Berlingske Business

Fysisk forfald som første del af en nedtur

detroit
Konkursramte Detroit i fysisk forfald. Foto:

Fysisk forfald af offentlige bygninger er en branche i vækst. Skræk­eksemplet er folkeskolerne, hvor eleverne vantrives, fordi de ikke vil bruge beskidte toiletter. Hospitaler, der gradvist får lov at forfalde med personale, der møder op om morgenen til garderober, der er oversvømmet af vand. Hvad gør vi?

I sommerens løb gik Detroit officielt konkurs. Konkursen handlede om en generelt skrantende økonomi i USA. Og den handlede i særdeleshed om en by, som var dybt afhængig af en bilproduktion, der i disse år trues på livet af fremadstormende asiatiske virksomheder.

Det er ikke nogen ny udvikling, men at en storby går konkurs er ikke set før, og det rammer først og fremmest de offentligt ansatte, hvis job og pensioner er i fare. Yderligere har Detroit i flere år været ramt af befolkningsflugt, tårnhøj arbejdsløshed og mistede skatteindtægter, hvilket har ført til en ond spiral – fordi ingen velsitueret borger vil bosætte sig i en by, der så åbenlyst er på vej ned ad bakke. Sagen er ikke afklaret – de søgsmål, der følger af en konkurs, vil kun forværre byens situation og selve konkursbehandlingen er derfor midlertidigt sat i bero.

Men en fantastisk fotoserie i den engelske avis The Guardian giver et skræmmende billede af, at en del af den onde spiral også handler om andet end arbejdsløshed og bilindustri.

Fotoserien af Yves Marchand and Romain Meffre viser en snes billeder af arkitektoniske perler – eller tidligere perler må man nok sige – i Detroit. Der er den spansk gotiske inspirerede biograf opført i 1928 – lukket i 1974, der er en gotisk kirke fra 1911 samt flere domstole, banegårde og biblioteker. Fotografierne viser både, hvordan de materialer, der er brugt oprindeligt, er af en kvalitet, der slet ikke findes mere; massive mahogni skuffedarier, håndlavede ornamenter, glasmosaikker mm.

Men serien viser også historiske bygninger, der ikke er blevet vedligeholdt, dernæst lukket og til slut udsat for hærværk. Alle er det bygninger, hvor forfaldet er udtalt, og bygningerne nu står som tydelige monumenter over en by, der aldrig bliver sig selv igen. Og synet af hver eneste af disse bygninger er dybt depressivt. Man tænker »hvem har ladet dette ske?« Samfundsøkonomien? Politikere? Offentlige ledere?

Mens Detroit blødte, var der en venlig dame, der ringede til direktionen på Gentofte Hospital med en interessant observation. Hun ville gerne bemærke, at hun som patient syntes, at Gentofte Hospital gradvist så pænere og pænere ud, og hun var sikker på, at den tone, som hun også oplevede som tiltagende pæn, havde tæt forbindelse til de omgivelser, der ændrede sig.

Det var vi glade for at høre. Vi har haft en strategi om at renovere og rydde op alle de steder, det var muligt og for alle de midler, der kunne prioriteres til dette formål. Vi har ændret i driftsorganisationen – så personlig ansvarlighed for dele af matriklen er en del af nye opgavebeskrivelser.

Vi har professionaliseret – dvs. ansat arkitekter til at stå for al indretning og renovering, og vi tager opgaven og ansvaret fra de ledere, hvis faglighed ligger et helt andet sted. Vi har ledet og vi har haft massiv direktionsfokus på hele processen. Det er meget, der tyder på at det virker. Både i forhold til medarbejdernes arbejdsglæde, men i særdeleshed også i relation til de patienter, der kommer her.

Gentofte og Detroit er to helt adskilte ting, der på et meget overordnet plan handler om det samme – at arkitektoniske omgivelser og vedligehold af disse har en stor og afgørende betydning for organisationers liv. Pointen er ikke, at renovering kunne have afholdt Detroit fra en konkurs. Så meget dygtigere er japanerne trods alt til at producere konkurrencedygtige biler. Men pointen er, at bygningsvedligehold er en helt afgørende opgave for offentlige ledere – fordi bygninger både repræsenterer historie, er helt afgørende for borgernes oplevelse og giver medarbejderne en ramme for deres arbejde.

En god ramme betyder, at de ydelser, som vi producerer i det offentlige, fremstår mere professionelle (brugervinklen), men også at medarbejderen oplever sig selv som værdsat og professionel. Alt i alt bliver omgivelserne en ramme, der betyder mere end de midler, der umiddelbart anvendes til maling af en slidt væg eller lugning af et ukrudtsfyldt bed.

Set i det lys skulle den gennemsnitlige offentlige leder interessere sig langt mere for arkitektur og renovering og for den oplevelse som deres borgere har. Nu overlader man flere steder – måske i selverkendelsens navn – opgaven til private aktører og OPP-projekterne vokser støt frem.

Men det er stadig afgørende, at offentlige ledere har modet til at flytte på systemets samlede ressourcer. Fordi automatikken i ethvert fagprofessionelt system går på, at de stærke fag (djøfferne, lærerne, lægerne, sygeplejerske osv.) opruster helt af sig selv, men de mere svage fag (driften, køkkenerne, rengøringen) nedprioriteres.

Det er et problem. Et stort problem. Og det er lederne, der skal handle på det.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen