Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Gør plads til et nyt fag på de store skoleelevers skema

30BUSVibeke-Skytte-Lederne-.jpg
Vibeke Skytte, direktør i interesseorganisationen Lederne. PR-foto

Ledelse skaber stor værdi i samfundet, og derfor er det vigtigt at give unge en forståelse for, hvad det går ud på.

Sæt samarbejde og ledelse på skoleskemaet. Sådan lød opfordringen for nogle måneder siden i en klumme på Finans.dk skrevet af Hanne Blume, HR-direktør i DONG Energy.

Her slog hun på tromme for, at hvis vi for alvor vil gøre de næste generationer dygtige til at samarbejde og for nogles vedkommende til dygtige ledere, skal vi have mere samarbejde og mere god ledelse ind på skoleskemaet og i undervisningsplanerne.

»Med et erhvervsliv der efterspørger samarbejdsevner og god ledelse, og kommende medarbejdere og ledere, der er kendt som curlingbørn, jeg-generation og individualister, så bør de unge lære endnu mere. Om feedback, rotation af roller i gruppearbejder og ikke mindst om, hvordan man skaber plads til og anerkendelse af alle,« skrev Hanne Blume.

Jeg er helt enig. Ledelse bør efter min mening sættes på skoleskemaet som obligatorisk fag for alle skoleelever på de øverste klassetrin. Og faktisk ér de unge rigtigt interesserede i ledelse.

Kaare Schultz

Det er i hvert fald den erfaring, vi har hos Lederne på baggrund af de mange besøg, vi her i efteråret har fra skole­klasser i vores »Tag Ansvar«-butikker rundt omkring i Danmark.

Som et led i kampagnen har vi inviteret lokale skoleklasser fra de øverste klassetrin i folkeskolen samt elever fra erhvervsskolerne, HF og gymnasierne ned i butikkerne for at diskutere ledelse og lederrollen. De unge kommer i stort antal – og er diskussionslystne og engagerede, når lederrollen og ledelsesdilemmaer sættes til debat i et par timer.

Ledelse skaber stor værdi i samfundet, og derfor er det vigtigt at give unge en forståelse for, hvad det går ud på. Ledelse handler om at tage ansvar og gå foran, og det har vi som samfund brug for, at endnu flere gør.

14BUSfeedback-114556.jpg

Vi har brug for dygtige ledere på arbejdspladserne, men i høj grad også i civilsamfundet, som mange unge allerede i dag er en del af for eksempel gennem deres fritidsinteresser.

For et par uger siden var jeg i Odense, hvor jeg mødte en 8. klasse, som var rykket fra klasselokalet til en »Tag Ansvar«-butik på gågaden for at diskutere ledelse. Jeg lagde mærke til, at noget af det, som optog dem meget, var deres værdier i forbindelse med ledelse.

Det var ord som dialog, fællesskab og respekt, det handlede om, og jeg fornemmede, at flere af dem havde en god forståelse for både vigtigheden af god ledelse og konsekvensen af dårlig ledelse.

Sidste år havde jeg fornøjelsen af at have en pige fra 8. klasse i erhvervspraktik. Hendes tilgang til ledelse var, at begge hendes forældre var ledere, og hun var derfor meget interesseret i at følge en leder i en periode for at få mere viden om, hvilke opgaver og udfordringer ledere dagligt står overfor.

30BUSVibeke-Skytte-Lederne-.jpg

Det var ikke, fordi hendes forældre ikke havde talt med hende om lederrollen, eller hun ikke havde oplevet dem i deres job som ledere – tværtimod – men for hende handlede det om at få lov til at selv at opleve, hvad det indebærer at være leder.

Både den meget positive oplevelse Lederne har i øjeblikket med de mange elever, der besøger butikkerne, og min egen personlige oplevelse med at have en superinteresseret praktikant som føl i en uge viser, at vi ikke tidligt nok kan få fortalt de unge mennesker, hvad ledelse går ud på.

Derfor er det også vigtigt, at vi som ledere ser det som en gave, hvis vi modtager en henvendelse fra et ungt menneske, der ønsker at komme i praktik som leder. Det er ofte nærliggende at afvise en ansøgning, blandt andet fordi det kræver tid.

Men jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi som ledere vælger at sige »velkommen« til praktikanten, er vi også med til at vise et ungt menneske vejen til et spændende job. Investeringen er efter min mening på ingen måde spildt.

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen