Berlingske Business
17:42

Godt tilpas som filialbestyrer

Flere danske topchefer i store udenlandske koncerner har på det seneste forladt deres job, fordi de ikke fik albuerum nok. De

store beslutninger blev truffet andre steder, og begrebet "filialbestyrer" har på den baggrund vundet indpas i ledelses-terminologien.


Udtrykket

bliver derfor i denne forbindelse oftest brugt negativt, men det er der ifølge Niels Molzen ingen grund til. Han er selv en

af slagsen, og det er han godt tilpas med.


Han har i de seneste 10 år været nordisk direktør for tre store, udenlandske

virksomheder i Danmark, nemlig tyske SAP og de to amerikanske Siebel og PeopleSoft, hvor han har været ansat siden 2001.


Den

amerikanske softwareproducent PeopleSoft har sin base i Californien og er noteret på Nasdaq i New York. Men kunderne er spredt

ud over hele verden. De flere end 4.700 virksomheder og organisationer på kundelisten bor i 107 lande.


Derfor er PeopleSoft

ifølge Niels Molzen vant til at begå sig udenlands. Ikke desto mindre skal man tænke sig grundigt om, inden man

siger ja til et job som hans.


- Jeg har stor respekt for begrebet "filialbestyrer", men det forhindrer ikke, at jeg

mener, at man skal checke tingene grundigt, inden man siger ja, siger Niels Molzen, som især peger på tre forhold, som

skal undersøges nøje.



Checklisten

For det første skal man sikre sig, at moderselskabet er seriøst.

For det andet skal man checke, om produktet er lovende. Og for det tredje skal man være sikker på, at der er et markedspotentiale

i det område, man skal udvikle.


PeopleSoft er ifølge Niels Molzen seriøs, fordi virksomheden har været

på banen i mange år, har en meget stor kundetilfredshed og har klaret sig godt under IT-nedturen.


- Når det

gælder seriøsitet, lever virksomheden helt op til mine forventninger, siger Niels Molzen.


Og produktet er efter

hans mening meget lovende. Peo-pleSoft udvikler integrerede og markedsførende applikationer, som omfatter bl.a. Customer Relationship

Management (CRM), Supply Chain Management (SCM), Human Ressources Management (HRMS), Financial Management og Enterprise Performance

Management (EPM).


På det funktionsmæssige område har PeopleSofts produkter mange lighedspunkter med andre

software-producenters produkter til virksomhedsstyring, men. PeopleSoft er særdeles stærk i sin specielle niche, fordi

alle applikationer fra PeopleSoft er Internet-baserede.


Det betyder forenklet sagt, at hverken medarbejdere, kunder eller leverandører

skal "kobles op" til virksomheden. Det er denne opkobling, der ofte giver anledning til problemer af bl.a. sikkerhedsmæssig

karakter. Med PeopleSoft-applikationerne foregår det hele via Internet.



Orden i data

- De fleste virksomheder bruger

i disse år mange penge på at få orden i de interne data. Det er denne orden, vi også kan skabe med vore produkter, men

derudover kan vi via vore Internet-baserede løsninger gøre tilgængeligheden til data for både kunder, medarbejdere

og leverandører meget mere enkel og direkte, siger Niels Molzen og fortsætter:


- Vi stiller dermed ingen krav til

kundens pc''''ere, og Internet-baseringen betyder f.eks., at en medarbejder kan klare sin rejseafregning fra lufthavnen eller at kunder

og leverandører kan gå direkte ind i systemerne og hente informationer, siger Molzen.


Selvom det er blevet mere

almindeligt at få orden i de interne data, er der ifølge Niels Molzen mange virksomheder, som endnu ikke har taget det endelige

skridt. Dermed er der et stort marked, som kan dyrkes.


- Tidligere gik øvelsen meget ud på at overbevise kunderne

om, at de skulle bruge standardløsninger i stedet for at lave det hele fra grunden. Nu handler det om at tage kunderne ved

hånden og bringe dem ind i on-line-tidsalderen, siger Niels Molzen, som igen og igen henviser til bankernes on-line-systemer.

Med home-eller net-banking er der skabt en win/win-situation: Kunderne slipper for at stå i kø i banken, og bankerne er

sluppet af med det, man for nogle år siden kaldte "tidrøverne".


- Bankerne er faktisk gode eksempler på

det, jeg mener. Nu kan bankrådgiverne i stedet koncentrere sig om at finde på gode produkter til de gode kunder, siger

han.



Bor på hotel

Indtil videre bor PeopleSoft på Hotel. Niels Molzen og hans indtil videre fem ansatte har

lejet sig ind i en del af et kontorhotel på Lautruphøj i Ballerup, men han vægrer sig ved at kalde stedet for PeopleSofts

danske hovedkvarter. Som nordisk direktør sidder Niels Molzen nemlig halvdelen af tiden i Stockholm, hvor PeopleSoft har syv

medarbejdere; men bogholderiet ligger i Amsterdam, og personaleafdelingen ligger i London.


- Med de kommunikationsværktøjer

vi råder over i vore dage, går vi ikke så meget op i geografisk placering, siger Niels Molzen, der beskriver People-Softs

overordnede nordiske strategi således:


- Vi vil gerne have flere referencekunder i Norden. Vi har allerede mange af de

internationale koncerner, som er aktive i Norden, som kunder, men vi har faktisk kun 10 "rigtige" nordiske kunder.


Som

tilfreds nordisk chef for PeopleSoft har Niels Molzen ingen problemer med at runde samtalen af med endnu engang at forholde sig til

begrebet "filialbestyrer".



Stor frihed

- Der er ingen grund til at skjule, at der kan være divergenser mellem den

nordiske mentalitet og den amerikanske måde at gøre tingene på, siger han og peger på, at amerikanerne har

et begreb, de kalder EMEA. Det er en områdebetegnelse for Europe/Middle East/Asia, som i USA opfattes som ét land. Det

er så min opgave at orientere om, hvordan vi tænker i Norden, og at vi altså tænker anderledes end i Mellemøsten.

Der er stadig rester af amerikanisering i PeopleSofts organisation, men jeg synes, jeg får stor frihed til at gøre tingene

på den nordiske måde; men det skal jeg også have, for det er altså også mig, der er ansvarlig for, at

virksomheden får succes i Norden, siger Niels Molzen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen