Berlingske Business

Gode emballage-råd til IT-virksomhed

Der er en god portion sandhed i det gamle mundheld om, at "erfaren mand er god at gæste". Det er baggrunden for det

initiativ, som Odense Erhvervsråd tog i efteråret 2003, hvor man oprettede et mentorkorps på 20 erfarne virksomhedsledere

til at rådgive nye virksomheder med et vækstpotentiale.



Et af de par, som er sat sammen i ordningen, består

af to næsten jævnaldrende direktører, nemlig den 38-årige emballage-direktør Martin Frederiksen fra

SK-Stok, der fungerer som mentor for den 34-årige Karsten Ley Poulsen og hans virksomhed FlowIT.



- Jeg havde besluttet,

da jeg sagde ja til mentorordningen, at jeg ikke ville have noget med IT-virksomheder at gøre, fordi jeg ikke ved ret meget om

IT, men da læste FlowITs oplæg, mente jeg, at jeg godt kunne bidrage med noget af de ting, som de efterlyste, siger Martin

Frederiksen, direktør og daglig leder af emballagevirksomheden SK-Stok.



FlowIT er et lille firma med fem medarbejdere,

men lidenheden til trods har man allerede overvejet at få en professionel bestyrelse.



Og da muligheden for at få

råd som fra en professionel bestyrelse igennem Odense Erhvervsråds mentorordning, lagde de billet ind på at få

denne hjælp.



IT-virksomheden leverer samarbejdsløsninger så som protaler og projektwebs, hvor forskellige

typer af medarbejdere i et projekt eller en virksomhed både placerer og henter de samme oplysninger, bl.a. når de arbejder

i projekter.



- Vi leverer elektroniske samarbejdsløsninger, som skaber overblik og mere struktur i arbejdsprocesser samt

opsamler viden i forbindelse med opgaveløsning på tværs af afdelinger og organisationer, siger Karsten Ley Poulsen.

Projektwebs

For at mindske den store mængde af ustrukturerede informationer så som E-mails og dokumenter på

fil-servere laver FlowIT i stedet nogle fælles elektroniske projektwebs, hvor alle deltagere i et fælles projekt via Internettet

deler deres oplysninger.



Disse projektwebs indbygges f.eks. i intranettet, hvorved medarbejdere får én samlet indgang

til al information i organisationen.



- Martin har givet os et mere helhedsorienteret syn på vores løsninger og rådgivet

os til at skabe en samlet pakke, som leder kunden fra starten af projektet og indtil løsningerne er indført i organisationen,

vi forlader ikke kunden, når løsningen IT-mæssigt er installeret i organisationen, men først når kunden

ved hjælp af vores rådgivning får succes med brugen af løsningen.



Deltagerne i et projekt skal lære

at bruge vores værktøj, og før de gør det, er vi ikke færdige med vores arbejde.



Martin Frederiksens

råd har, selv om han ikke ved alverden om IT-verdenen, udviklet FlowITs forretnings-idé.



- Martin har fortalt os,

at dagens erhvervsledere har rigeligt mange bolde at holde styr på i forvejen, og derfor skal vi som leverandør påtage

sig en væsentlig del af udrulningsopgaven i organisationen, siger Karsten Ley Poulsen. Det fynske makkerpar har de sidste fem-seks

måneder holdt fire møder, og desuden talt en del i telefon sammen og udvekslet mails. Martin Frederiksen får ikke

penge for sin hjælp, men oplever glæden ved, at hans råd bliver fulgt.



Desuden får han som erhvervsleder

ny inspiration i omgangen med iværksættere fra en helt anden branche. Samtidig har han som en af Odense Erhvervsråds

20 mentorer ret til at overvære spændende foredrag om året, som kan inspirere ham.



- Samtidig så går

erhvervsudviklingen jo ikke for hurtigt her på Fyn, så vi må hjælpe hinanden, siger han. - Noget af det, som

jeg har gjort mest ud af, er at få FlowIT til at tænke mere horisontalt og mindre vertikalt, det vil sige tænke

lidt mere i dybden og se bredere på, hvilken strategisk betydning, FlowITs produkter og services kan få på det organisatoriske plan

ude hos kunden.



- For set med kundens øjne er det jo det, der virkelig betyder noget, når de skal investere i et

nyt produkt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen