulting Group og topchef Lars Fæste har virkeligheden den seneste tid imidlertid været lidt anderledes.

Lars Fæste

For en irriterende sag om berettigelsen af en bortvisning og senere politianmeldelse af en nu tidligere ansat i konsulenthuset har trukket grimme overskrifter – det er jo ikke hverdag, at den slags sker i konsulentbranchen.

Sagen endte i byretten, hvor den blev afgjort i denne uge, og det var ikke sjovt for Fæste og Co., for den tiltalte blev frifundet for bedrageri. Dermed er punktum sat i den ualmindelige sag, som har vist, at konsulentbranchen ikke er bedre end andre – måske bare lidt mere glittet på overfladen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen