Berlingske Business

Forståelse for finanssektorens samfundsværdi

Investeringsfondsbranchen (IFB). Anders Klinkby, 38 år, tiltræder som direktør pr. 1 august. Han kommer fra en stilling som pressechef for Pension og Investering hos ATP. Tidligere har han været afdelingsdirektør og underdirektør i Danske Bank. Han har en executive MBA fra CBS og er mag.art. fra Aarhus.

Hvilke forventninger har du til dit nye job? 

Jeg forventer, vi får et rigtig godt samarbejde blandt brancheforeningens medarbejdere og medlemmer. Og så forventer jeg, at meget af min tid kommer til at gå med åben dialog med investorer, eksperter, politikere, medier og mange andre med interesse for investeringsfonde. Det er vigtigt, at branchens mange interessenter oplever, at vi ønsker at lytte, drøfte og finde konstruktive løsninger på både de nemme og de svære problemstillinger. 

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med dit skifte? Hvad bliver anderledes?

Jeg har i en del år rådgivet direktører; nu skal jeg i sidste ende selv træffe beslutningerne. Det bliver en stor forandring og udfordring. Men jeg kan godt lide udfordringer. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med selv at stå i spidsen for en organisation.

Hvad har været den røde tråd i din karriere?

Jeg har i forskellige sammenhænge arbejdet med at kommunikere den værdi, finanssektoren skaber for kunderne og samfundet. Hos ATP har jeg arbejdet med at forklare, hvorfor vi investerer, som vi gør. Blandt andet hvordan ATPs pensionsgarantier bidrager til økonomisk grundtryghed for pensionisterne. Tidligere har jeg hos Danske Bank arbejdet med at forklare, hvilken samfundsværdi, bankerne skaber. Nogle gange foregår det i modvind, men så må man jo trampe lidt hårdere i pedalerne.

Hvad er din uddannelse, og hvordan ser du sammenhængen mellem din uddannelsesbaggrund og dit nye job?

Jeg blev executive MBA fra CBS her i foråret, og det har givet en meget nyttig værktøjskasse, hvor mange ting kan bruges direkte i jobbet. Så er jeg mag.art. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Det er nok ikke derfor, jeg har fået jobbet, men for mig var det en fantastisk uddannelse. Jeg tog uddannelsen kort efter gymnasiet, og det gav en rigtig god indføring i historie, filosofi og selvfølgelig litteratur. Det er en måde at se verden på, som jeg synes er utrolig værdifuld. 

Hvad ser du selv som de største udfordringer i din nye stilling? 

Hele finanssektoren er udfordret på at beskrive, hvordan den skaber værdi for samfundet. Det er jævnligt selvforskyldt. Men finanssektoren og herunder investeringsfonde spiller en vigtig rolle i at understøtte investeringer og vækst, både for almindelige danskeres opsparing, for virksomheder og for samfundet helt generelt. Det skal vi arbejde med, diskutere og fortælle om åbent og ærligt. Det er en kæmpeudfordring at skabe større forståelse for den værdi, branchen skaber, og det bliver ikke nemt. Men det bliver en sjov og spændende udfordring.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen