Berlingske Business

Heimburger tager rattet i Scanvogn

Heimburger tager rattet i Scanvogn - 1

Tidligere nordjysk vækstkomet ramt af opbremsning. Hovedaktionær Jens Heimburger ny mand i føresædet.

Den tidligere så succesombruste nordjyske virksomhed Scanvogn A/S ved Hirtshals, der fortrinsvis er kendt for sine mandskabsvogne – eller skurvogne, om man vil – har nu også prøvet modstykket til succes og det i en grad, så massefyringer og likviditetsproblemer er blevet kendte begreber i det nordjyske.

Problemerne og neddroslingen af virksomheden har kostet selskabets adm. direktør, Per Bjerring, jobbet.

Han erstattes af Scanvogns hovedaktionær, Jens Heimburger, som ejer 95 procent af aktierne i udviklings- og investeringsvirksomheden Dansk Generationsskifte A/S.

Sidstnævnte blev eneejer af Scanvogn efter, at de forbundne selskaber, Dansk generationsskifte og Dansk generationsskifte Kapital, i december besluttede sig for at dele deres fællesaktiviteter.

Ejerledersucces

Scanvogn var indtil sommeren 2006 en vaskeægte ejerledersucces, men grundlæggerne, Finn Andersen og Frits Stjerne, valgte da at sælge livsværket til Dansk Generationsskifte.

Succesen stoppede dog brat sidste år, da byggeriet herhjemme gik i sort. Først blev 60 medarbejdere afskediget. Siden 20 flere. I dag er der 60 medarbejdere tilbage i virksomheden, som nu også har fået den gamle ejerleder, Frits Stjerne, tilbage i en nøglerolle. Ikke bare er han blevet bestyrelsesformand. Han er også blevet ansvarlig for produktudvikling og salg til nøglekunder.

Scanvogn er så sent som i januar blevet tilført 14 mio. kr. i frisk kapital fra Dansk Generationsskifte.

Jens Heimburger kalder selv tilbagegangen i byggeriet forfærdelig, og den har ramt Scanvogn som en hammer. Alligevel er direktøren og hovedaktionæren optimist.

Optimist trods alt

- Vi vidste allerede inden krisen, at vi skulle arbejde for at gøre os mere uafhængig af konjunkturerne i dansk byggeri. Det har vi gjort med etableringen af selskaber i Norge, Sverige og Tyskland, hvor vi kan glæde os over, at det lykkedes at holde skansen her i 2008.

Samtidig har vi de senere år arbejdet på at komme endnu tættere på event-branchen, der ikke er så konjunkturfølsom. Også det går planmæssigt frem. Det har bare ikke kunnet kompensere for den dramatiske udvikling i byggeriet, men på lang sigt er jeg optimist, siger han.

Direktøren erkender dog, at 2008 kommer til at give underskud.

Jens Heimburger betragter ikke sin stilling som adm. direktør i Scanvogn som en langtidsholdbar løsning.

- Der kan gå et år eller to, men det er ikke min hensigt at være direktør i en årrække, forklarer han.

Ved siden af Scanvogn har Dansk Generationsskifte også selskaberne Ravfehrn og Flex Ejendomme i sin portefølje.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen