Berlingske Business

Her er op- og nedturene i dansk erhvervsliv i uge 24

Carlsberg-formand Flemming Besenbacher
Overskrift
Carlsberg formand Flemming Besenbacher Foto:
chr schmidt
Overskrift
Christian Schmidt-Jacobsen
Ross Jackson.
Overskrift
Ross Jackson. Har netop solgt sin virksomhed Urtekram og er nu god for en personlig formue på 180 mio. Kr. Foto:
IT-milliardæren Ib Kunøe
Overskrift
IT-milliardæren Ib Kunøe Foto:
LAURITZ.COM
Overskrift
Ægteparret bag Lauritz.com Mette Rode Sundström og Bengt Sundström. Foto:
Erik Damgaard
Overskrift
Erik Damgaard Foto:

Carlsberg-formanden Flemming Besenbacher stod for en af ugens opture for sin indblanding i den politiske debat. Autktionshuset Lauritz.coms direktør Mette Rode Sundstrøm stod for en af nedturene, i forbindelse med at auktionshuset fik nye skrammer.

Ugens opture

 

Frisk Carlsberg-boss

Erhvervslivets stemme har været efterlyst i valgkampen, men de fleste virksomhedsledere vælger den sikre radio-tavshed med Panorama-direktøren som skræmmeeksempel. En af undtagelserne er Carlsberg bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, som i Berlingske forleden luftede sin bekymring for, at Dansk Folkeparti og SF vil tilbagerulle lettelser i selskabsskatten.

Professor-formanden vil gerne styre den politiske debat i retning af, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

»Det er indtjeningen fra de private virksomheder, der skaber den værdi, der er grundlaget for vores velfærdssamfund. Uden et konkurrencedygtigt erhvervsliv er der ikke råd til at forbedre vores sundhedssektor eller bygge nye skoler,« skriver han og opfordrer politikerne til at sikre erhvervslivet gode rammevilkår og værne om konkurrence-evnen.

Godt brølt, Flemming Besenbacher. Ordene er som talt ud af Gossip-redaktionens mund.

Artiklen fortsætter under billedet
chr schmidt
Christian Schmidt-Jacobsen

Fra tagpap til kapitalfond

Så lykkedes det omsider kapitalfonden Axcel at finde en ny topchef i Christian Schmidt-Jacobsen, som er finansdirektør i tagpap-producenten Icopal. Axcels grand old man, Christian Frigast, kender udmærket både Schmidt-Jacobsen og Icopal. Førstnævnte har været ansat i kapitalfonden, som tidligere har ejet Icopal, inden Axcel solgte den succesfuldt til den Bahrain-baserede fond, Investcorp kort før byggekrisen indtraf i 2007.

Men er Christian Schmidt-Jacobsen ikke lige lovlig junior, lyder en indvending på det københavnske erhvervslivs grapevine. Det er jo ingen hemmelighed, at Axcel er gået forgæves efter tunge navne som Steffen Kragh fra Egmont. Tjoh, lød et respektløst svar. Men den nye Axcel-chef skal jo være af så tilpas vægtklasse, at han kan acceptere at have gammelfars ånde i nakken.

Muligvis en ganske præcis analyse, men det skal ikke hindre os i herfra at sige til lykke med jobbet til Christian Schmidt-Jacobsen.

Artiklen fortsætter under billedet
Ross Jackson.
Ross Jackson. Har netop solgt sin virksomhed Urtekram og er nu god for en personlig formue på 180 mio. Kr. Foto : Uffe Weng

Mangemillionær på urtekram

Brands som Urtekram og Gaia Trus har de færreste erhvervsfolk forbundet med milliongevinster og internationale transaktioner. Men Urtekrams hovedaktionær Ross Jackson er lykkedes med at kombinere idealisme med forretning og solgte i sidste uge den økologiske fødevaregrossist Urtekram til svenske Midsona for 215 mio. kr. Hans investeringsfond Gaia Trust overtog den kriseramte virksomhed i 1995 og vendte den til en god forretning med en nettoomsætning på næsten 400 mio. kr. og 160 ansatte.

Midsona er en af Nordens største inden for helsekost og personlig pleje, og ambitionen er at øge Urtekrams salg i de nordiske lande. Urtekram blev stiftet tilbage i 1972 af Lisbeth Damsgård i Mariager og var med til at tilkæmpe økologien plads i danskernes hjerter og køleskabe. Hun formåede dog ikke at få en forretning ud af det, og virksomheden var tæt på betalingsstandsning midt i 1990erne. Men den udfordring klarede Ross Jackson altså.

 

Ugens nedture

 

Artiklen fortsætter under billedet
IT-milliardæren Ib Kunøe
IT-milliardæren Ib Kunøe Foto : Morten Germund

Dårlig sag, Kunøe

Jeg har lært af Gossip-seniorredaktøren – altså ham Hansen, der nu igen er fraværende for at nyde livet – at der altid er to sider af en sag.

Så når jeg egentlig ville begynde med at skose it-milliardær Ib Kunøe for at være storaktionær i firmaet Atea, som nu beskyldes for at have bestukket sig til it-kontrakter, så ville seniorredaktøren ønske, at jeg samtidig roste samme Ib Kunøe for sin åbenhed om bestikkelsessagen. Og hermed gjort.

Jeg mener nu stadig, at det er en rigtigt lo...sag for Ib Kunøe og Atea. Det er uhyre sjældent, at danske virksomheder beskyldes for at udbetale bestikkelse. Og det er endnu sjældnere, at de bestukne åbenbart er offentligt ansatte. Det er en skidt sag og selv om vi skal huske, at politiet alene er i gang med at undersøge og således ikke har konkluderet, så efterlader det et indtryk af en syg firmakultur i Atea.

Det står Ib Kunøe heldigvis på mål for at debattere, og det kunne andre topledere lære af. Stå ved din virksomhed – både når det går godt og skidt.

Artiklen fortsætter under billedet
LAURITZ.COM
Ægteparret bag Lauritz.com Mette Rode Sundström og Bengt Sundström. Foto : Jenny Leyman / Sydsvenskan / TT

I lægger altså navn til

Det var ikke en historie, som bekom Lauritz-toppen – med direktør Mette Rode Sundstrøm – godt. Og det forstår jeg godt. For da Berlingske Business forleden kunne fortælle, hvordan Lauritz-franchisetagere åbenbart selv importerede Hästens-lignende senge, selv prisvurderede dem meget højt og så fik en stråkvinde til at sælge dem fra franchisetagernes eget Lauritz-site, så var det ikke bare smart – men alt for smart.

Lauritz kæmper efterhånden med et ridset ry, hvor grimme historier om salg af kopier, prispres og salg af varer, der ikke var, hvad de udgav sig for, har kostet omdømme hos kunderne.

Berlingske lykkedes ikke med at få Mette Rode Sundstrøm i tale. Det er en irriterende sag – og jeg forstår godt, at den slags er rarest at drible udenom. Men det er altså dårlig stil – både over for kunderne og internt. En topchef skal selvfølgelig stå på mål både i gode og dårlige tider. Derfor skylder Mette Rode Sundstrøm ikke kun at optræde, når alt er godt og sukkersødt.

Artiklen fortsætter under billedet
Erik Damgaard
Erik Damgaard Foto : Betina Garcia

Gone with the wind

Det har været nogle besværlige år for den tidligere milliardær Erik Damgaard.

Mange vil huske, at hans formue skrumpede voldsomt under finanskrisen – en nedtur, som blev offentlig på grund af hans giftermål med Anni Fønsby og en efterfølgende doku-serie på tv.

Erik Damgaard havde tjent sine mange, rigtig mange, millioner på at skabe it-virksomheden Damgaard Data sammen med broderen Preben. De tjente penge på en børsnotering og på fusionen med Navision, der endte med et milliardsalg til Microsoft.

Erik Damgaard sad dog stadig tilbage med pæne værdier – med en god bid placeret i medejerskabet af vindmøller i Tyskland.

Desværre for Damgaard har den investering været dårlig længe, og det har været umuligt at sælge ud af aktierne i parken. Derfor rammer det Damgaard direkte, at møllerne hiver store millionunderskud hjem og nu står foran et salg – formentlig til billige penge.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen