Berlingske Business
15:56Ford falder tungt efter strategiplan

Her er listen over milliardærboblerne nr. 1-50

Her er listen over milliardærboblerne nr. 1-50 - 2
Karsten Ree. Foto:

Specialrapport: Berlingske Nyhedsmagasin præsenterer her årets milliardærboblere nr. 1-50 og dermed en stor gruppe af de danske formuer, der ikke kunne nå op blandt den absolutte top50 på Danmarks Rigeste 2008, men fulgte lige efter. Læs miniportrætterne af 50 erhvervseventyr.

Nr. 1. Karsten Ree, Karsten Ree Holding 2,1 mia. kr.
Veltimet salg. Karsten Ree trodsede finanskrisen og solgte i oktober sidste år sin største succes, annonceavisen Den Blå Avis, med de tilhørende internetportaler dba.dk og bilbasen.dk til amerikanske Ebay. Internetportalerne har omkring en million brugere månedligt, og på dba.dk er der aktuelt varer til salg for ca. 26 mia. kr. Den volumen skal Ebay udnytte i jagten på en bid af det danske rubrik- og bannerannoncemarked på 3,5 mia. kr. Karsten Ree er stadig medejer af bl.a. Ree Automobiler og Zepto Computer, mens forsøget på at overtage konkursboet Sterling i november slog fejl.

Nr 2. Familien Fleggaard, Fleggaard Holding 1,6 mia. kr.

Umoderne konglomerat. Konglomerater er ikke tidens trend, men alligevel grundlaget for familien Fleggaards formue. Kernen er grænsehandel, engroshandel og billeasing, men nogle af de 1.350 ansatte driver hotellerne Fakkelgaarden og Hotel des Nordens på hver side af den dansk-tyske grænse samt Privathospitalet Kollund. Dangaard Telecom blev solgt fra i 2006, og fitnesskæden Dantrim, der etablerer fitness-faciliteter i firmaer, blev solgt fra sidste år. Til gengæld etablerede Fleggaard kort før årsskiftet en ny forretningsenhed, der skal opkøbe virksomheder med en omsætning på 25-100 mio. kr.

Nr. 3. Familien Rosenkilde, IBF Holding 1,4 mia. kr.

Glimtende beton. Betonsten kan forekomme ensformige og grå, men når man producerer dem, som familien Rosenkilde gør i IBF – Ikast Betonvare Fabrik – glimter de af guld. Siden 1960 har virksomheden, der nu føres an af Johannes Rosenkilde, etableret og samlet 24 fabrikker i Danmark og to i Polen, samtidig med at produktsortimentet er udvidet til over 100 varianter af betonsten, rørsystemer, brøndgods, sandfangsbrønde og fiberbeton-produkter. Det har kastet meget af sig bl.a. ni-hullersbasen Sandgaard Golf ved Johannes Rosenkildes privatbolig ved Isenvad syd for Ikast.

Nr. 4. Familien Daell, Harald Nyborg og TK Development 1,4 mia. kr.

Skarpe priser. Daells Varehus i Nørregade i København har været fortid længe. Men det er stribevis af tilbud til skarpe priser ikke, for Kurt Daell og sønnen Erling Daell er still going strong. De driver 25 Harald Nyborg-varehuse i Danmark, 11 tilsvarende i Sverige, 72 Jem & Fix-byggemarkeder i Danmark og 14 magen til i Sverige samt seks Daells Bolighuse i Danmark. Fællesnævneren er priser, der ofte er et nøk lavere end konkurrenternes. Herudover ejer Kurt Daell 5,43 procent af den altid stormombruste developervirksomhed TK Development.

Nr. 5. Hans Thygesen, Investea Holding 1,4 mia. kr.

Ny på Børsen. 2008 bød på noget så sjældent som en børsnotering i Danmark. Og overraskende nok i ejendomsbranchen. Det var Investea, det tidligere Ejendomsvækst, som Hans Thygesen kontrollerede godt 60 procent af, der sendte en håndfuld svenske ejendomme på børsen under navnet Investea Sweden Properties. Investea, der tidligere har børsført to andre udenlandske ejendomsinvesteringsselskaber, er fokuseret på investeringsprojekter i aktieselskabsform og K/S-projekter. Ud over Sverige arbejder Investea med en række erhvervsejendomme i Tyskland.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen