Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Her er ugens bedste Business Gossip

Ugens gossip
Overskrift
 

Her er ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Ugens opture

Søren Skou

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSgossip-S-ren-Skou-1356.jpg
Søren Skou, Maersk Line CEO.

Det er store sko at fylde ud for Mærsk-gruppens nye førstemand, Søren Skou. Helt ny er han ikke. Han overtog efter Nils Smedegaard Andersen, da denne blev fyret i juni, men med den nu udmeldte strategiplan, bliver Søren Skou endegyldigt øverst ansvarlig for at gennemføre den historiske omstillingsproces på Esplanaden.

Skou er den kun femte topchef i Mærsk. De to første var ejerne, og de to sidste, ­Søderberg og Smedegaard, er begge blevet fyret. Det lægger et enormt pres på den loyale Mærsk-mand, Søren Skou, som har været i firmaet i tre årtier.

23BUSMaersk-pressemoede-1-1.jpg

Men det er jo selvfølgelig en tilsvarende stor mulighed for at sætte sit præg på det »nye« Mærsk. Succes eller fiasko for Skou kan afgøres om allerede to år, hvor han som førstemand på broen skal have afgjort, om olien fortsat skal have en fremtid i Mærsk.

Og så skal han have købt er containerrederi eller tre. Plus det løse. Måske han også skulle få købt sig et par nye sko.

Jens Due Olsen

Artiklen fortsætter under billedet
jens due olsen
Her Jens Due Olsen, formand for Aurigas og Cheminovas bestyrelse. Foto : Thomas Lekfeldt

Også en anden af landets historiske virksomheder havde sus i skørterne i denne uge. Manden, der har startet det blæsevejr, hedder Jens Due Olsen, bestyrelsesformand i minikonglomeratet NKT Holding – oprindeligt Nordisk Kabel- & Traadfabriker.

business Claus0594.jpg

Det dur ikke at have kabler og støvsugere i samme forretning, og derfor splitter han nu selskaberne op. Nilfisk bliver enten selvstændig børsnoteret eller solgt ud af ­landet. Trods sine »blot« 52 år er Jens Due Olsen en erfaren business-rotte. Tidligere direktør, i dag hurtigtløbende bestyrelsesmand. Og han synes ikke at være bange for at bruge den store forskærerkniv. Tidligere har han som formand solgt Cheminova til amerikanske ejere, og så sidder han i øvrigt i andre bestyrelser, eksempelvis i Royal Unibrew og PFA.

Talmanden og strategen Jens Due Olesen har succces med sine operationer i disse år. Og tjah, mon ikke han også napper formandsposten i PFA Pension.

Malou Aamund

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSgossip-Malou-Aamund-13.jpg
Malou Aamund. Arkivfoto.

 Malou Aamund ved en Berlingske Nyhedsmagsin Talent100-konference

Malou Aamund har en forkærlighed for amerikanske megavirksomheder. Først IBM, så Microsoft og nu verdens mest værdifulde selskab på børsen, Google.

Ikke at hun skubber den nuværende topledelse i californiske Google ud i Stille­havet. Malou Aamund overtager ansvaret for Google i Danmark, som har knap 70 medarbejdere.

Malou Aamund er mest kendt for sin forholdsvis korte optræden som politiker. Først for Ny Alliance, senere Venstre, inden hun trak stikket til den til tider kaotiske politske verden og vendte tilbage til erhvervslivet.

Opgaven i Google bliver at markedsføre den altædende Google-søgemaskine. Og jo-jo, hun er ud af den kendte Aamund-familie, men det behøver jo ikke komme hende til skade. Noget tyder på, at hun først og fremmest er sin egen.

 

Ugens nedture

Jakob Thomasen 

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSgossip-Jakob-Thomasen-.jpg
akob Thomasen topchef for Maesk oil.

Det har været en håndfuld hårde år i spidsen for Maersk Oil for topchef Jakob Thomasen. Oliechefen satte sig i chefstolen i 2009 og opgaven var enkel: Skab et større olieselskab, øg vores oliereserver og få succes med selv at finde nye oliefund rundt omkring i verden. At Jakob Thomasen nu fjernes fra direktørposten i Maersk Oil er en tydelig erkendelse af, at ingen af opgaverne reelt er blevet løst.

mærls

Det har da også været en særdeles svær opgave for den nu forhenværende oliedirektør. Tab af afgørende kontrakter i Qatar var sømmet i kisten, men også konsekvenserne af olieprisfaldet har gjort det næsten umuligt for ham at få succes.

For lave oliepriser har gjort det svært at fortsætte den selvstændige og meget dyre efterforskning – bl.a. i Angola – i jagten på store fund. Lodsedler, kaldes retten til at efterforske, og de er ikke kommet til udbetaling.

Nu tyder alt på et helt andet Maersk Oil fremover – og ­bedste bud er stadig, at meget vil blive solgt fra i løbet af de kommende år.

Bengt Sundstrøm

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSgossip-Bengt-Sundstr-m.jpg
Mette Rode og Bengt Sundstrøm.

Det har været et turbulent forår og sommer for Lauritz.com og ejer Bengt Sundstrøm.

Forsøget på at blive børsnoteret blev uhyre vanskelig – ikke mindst fordi potentielle investorer havde svært ved at gennemskue forretningen Lauritz.com og de økonomiske kabaler bag.

Billede

En af de ubekendte ved børsnoteringen var ejerskabet af en gammel ejendom i København, som Bengt Sundstrøm havde lagt ind i Lauritz efter i årevis forgæves have forsøgt at sælge den. Senest var der indgået en aftale om et salg, men det blev pludseligt aflyst. Det rejste nye spørgsmål om, hvad der egentlig er op og ned i forretningen Lauritz.com. Investorerne reagerede særdeles negativt på oplysningen om det fejlslagne salg, og det gav ny uro og kostede på tiltroen til ledelsen i Lauritz.com.

Lauritz oplyser, at nok er salget faldet til jorden, men at mange i denne uge har vist interesse om ejendommen.

Det kan godt være, at det passer. Tilbage står bare, at ejendommen har været forsøgt solgt i årevis uden held.

Mark Wraa-Hansen

Artiklen fortsætter under billedet
Mark Wraa-Hansen.
Chefen for MobilePay i Danske Bank - Mark Wraa-Hansen. Foto : Linda Kastrup

MobilePay har været en af de seneste års helt store succeshistorier for Danske Bank.

En ting er selve den mobile betalingsløsning, som har givet Danske Bank både ­hæder og adgang til hundredtusinder af nye potentielle kunder, noget andet er, at MobilePay har betydet voldsom positiv omtale for en bank, som ellers har været ­gennem nogle års hårde ord og dårligt omdømme.

Nu udfordres successen ledet af Mark Wraa-Hansen imidlertid voldsomt af Nets – og dermed de øvrige banker – der kæmper for at udbrede det kontaktløse Dankort.

Det er tydeligt, at Nets ruller hårdt ud og har fået aftaler i stand med en stribe dagligvarekæder og butikskæder.

mobilePay

At MobilePay-successen udfordres blev tydeligt, da det forleden kom frem, at MobilePays små hvide bokse ved ­kasserne formentlig forsvinder fra Dansk Supermarkeds ­butikker.

Det er bare første skridt i en kamp, som intensiveres for hver dag der går.

Business TV: Her er ugens vinder og taber

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen