Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Forvandlingen i Auning

Forvandlingen i Auning - 1

Byggevirksomhed har sat overliggeren højt på en række områder og vil være Danmarks bedste arbejdsplads i 2010.

Byggevirksomheden Hans Ulrik Jensen A/S i Auning på Djursland pustede ud efter kraftanstrengelsen at bygge ARoS Aarhus Kunstmuseum, da Flemming Dyppel med en erfaring som blandt andet adm. direktør i Exposa A/S og Nassau Door A/S kom ind i bestyrelsen i maj 2004.

Adm. direktør Bent Johnsen havde selv ledet ARoS-projektet og havde ikke haft megen tid til øvrige ledelsesopgaver, organisationen fungerede ikke, og bundlinjen var gået i minus, fordi virksomheden i flere år havde gabt over for meget.

- I 2004 spillede vi i jyllandsserien, og nu er vi på vej mod superligaen. Langt fra størrelsesmæssigt, men med hensyn til struktur, strategi og ledelse er vi fuldt på højde med, og på nogle områder er vi endda foran, siger Bent Johnsen, der begyndte som murerlærling i virksomheden i 1981 og via ophold på Byggeteknisk Mesterskole i Sønderborg og ledelsesmoduler på Mercuri International nåede posten som adm. direktør i 2001.

System og struktur

Så vidt Bent Johnsen er orienteret, er virksomheden den eneste i byggebranchen - og måske også på tværs af brancher - med så systematiske målinger på ledelseskvalitet, trivsel, kundetilfredshed, effektivitet og arbejdsmiljø. Alt er sat i system, uden at organisationen er svulmet op, tværtimod.

Ud over den overordnede målsætning, »Vi sikrer professionelt byggeri«, arbejder Hans Ulrik Jensen A/S, der ejes halvt af stifteren, proceschef Hans Ulrik Jensen, og Bent Johnsen, målrettet med at udvikle virksomheden på en række områder. Ikke en af medarbejderne er i tvivl om visionen fra 2004 om, at de skal arbejde på at blive »Danmarks bedste arbejdsplads i 2010« i Great Place to Works årlige måling. Ledelsesmæssigt er der med Bülow Management som fast partner sat en række initiativer i gang.

- Med Flemming Dyppel som formand har vi fået en stålsat vilje til at opstille klare, præcise mål for, hvor vi vil hen. Vi har fået en systematik og en struktur, så vi strategisk kan kigge længere frem, siger Bent Johnsen.

Værdi på pladsen

Virksomheden holder hvert år bestyrelsesseminar sidst i oktober med to dage i et sommerhus, hvorefter ledelsen har tid til at få budgetter og strategi for det kommende år på plads. Men ledelsen kigger også både fem og ti år frem. Hans Ulrik Jensen A/S holder desuden målstyringsseminar i februar, og et strategiudvalg holder fast i målene.

- Vi har også fokus på processer, eksempelvis at optimere den værdiskabende tid på byggepladsen, som i branchen er målt til omkring 35 procent. Vi vil gerne have den op på det dobbelte. Alt, hvad vi gør, brænder vi for. Vi har lidenskaben i os og tror på, at det er en forudsætning for succes, siger Bent Johnsen.

Hans Ulrik Jensen med knap 100 medarbejdere beskæftiger sig med byggeprojekter inden for murer-, beton- og tømrerområdet, fra skoler til slotte, og målet om en overskudsgrad på syv procent i 2008 blev indfriet. I 2010 skal den op på ti procent, og der skal den blive. Men den årlige omsætningsvækst er sat til maksimalt ti procent. Organisationen skal kunne følge med hos kandidaten til at blive landets bedste arbejdsplads.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen