
KLUMME: Det behøver ikke at være så vanskeligt for ledere og virksomheder at tage initiativer til forebyggelse af stress – men det kræver vilje, mod og tålmodighed.
En af mine kollegaer var for nogen tid siden til et arrangement om trivsel på arbejdspladsen, hvor der bl.a. var et indlæg om stress. Indlægsholderen ville undervejs gerne vide, hvor mange af deltagerne der havde haft berøring med stress og lavede derfor et lille eksperiment. Han bad alle om at rejse sig, og dernæst blev alle, der ikke kendte en, der havde haft alvorlig stress, bedt om at sætte sig ned. Alle blev stående.
Der er mange tal, der viser, at stress er et stadig større problem for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Og når så simpel en øvelse viser, at rigtig mange på en eller anden vis har haft stress tæt ind på livet, så må vi handle.
Det, der springer mest i øjnene på mig, når vi taler om stress, er naturligvis alle de mennesker, der bliver uarbejdsdygtige. Hvordan kan vi hjælpe dem tilbage på arbejde? Og hvad er den bedste behandling?
Der er ingen tvivl om, at hvis vi fokuserede på at forebygge i stedet for at helbrede, kunne det gøre en verden til forskel. Men desværre tales der ikke så meget om forebyggelse af stress – endnu. Vi har generelt stort fokus på forebyggelse på mange andre områder: Spis sundt, dyrk motion, kvit smøgerne etc. Men vi ved også godt, at forebyggelse er en svær disciplin. Hvornår går vi i gang med at træne vores ryg? Når vi har haft ondt i den. Hvornår gør vi noget ved vores kost? Når vi er blevet overvægtige og har fået diabetes eller en hjertesygdom – og selv i den situation er det for mange svært. Vaner er svære at bryde, og det kræver en stærk vilje – både for individer og organisationer.
Når vi taler om arbejdspladsens rolle i forhold til stress, er det min oplevelse, at stadig flere virksomheder gerne vil flytte fokus og indsats fra helbredelse til forebyggelse. De har erkendt, at forebyggelse af stress er et vigtigt parameter for at sikre, at deres medarbejdere kan yde deres bedste også på langt sigt. Når jeg ser på de løsninger, virksomhederne finder, slår det mig, at et komplekst spørgsmål også her kræver et komplekst svar. Det er førende stressforskere i øvrigt enige i. Der findes ikke én løsning, men mange, og ledernes rolle er ofte central i denne indsats. Ud af de mange løsninger jeg har hørt om, synes jeg dog, at der er nogle overordnede fællestræk.
Det kan lyde banalt, men først og fremmest må løsningerne tilpasses den enkelte virksomhed ud fra størrelse, branche og kultur. Det nytter eksempelvis ikke at bruge omfangsrige tjeklister i en branche, der arbejder mere ad hoc. Er virksomheden vant til at arbejde med ISO-standarder, er standarder og tjeklister gode, og er virksomheden mere »loose«, f.eks. et IT-spiludviklermiljø, er det andre løsninger, der skal på bordet. Løsningerne må også passe til udfordringens størrelse. Hvor udbredt er problemet? Hvor i organisationen findes problemet? Hvor moden er organisationen i forhold til udfordringen? Stressforebyggelse bør ikke være en opgave »ved siden af alt det andet«, men tænkes ind i allerede eksisterende strukturer og indsatser. Har man f.eks. systematisk lederuddannelse i virksomheden, kan viden om stress og stressforebyggelse integreres i denne uddannelse. Eller har man løbende leder-medarbejdersamtaler, kan trivsel og stress indbygges her – det behøver faktisk ikke være så svært.
Det lyder ikke som »rocket science«, og det er det heller ikke. Men forebyggelse af stress kræver vilje, mod til at prøve sig frem og en vis tålmodighed. Men det er nødvendigt, hvis ikke vi skal blive stående i mange år fremover.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen