Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Her er årets CFO: Mød direktøren, der selv kan køre en hænger

DSVs Jens H. Lund er kåret til årets CFO anno 2016. Udslagsgivende for den kåring er hans sikre finansielle fingeraftryk på DSVs opkøb af amerikanske UTI World Wide. Et opkøb, der har gjort DSV 50 procent større og til en af de allerstørste virksomheder i C20-aktieindekset. Mød finansdirektøren, der selv kan køre en hænger.

Dialekt kan noget, når den forlener mennesket, der taler den, med autenticitet, nærvær og troværdighed.

Sådan er det, når man møder Jens H. Lund. Dialektens charme giver ham point, og samme effekt har det, at han taler uden omsvøb og ikke forstiller sig.

Han siger som det naturligste i verden »a« i stedet for »jeg« og »å« i stedet for »på«, selv om han efterhånden har huseret på djævleøen Sjælland i adskillige år. A og å blev en naturlig del af hans modersmål i den lille vestjyske landsby Fole mellem Gram og Ribe, hvor næppe andre end dem, der kender landsbyen, vil stoppe, hvis de kommer forbi – uagtet at »menneskene, der bor der, er flinke nok«, som Jens H. Lund siger.

Med en engelsk vending påpeger Jens H. Lund, der siden er blevet CFO for en global virksomhed med aktiviteter i 80 lande, »at menneskenes quality of life i Fole givetvis »er langt bedre end de flestes, fordi de har mere nærhed, mere natur og fritid, og deres huse koster ingenting.«

Og med et suk tilføjer han: »Der er da ikke noget bedre end at komme derover og løbe en tur skoven.«

Artiklen fortsætter under billedet
27BBMJens-H-Lund-135122.jpg
Jens H. Lund, CFO i DSV, og vinder af prisen Årets CFO 2016.

I 46-årige Jens H. Lunds regneark er det fra Fole, at hans verden og værdier går. Og det er den kapital, der har præget hans dispositioner i arbejdslivet.

Og netop hans solide aftryk på DSVs resultater, hans forretningsbedrifter, kommunikationsevner og evne til udfolde regneark til virkelighed har betydet, at han i år er valgt til årets CFO. Især har hans indsats ved DSVs opkøb af amerikanske UTI World Wide gjort indtryk.

»Jens Lund kan udforme skarpe analyser og modeller samt sikre, at en opkøbt virksomhed integreres med succes i DSVs organisation. Han er den slidsomme og kreative finansmand, der kan strikke komplicerede forretninger sammen og samtidig tilføre det gode købmandskab. Men i sidste ende ser han sig selv som DSV-­bagstopperen, der gennem faglig dygtighed skal levere værdi og substans til forretningen og forsøge at afdække og minimere DSVs risici,« hedder det blandt andet i juryens begrundelse.

Artiklen fortsætter under billedet
27BBMJens-H-Lund-135111.jpg
Jens H. Lund, CFO i DSV, og vinder af prisen Årets CFO 2016.

Mønsterbryder

Bag de ordnede konti gemmer der sig en mønsterbryderhistorie om en dreng, der voksede op i små kår i en familie på fem med to søskende, en far, der var lastbilchauffør, og en mor, der var rengøringsassistent på deltid.

Faren stod op klokken fire hver dag også om lørdagen for at brødføde sin familie, og de fleste dage kom han først hjem klokken seks. Det var et slidsomt liv og fysisk krævende job, hvor 100-kilos sække med foderstof var en del af hverdagen. Hedt kunne det også være at sidde i lastbilen i mange timer. Det var, før aircondition blev en del af arbejdsmiljøet for en chauffør.

»Min far var en rigtig arbejder, der begyndte at arbejde som 13-årig. Det var også dengang, at man samtidig begyndte at ryge Cecil. Det betød også, at han fik et hjertetilfælde, fordi han ikke fik rørt sig nok. Han blev slidt op.«

Jens H. Lund bliver varm i stemmen, når han taler om faren og de hyggelige stunder, hvor han selv var på farten sammen med faren i lastbilen. Så var der tid til at sludre, for ofte var faren mast af træthed og fåmælt, når arbejdsdagen var omme.

Artiklen fortsætter under billedet
27BBMJens-H-Lund-135054.jpg
Jens H. Lund har arbejdet for DSV siden 2002.

»Faktisk er det helt sindssygt at tænke på, at vi skal så få år tilbage i historien, før livsvilkårene var så helt anderledes end i dag. Min far var flittig og en rigtig socialdemokrat, sådan som man ville ønske sig, partiets medlemmer var i dag.«

Moren kunne faktisk have fået dagpenge, men den slags ydelser stemte ikke overens med farens moralske kompas. Dagpenge var tiltænkt dem, der var værdigt trængende, og det var hans familie ikke, forklarede han hustru og børn.

»Ret og pligt følger hinanden. I dag er det kun ret, der tæller, men dengang vægtede pligten, og det er vel også det, der er meningen med velfærdsystemet. Det er de værdier, jeg er vokset op med, og som har præget mig,« siger Jens H. Lund.

Kørekortet

Nok var midlerne små, men »vi manglede ikke noget. Vi fik noget at spise hver dag, og hvis man ønskede sig et par fodboldstøvler, var det helt naturligt, at man selv spædede til. På den måde lærte vi pengenes værdi at kende.«

Angsten for gæld blev for unge Lund et skrækscenarium. De mange historier om studerende, der var ved at blive kvalt i studiegæld, gjorde voldsomt indtryk. Knægten fra Fole ville godt have studeret økonomi på Handelshøjskolen, men tanken om at ende i et økonomisk gældsmorads var ham inderligt imod. Så han valgte at gå i lære som revisorelev og sideløbende læse HD og cand.merc.aud.

Inden da havde han haft andre småjob. Han havde blandt andet gået med aviser, plukket jordbær og arbejdet på en maskinfabrik. Og da han begyndte at studere, skulle jobbet som chauffør holde ham fri af gæld.

Artiklen fortsætter under billedet
27BBMJens-H-Lund-134943.jpg
DSVs finansdirektør, Jens H. Lund, har selv været lastbilchauffør. Foto: Asger Ladefoged

BM

Jens H. Lund er givetvis den eneste med topjob i en C20-virksomhed, der har »hængerkort« – altså kan køre lastbil med anhænger.

Ung og frisk i datidens lyseblå Hummeltrøje med mørkeblå striber begyndte han en varm sommerdag som chauffør i Vejen. Den lokale fagforeningsboss hed Kesse, og han gav Jens H. Lund den første lektion i arbejdslivets ABC i Fagforeningsdanmark i firserne.

Først blev unge Lunds kørefærdigheder dog testet, da han med anhænger skulle bakke ind i den vanskeligste port på arbejdspladsen. Hele flokken af arbejdskolleger fulgte nøje med i, hvordan Lund klarede opgaven. Det tog et kvarters tid med sved på panden, men anerkendelse var der ikke meget at hente af hos kollegerne. Han husker stadig kommentaren fra Kesse:

»Hvis du ikke kan det der på en uge, så lærer du det aldrig.«

28BBMMaersk-Olie-Lav-oliepr.jpg

Unge Lund var også vel arbejdsivrig. Han kom allerede hjem efter fire en halv time fra sin første tur. Det huede ikke Kesse­, hvis arbejdsseddel kun rummede en tur om dagen. Han sagde ikke noget, men aftalte med kørselslederen, at knægten skulle køre til Kvickly i Ribe, Tønder og Esbjerg. Tre fulde læs. Imens holdt hans ældre kolleger forlængede pauser.

»Det lykkedes dem også at få lukket firmaet. Det gik konkurs,« siger Jens H. Lund med en vis portion forargelse i stemmen.

»Jeg siger ikke, at alle skal måles på en 18-årigs produktivitet. Men det handler om at få en balance i tingene, hvor medarbejderne trives, og hvor de kan fungere og også holde til at producere det, som skal produceres. En virksomhed skal selvfølgelig være produktiv og kunne skabe profit, så man kan investere i fremtiden. Det er det vigtige i den her historie. Og det mener jeg, at vi gør i DSV.«

Jens H. Lund mener desuden, at det er guld værd, at han har prøvet at arbejde samtidig med at studere. Det råd giver han videre til sin 15-årige søn, der allerede kan skrive på sit CV, at han er piccolo på et advokatkontor.

»Det er vigtigt, at unge mennesker får noget erhvervs­erfaring. Det nytter ikke noget, at man først kommer ud på arbejdsmarkedet som 28-årig og har været på jordomrejse tre gange og haft to sabbatår og først der skal til at lære at indordne sig. Det er meget klogt at begynde før, så finder man ud af, at der et hierarki, og hvem der bestemmer, og lærer arbejdslivets færdselsregler. Når jeg kigger på et CV, ser jeg selvfølgelig på karakterer, men viljen til at bygge et CV betyder meget for mig som arbejdsgiver.«

Læremestrene i DSV

Han begyndte som revisorelev i Esbjerg og uddannede sig ved siden af. Det kostede mange timer, men har ifølge ham selv været hele investeringen værd. Det er farligt, hvis det hele bliver for akademisk. Det er bedre at have prøvet det selv, lyder filosofien fra Jens H. Lund.

Undervejs kom han to år til London, var revisor på Sjælland og blev på et tidspunkt udstationeret i Georgien, inden han kom til Danske Bank og siden til investeringsbanken Carnegie.

Hans indgang til DSV blev et opkøb i 2000, da DSV købte firmaet DFDS Dan Transport. Dengang var Jens Lund ansat i Carnegie og fungerede som rådgiver for DSV. Og to år senere var det hans egen tur til at blive en del af det voksende logistikfirma.

»Det var en lille virksomhed, der købte en meget stor virksomhed. Dengang havde DSV ikke den robuste styrke i organisationen, som de har i dag, så de ringede til mig og bad mig hjælpe dem, selv om jeg havde gjort mit arbejde i Carnegie. Jeg kommer jo fra det lille landsbysamfund, og der lader man ikke nogen i stikken. Når vi skulle spille fodbold, så havde vi både ham med, der var et år for gammel, og ham, der var et år for ung, samt ham, der ikke kunne spille fodbold, for ellers kunne vi ikke stille med 11 mand.«

Men det var også en anderledes oplevelse at arbejde i DSV i begyndelsen. Kulturen var helt anderledes end den, Jens H. Lund havde oplevet som investmentbanker.

»I begyndelsen var Leif og Kurt (Tullberg og Larsen, red.) bange for, at jeg kom med nogle vaner, som ikke passede til DSV, og at jeg ikke kunne passe ind i deres virksomhedskultur. Men det har vist sig, at det kunne jeg godt.«

Og sandt var det, at han i sin tid som investmentbanker havde oplevet, at man fløj på business class, uagtet at man blot skulle til Aarhus.

»Men det betød ikke, at jeg ikke godt kunne forlige mig med, at jeg ikke skulle bo på det mest fancy hotel, når jeg arbejdede her.«

»Desuden kan alle, der har prøvet at arbejde sammen med Kurt og Leif, nok forestille sig, hvor meget plads der blev givet til en 32-årig bankmand mellem de to,« ler han med henvisning til DSVs nuværende formand, Kurt Larsen, og tidligere adm. direktør Leif Tullberg.

Ingen af de to DSV-koryfæer har en lang uddannelse bag sig, men de har begge sat store aftryk på Jens Lund. Fulde af erfaring og kloge på livet kom de med deres kontante, krævende facon til at præge DSVs finansdirektør.

»Jeg sagde engang til Kurt, at han var urimelig i sine krav. Og jeg kan huske, han holdt en pause og så sagde – sådan uden at gøre noget ud af det – at han aldrig ville stille store krav til nogen, han ikke forventede, ville kunne klare det. Det er den slags lederskab, der udspringer af erfaring, og som jeg har lært meget af,« siger Jens Lund.

Siden han kom til DSV, har firmaet været på konstant ekspansions-og opkøbsjagt. Indtil overtagelsen af amerikanske UTI var de største trofæer opkøbene af transportselskaberne Frans Maas og ABX.

Her har Jens H. Lunds rolle været at implementere forretningsgange og sikre en strømlinet organisation. Og DSV er blevet kendt for sin succes med at integrere opkøbte virksomheder i koncernen.

»Vi laver en plan, og så gør vi, som vi har planlagt. Grundlæggende handler det jo om at flytte en palle gods fra A til B. Der er en masse workflows bag, og der er det min rolle som CFO at være med til at optimere det workflow, så vi kan yde den bedste og mest effektive service,« siger han.

Karriereplanen

Jens H. Lund har bygget DSVs finansfunktion op, og helt centrale er de to nøgleværdier transparens og videndeling.

»Hvis noget bliver fortiet og ikke sagt til mig, så har jeg et afsindigt temperament. Det kan jeg ikke tolerere. Hvorfor snakker vi så sammen? Jeg skal nok selv sige fra, når jeg ikke skal have mere viden fra dig. Men ellers skal du give mig alle de informationer, jeg har brug for, så vi fælles kan træffe en beslutning. Det er summen af viden, der giver den rigtige løsning,« siger Jens H. Lund.

»Efterhånden fandt jeg ud af, at mine værdier passer fint i forhold til DSV, hvor vi har en kultur, hvor vi prøver at gøre tingene færdige på en ordentlig måde. Det handler om, at vi sammen får skabt nogle resultater. Det er vi fælles om, og man bliver en del af et hold. Og så bliver det lidt mere end bare et sted, hvor man går hen og får sin løn.«

»I sin tid handlede det primært om at konsolidere. Det har udviklet sig med et stigende behov for transparens således, at vi får etableret et faktabaseret grundlag for vore dispositioner. Det vil sige, at vi ikke alene bruger tallene som historieskrivning, men snarere som en analyse af den nuværende performance. Når vi skal øge produktiviteten to til fire procent om året, så skal der løbende ske forretningsudvikling. Så man kan sige, at den finansielle rapportering udgør fundamentet for de forandringer, vi gennemfører.«

I dag driver DSV sit eget forsikringsselskab, DSV Insurance, og på den måde styrer selskabet risici, samtidig med at det sælger forsikringer til sine kunder. Det tjenes der penge på. På ejendomssiden har DSV etableret DSV Property, ligesom også IT fylder langt mere i dag og kræver nøje planlægning.

»I de knap 15 år, jeg har været CFO, er omfanget af regulering steget betydeligt. Mængden af ressourcer, der går til at arbejde med compliance, er mere end tidoblet, siden jeg startede. Og der er ingen udsigt til, at der kommer mindre regulering fremover. Tværtimod taler mange politikere om afbureaukratisering, men ingen gør noget ved det. Det gælder både nationalt og internationalt.«

I øjeblikket fylder integrationen af UTI World Wide meget. Cirka halvdelen af værdiskabelsen skal administrationen levere.

»Det er Jens Bjørn (Andersen, CEO i DSV. red.) og jeg fuldstændigt enige om. Vi er også enige om, at jeg kun er sat i verden for at få ham og DSV til at se godt ud. Han har tillid til det arbejde, vi udfører, men der skal også være et hierarki i en direktion. Det gør ikke mig noget, at det er Jens Bjørn, der er chef. Jeg synes sådan set, at det er fedt, at han tager den rolle. Og jeg har rollen som CFO, fordi det er den, jeg godt kan lide og trives med.«

Men samarbejdet er også båret af et fælles projekt, siger Jens H. Lund.

»For ikke så lang tid siden talte Jens Bjørn og jeg om, at alle mulige folk har så travlt med at tale om karriereudvikling. Vi har ingen karriereplan. Vi har jo DSV, det er vores karriereplan. Og hvis vi gør det rigtigt godt og kan finde ud af at drive den her forretning, så kan vi fortsætte med at drive den fremad i de år, der kommer. Det bruger vi alle vores kræfter på frem for at overveje, hvilke step der skal forceres i en karriereplan, og holde øje med, hvor græsset er lidt grønnere end her. Jeg har aldrig fundet genvejene. Jeg er gået den hårde vej og har løst problemerne fra bunden.«

Måske netop derfor svarer Jens H. Lund rungende ja til, at han sagtens kan forestille sig at blive i DSV, til han en dag skal pensioneres.

 

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen