Berlingske Business

Her er Danmarks tre bedste arbejdspladser

bedste arbejdsplads 2013 McDonald's
Overskrift
De bedste arbejdspladser 2013 blev onsdag d. 13. november kåret på Hotel Marriot. Priserne blev overrakt af Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske. Førsteprisen i kategorien store arbejdspladser gik til McDonald's med adm. direktør Stephen Shillington i spidsen. Foto:
 
 
 

For tredje år i træk blev McDonald's kåret til landets bedste arbejdsplads blandt de store virksomheder. Møbelvirksomheden Howe og Bofællesselskaberne Edelsvej vandt blandt henholdsvis de mindre og mellemstore arbejdspladser.

Møbelvirksomheden Howe, Bofællesselskaberne Edelsvej og McDonald's kan med stolthed sige, at de er Danmarks bedste arbejdspladser.

De tre virksomheder blev onsdag aften kåret ved en større sammenkomst på Hotel Marriot i København. Howe vandt i kategorien Bedste Mindre Arbejdspladser, McDonald's var bedst blandt de store, mens Bofællesskaberne blev nummer ét blandt de mellemstore arbejdspladser. Det er den globale konsulent- og rådgivningsvirksomhed Great Place to Work, der står for kåringen af årets bedste arbejdspladser, og chefredaktør for Berlingske, Lisbeth Knudsen, stod for uddelingen af præmierne til to af vinderne.

Great Place to Work fremhæver, at fælles for mange af virksomhederne på årets liste er, at det at skabe en god arbejdsplads ikke opfattes som et projekt, der forløber parallelt med hverdagen. Den gode arbejdsplads er en integreret del af hverdagen i alle relationer og alle handlinger.

Og vurderingerne af de enkelte arbejdspladser er karakteriseret ved, at medarbejdernes ord vejer tungt. Medarbejderne er blevet bedt om at besvare et spørgeskema, som to tredjedele af den samlede bedømmelse. Oveni det kommer Great Place to Works vurdering af arbejdspladsernes kulturprofil.

Gode rammer

I årets undersøgelse er der i alt 136 virksomheder, der har medvirket. Flest i kategorien mellemstore arbejdspladser. De tre vinderes indgang til at opbygge de bedst mulige rammer for personalet er tydeligvis forskellig.

Virksomheden Howe er en arbejdsplads, hvor alle medarbejderne svarer, at de er stolte over de resultater, som de opnår på deres arbejdsplads og de er stolte over, at fortælle andre, hvor de arbejder.

Virksomheden arbejder målrettet med at styrke denne følelse, og blandt andet kommer medarbejderne ofte ud og ser møblerne på plads hos kunderne.

Bofællesskaberne Edelsvej ligger i Esbjerg og røg sidste år helt til tops som Europas bedste arbejdsplads. Vejen frem er godt arbejdsmiljø og høj social kapital. Og det starter allerede ved jobsamtalen, når nye medarbejdere skal ansættes. Det er første gang, at en offentlig virksomhed får tildelt prisen som bedste arbejdsplads.

For McDonald's er det tredje år i træk, at virksomheden troner på førstepladsen blandt de store virksomheder. Den verdensomspændende kæde har stærkt fokus på den enkelte medarbejder og er fast i troen på, at alle har kompetencerne og evnerne til at blive det, som vedkommende har lyst til. Det er uanset om drømmen går på at blive restaurantchef eller medarbejderen med tiden gerne vil have en karriere helt uden for selskabet.

Som en konsekvens af det har McDonald's som den første virksomhed herhjemme lavet en kompetencegivende uddannese i retail og ledelse.

Udover bedste arbejdspladser blev der ved arrangementet også uddelt en række specialpriser.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen