Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Gør opfindelsen til en succes

Opfindelser gør det ikke alene. Opfindelserne skal kommercialiseres, så de kan komme mange mennesker til gode. Markedet

bestemmer, om opfindelsen bliver en innovation, som den vil modtage. Af de mange innovationer, som Villum Kann Rasmussen (VK) gjorde,

er det kun et fåtal, der er blevet successer i markedsmæssig forstand. Dem, der blev successer, blev til gengæld

store: VELUX ovenlysvinduerne og VELFAC facadevinduerne som de mest fremtrædende. VKR Gruppen omsætter idag for mere end

DKK 11 milliarder om året og beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere på mere end 40 markeder verden over.



Forfatteren

til bogen, historiker, professor Per Boje, Ålborg Universitet har formået at give en særdeles spændende skildring

af Villum Kann Rasmussens liv (1909-1993), både i et kronologisk fremadskridende tidsbillede og i tematiserede kapitler. Videnskabsmanden

fornægter sig ikke med de mange noter, der dog er samlet bagest i bogen. Det vidner om en gennemarbejdet bog - en troværdig

bog. Bogen starter med en beskrivelse af faderen, født i 1864. Han blev præst og fik ansættelse på Mandø

i Vadehavet, og det var her, at Villum Kann Rasmussen blev født og voksede op. Villum har siden vendt tilbage til øen

med sin familie på regelmæssige sommerferier.



Den kristne opdragelse, de små økonomiske kår i

familien og det relativt fattige samfund på Mandø har naturligvis præget Villums personlighed. Det har den gode

barndom, han havde på øen også. Og det førte han med over i sine virksomheder i den ledelsesstil, han anlagde.

I et af sine sjældne offentlige fremtrædelser.(1985) afsluttede han med, at De Ti Bud kunne være lige så gode

at drive virksomhed efter som megen moderne managementteori. "At drive forretning er omgang med mennesker".



Bogen giver

et glimrende indblik i en iværksætters liv. Fra ideen opstår til prototype og markedsføring. Den viser med

al tydelighed, at det ofte tager tid, før markedet accepterer det nye. Det nye har mange fjender: Blandt etablerede udbydere

af det, det nye produkt vil erstatte, men også af forhandlere og forbrugere, der endnu ikke helt har fattet produkternes genialitet.

Så virksomheder kommer ofte i en likviditetsklemme, hvor de efter et langt produktudviklingsforløb har brugt alle pengene,

og der derfor ikke er penge til at kontakte markedet med. Det var også et problem i det første årti for VKR. Bogen

skildrer også den konstante tilpasning til konjunkturer, lovændringer, interne udfordringer osv., som en virksomhed må

foretage, og som kan være særlig vanskelig i de første år af en virksomheds liv.



Det fremgår,

at Villum Kann Rasmussen var et alsidigt talent. Ikke blot inden for det tekniske, men så sandelig også inden for produktionsrationalisering

med Henry Ford og Frederick W. Taylor som forbilleder og administration og ledelse med Henri Fayol, den franske organisationsteoretiker

som forbillede. VKR lagde vægt på, at produkterne skulle være så enkle som muligt og så produktionsegnede

som muligt. I virksomheden fremelskede han en speciel firmaånd baseret på værdier, som afspejlede hans personlighed,

men som han også formulerede i værdier for en mønstervirksomhed. Han praktiserede således værdibaseret

ledelse. Han lagde vægt på, at kunderne skulle behandles bedre, end de forventede, og at alle kunder skulle behandles

ens. På mange måder praktiserede han det, som der doceres på undervisningsinstitutioner idag.



Det fornemmes

under læsningen af bogen, at KR havde format til en endnu større virksomhed, end den store virksomhed, VKR Gruppen er

blevet til idag. Hans idealbillede af sig selv var at lave en global netværksorganisation med sig selv i centrum med innovation

og produktudvikling som primære opgaver og resten af værdikæden outsourcet. Han udviklede projekter nok til, at

virksomheden kunne have været i mange flere produkt/markeder, end den er idag. Til trods for tilsyneladende heldige valg af

ledere, var det manglen på ledelsesresourcer, der var en væsentlig begrundelse til, at spredningen ikke blev større.

Men spredning på for mange produkt/markeder er nu heller ikke det, man docerer idag, hvor man i stedet for priser fokusering

som en forudsætning for skarphed i konkurrencen. Og det var da også den linje, der vandt i virksomheden VKR.



De 443

sider er spændende læsning med mange billeder, der supplerer teksten fremragende. Altså en god billedkomposition,

der er vigtig i en historisk bog, så man bedre kan fornemme tidsånden, som er afgørende for at kunne sætte

sig ind i KR,s dispositioner på de tidspunkter, de blev taget.



"Een prøve er mere værd end 1000 ekspert

antagelser" var et af KR,s valgsprog. Det var også en af de begrundelser, som Danmarks Tekniske Højskole i 1991

brugte i deres begrundelse for at udnævne Villum Kann Rasmussen til æresdoktor, hvor man bla. fremhævede hans indsats

som "eksperimentalforsker af meget høj kvalitet"



Det er en bog, der næsten giver anskuelighedsundervisning

i iværksætteri og virksomhedsdrift. Trin for trin. Gennemtænkt af KR med loyalitet og hensyntagen til dem, han omgav

sig med.







Per Boje: "Villum Kann Rasmussen - opfinder og entrepreneur"



ISBN 87-02-02964-2



443 sider,

ill. , Gyldendal, april 2004



Indb. DKK 299,-

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen