Berlingske Business
17:42

Håndter din frygt som leder

ledelse
Når lederne ikke tager ansvar for at sætte retningen og bremse den adfærd, der smadrer en god kultur på arbejdspladsen – er det fordi, de ubevidst ikke vil stå i det ubehag og den usikkerhed, der er forbundet med det, mener ekspert.

Brug din praktiske dømmekraft og dit følelsesmæssige mod i ledelse, lyder rådet fra erhvervspsykologerne Morten Novrup Henriksen og Thomas Lundby fra Impaq i bogen ’Frygtløs ledelse. Håndtér din frygt, og styrk din autencitet’.

Aldrig har ledere vidst så meget om ledelse og ledelsesteorier – og alligevel frygter de ledelsesmæssigt at gøre det rigtige. De tager ofte ikke fat i dårlig adfærd og konflikter blandt medarbejderne. De tør ikke sige, hvis kvaliteten i arbejdet ikke er godt nok. De siger ikke deres mening til kollegerne i ledergruppen. De får ikke sat retningen og er visionære.

”Lederne ved så meget om ledelse, men de bruger ikke den viden. Det er et missing link i kløften mellem lederuddannelsen og deres praksis. De ved godt, hvad der bør gøres i de forskellige situationer, men de har ikke modet til at stå i de ubehagelige situationer og være usikre.”

Artiklen fortsætter under billedet
morten
Morten Novrup Henriksen slår fast, at lederne skal tage ledelsesansvaret på sig, arbejde med at overvinde frygten, tage deres egne følelser alvorligt. De skal kort sagt træde i karakter som ledere med autencitet, praktisk dømmekraft og mod til at eksekvere.

Det fortæller erhvervspsykolog og stifter af konsulentvirksomheden Impaq Morten Novrup Henriksen, der sammen med Thomas Lundby har skrevet bogen ’Frygtløs ledelse. Håndtér din frygt, og styrk din autencitet’ baseret på forskning i lederes teoretiske viden og praktiske adfærd. Du kan møde dem begge til Ingeniørforeningen IDAs konference Ledelse der styrker den 6. oktober 2016 og lære at blive en frygtløs leder. Forfatterne vil med bogen vise ledere, at de med praktisk dømmekraft og følelsesmæssigt mod vil fremstå som mere autentiske ledere, der tør sige tingene, som de er.

De er jo voksne mennesker

Til trods for, at flere og flere ledere tager masteruddannelser og diplomuddannelser om ledelse, bliver de ikke ambitiøse, handlekraftige og tydelige i deres lederskab. Morten Novrup Henriksen fortæller, at de især som undervisere på masteruddannelsen i offentlig ledelse har fået øje for, at frygt spiller en større rolle i ledelse, end de regnede med.

”Det at være leder har jo indbygget konfliktstof i sig med at sætte retning, turde at sige tingene til medarbejderne og håndtere konflikterne. Mange ledere gemmer sig bag de nye smarte ledelsestilgange i for eksempel konflikthåndtering – andre gange vælger lederne at blande sig helt uden om, selvom de ved, hvad de burde gøre,” siger Morten Novrup Henriksen.

Businessman unhappy with the ideas of his female coworker

Lederne forsvarer sig med, at medarbejderne er voksne mennesker, der jo selv må håndtere konflikterne indbyrdes.

”Lederne glemmer at reflektere over deres egen rolle. De tænker ikke over deres egen ledelsesstil. Her skal de lære at gøre det, de ved er det rigtige. De skal håndtere konflikterne og tale om det – de skal ikke lade som ingenting,” siger han. Netop derfor er det afgørende, at du kender din egen ledelsesstil.

Bange for at blive upopulære

Når lederne ikke tager ansvar for at sætte retningen og bremse den adfærd, der smadrer en god kultur på arbejdspladsen – er det fordi de ubevidst ikke vil stå i det ubehag og den usikkerhed, der er forbundet med det.

”Lederne kan en masse ledelsesteorier og er meget interesseret i at følge med, men det gør dem endnu mere frygtsomme. Teorierne kan i sig selv blive en hæmsko, i stedet for, at de bruger deres praktiske dømmekraft og få talt om tingene,” siger Morten Novrup Henriksen.

Billede

Lederne ved godt, at den visionære leder skaber følgeskab, skaber drive i afdelingen, sætter retningen og visionerne. Men de får ikke gjort det i praksis.

”Ledernes frygt og dermed passivitet skyldes, at de ikke vil være upopulære. De vil ikke have, at medarbejderne taler om dem bag deres ryg. De kan ikke lide, når de skal sige nej til kurser eller opgaver – heller ikke selvom det ikke matcher strategien,” forklarer Morten Novrup Henriksen.

Den opgave bliver nemmere, jo bedre du kender din teamkultur. Tag lederskab af teamkulturen: Spar ressourcer og skab nytænkning.

Vil ikke være magtsyge og tromlende

Lederne vil for alt i verden fremstå som involverende, motiverende og engagerede chefer, der ikke kræver for meget og heller ikke udfordrer medarbejderne. Det gør det svært at stå fast på strategien. For så er de jo ikke anerkendende i deres ledelsesstil.

”Ledernes største frygt at blive opfattet som magtsyge og tromlende. De vil ikke træde nogen over tæerne. Det betyder bare, at ingen giver hinanden feedback. For når medarbejderne ikke får feedback fra lederne, så giver de heller ikke til hinanden. Lederen skal gå forrest,” siger Morten Novrup Henriksen.

Leder

Advarslen fra forfatterne er, at frygt gør én dum. I hvert fald, når man ikke erkender den, og arbejder med den.For så er forsvarsmekanismen at gøre alt simpelt.

”Frygt gør, at ledere ser ting alt for simpelt. Frygten aktiverer forsvarsmekanismer, der gør ledere blinde for den kompleksitet, der er i mange organisationer i dag, for eksempel forbundet med teamudvikling. Så kan det være de rykker rundt på nogle folk – de håndterer det strukturelt, men de håndterer ikke det interpersonelle. Det er dumt og simplificeret,” påpeger Morten Novrup Henriksen.

Okay at være i asymmetrisk relation

Lederne kan styrke sig til lederrollen gennem nogle konkrete metoder. Når de først har åbnet op for, at de udviser frygt i deres ledelsesstil, kan de beslutte at gøre noget ved det.

Et arbejdsmiljø præget af tillid mellem ledere og medarbejdere er en forudsætning for en fornuftig balance: Vi efterlader ikke vore følelser i cykelstativet.

”Det er en ærlig sag at frygte de menneskelige reaktioner, men man kan sidde stille og roligt i situationerne og håndtere dem. Man skal turde gå ind i det, velvidende, at man ikke ved, hvor det bevæger sig hen. Alternativet med at vende ryggen til er ikke acceptabelt,” siger Morten Novrup Henriksen.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen