Berlingske Business

Fradrag for kattefoder

I en anden sag, som tidligere har var været omtalt her i skattefokus, indgik Skatteministeriet i Landsretten

et forlig, hvorefter en el-installatørs påstand om fradrag for udgifter til arbejdstøj blev anerkendt.


De

nærmere omstændigheder i den konkrete sag var, at skatteyderen, der drev et deltidslandbrug med fårehold, for indkomståret

1991, mente sig berettiget til at foretage fradrag for udgifter til kattefoder på i alt kr. 3.442. Ligningsmyndighederne nægtede

fradrag med henvisning til, at udgiften ikke kan anses for at have så direkte og konkret betydning for indkomsterhvervelsen,

at den kan anses som en driftsomkostning. Desuden blev det i begrundelsen anført, at kommunen opkræver bidrag til rottebekæmpelse,

samt at udgift til kattehold er så almindelig en udgift, at den for langt de fleste skatteydere må anses for at have karakter

af privatforbrug.


For Landskatteretten anførte skatteyderen blandt andet, at formålet med katteholdet udelukkende

var rottebekæmpelse.


Videre gjorde skatteyderen gældende, at der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse

for at afholde udgiften, og at det ikke kan være afgørende for fradragsretten, om det har været nødvendigt

at afholde udgiften.



Stadfæstede afgørelsen

I Landsretten gentog skatteyderen sin påstand og anførte

desuden, at det forhold, at en udgift oftest vil have karakter af en privat udgift, ikke er til hinder for, at der kan være

en driftsmæssig begrundelse for katteholdet, der medfører, at udgiften er en fradragsberettiget driftsudgift.


Skattemyndighederne

gjorde ved Landsretten gældende, at udgifter til kattehold efter deres art er sædvanligt forekommende udgifter, der er uafhængige

af eventuelle bestræbelser på at erhverve indkomst og derfor er private udgifter, og at det derfor påhviler skatteyderen

at godtgøre, dels at udgiften har været nødvendig for opretholdelsen af indkomsten, dels at skatteyderen som følge

heraf er blevet påført merudgifter. Efter skattemyndighedernes opfattelse har skatteyderen ikke løftet denne bevisbyrde,

og skatteyderen har heller godtgjort, at der har foreligget en rotteplage, som ikke kunne have være afværget gennem kontakt

til kommunen.


Skattemyndighederne er altså af den opfattelse, at en udgift til kattehold alene kan være fradragsberettiget,

dersom kommunen forgæves har søgt at afværge en rotteplage efter henvendelse fra skatteyderen. Afholdelse af udgiften

skal med andre ord være nødvendig for, at der kan opnås fradrag.


Landsretten nægtede med stemmerne 2-1

ligeledes fradrag. Landsretten lagde vægt på, at uanset at skatteyderen havde et forholdsmæssigt stort antal katte,

der udelukkende befandt sig i driftsbygningerne, har udgiften til kattehold på en landbrugsejendom indrettet og drevet og som

skatteyderens i alt overvejende grad karakter af privatforbrug, der ikke har den krævede direkte og konkrete betydning for indkomsterhvervelsen.









Indrømmer

fradraget

Højesteret indrømmede deltidslandmanden fradrag for udgifterne til kattehold. Af Højesterets bemærkninger

til dommen fremgår, at der ikke findes grundlag for at tilsidesætte oplysningen om at kattene udelukkende opholdt sig

i driftsbygningerne, og at formålet med katteholdet udelukkende var at bekæmpe rotter og mus i driftsbygningerne.


Højesteret

fandt herefter, at katteholdet havde en sådan relevant driftsmæssig begrundelse, at udgiften til kattefoder er fradragsberettiget.

Højesteret bemærkede afslutningsvis, at der ikke var grundlag for at anse en del af udgiften for en privat udgift, da

det måtte lægges til grund, at det anførte gjaldt alle katte.


Sagen viser, at skattemyndighederne ikke kan

kræve, at skatteyderen skal kunne påvise, at afholdelse af en udgift er nødvendig som betingelse for fradragsret,

hvor der er tale om udgifter, der kan have karakter af en privat udgift.


Højesteret indrømmer fradraget, alene

fordi afholdelse af udgiften til et kattehold er relevant i relation til den pågældende erhvervsvirksomhed. Med dommen

fastslår Højesteret endnu engang, at det er den erhvervsdrivende og ikke skattevæsenet, der bestemmer hvordan en virksomhed

bedst drives.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen