Berlingske Business
17:41God weekend

Fløjpartier med magt

BC
Nr. 1: Bjarne Corydon indtager førstepladsen på den politske magtliste. Foto:

I dansk politik er det ikke kun regeringspartierne, der sidder på magten. Også fløjpartier som Dansk Folkeparti og Enhedslisten har stor indflydelse. Det afspejler sig i vurderingen af politikerne i årets Magtanalyse.

Magten til at vælte regeringen. Det er det, der i sidste ende gør et støtteparti magtfuldt. Men magten er meget mere end indflydelse i forhandlingslokalet, når der skal lægges stemmer til aftaler, lyder budskabet fra både Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Johanne ­Schmidt-­Nielsen lægger ikke skjul på, at Enhedslistens direkte magt er blevet større efter regeringsskiftet i 2011. De to finanslove, som partiet har indgået med regeringen, viser det klart, påpeger hun:

»Der er vi med til at prioritere, hvordan budgettet skal se ud. En anden forskel er også, at vores mulighed for at sætte en dagsorden er blevet større, fordi vi parlamentarisk er mere interessante. Under VKO var vores mandater fløjtende ligegyldige. Det er de ikke nu, og det betyder, at vores muligheder for at sætte dagsorden i den offentlige debat er langt bedre.«

Det handler om magten til at definere, hvad der er vigtigt, og fastholde det på offentlighedens dagsorden, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun bruger sagen om de mange tusinde udfaldstruede dagpengemodtagere som et eksempel.

»Magt udøves andre steder end i forhandlingslokalet. Det er også magt, når man kan fastholde et emne på dagsordenen. Se på dagpengeproblemet. Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at regeringen ønskede sig, at det problem forsvandt fra dagsordenen. Men både regeringens bagland, fagforeninger og også Enhedslisten har holdt dagsordenen varm og derved tvunget regeringen til at handle,« siger Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Se billedeserie med Danmarks mest magtfulde politikere.

DF har fået det sværere

I Berlingske Business Magasins Magtanalyse bliver Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl (DF) vurderet til den femtemest magtfulde i politik af en jury bestående af 12 forskere og eksperter, heraf 5 redaktører tilknyttet Berlingske.

Efter valget er hans magt ændret. Det understreger Thulesen Dahl selv. Han mener, at hans indflydelse er skrumpet de seneste år, efter Dansk Folkeparti ikke længere som under VK-regeringen har rollen som afgørende støtteparti.

»Dengang havde jeg meget mere direkte indflydelse. Jeg havde muligheden for at gå til de ledende ministre og lave en direkte påvirkning i forhold til det, de sad med. Der er det sværere nu. Det handler oftere om at få rejst debatten i folketinget eller i offentligheden og på den måde påvirke regeringen til at reagere. Det kræver et længere tilløb og foregår ofte gennem en tredjemand i stedet for direkte. Vi gør derfor meget ud af den indirekte magt ved at skubbe til tingene ved at være lidt provokerende i vores kommunikation,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Han bruger som eksempel den annonce, som Dansk Folkeparti for nylig indrykkede i flere dagblade med navnene på næsten 700 personer, der var ved at få statsborgerskab og teksten »Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed – nu bliver han dansker«.

For selv om Dansk Folkeparti i løbet af foråret har lavet flere aftaler med regeringen om bl.a. SU- og kontanthjælpsreform, rækker indflydelsen ikke så langt, som den gjorde i gamle dage, vurderer Kristian Thulesen Dahl selv.

Derfor sad Dansk Folkeparti ikke med ved forhandlingsbordet, da den del af regeringens vækstplan, som giver skattelettelser til erhvervslivet, skulle forhandles på plads.

»Hvis vi havde været støtteparti for en VK-regering, havde vi sikkert kunnet forhandle det sådan, at pengene til selskabsskattelettelser i stedet var blevet brugt til at sænke en energiafgift. Det ville mange i erhvervslivet også have set som godt, og det ville Venstre måske godt kunne se fornuften i. Så dér kan jeg mærke den mindre indflydelse« siger Kristian Thulesen Dahl.

Selv om Johanne Schmidt-Nielsen bliver placeret som nummer otte på Berlingske Business Magasins liste over de mest indflydelsesrige i politik, føler hun sig indimellem uden magt – f.eks. i forhold til den nye offentlighedslov, som regeringen, Venstre og Konservative har stemt igennem.

»Vi kan komme med nok så mange gode argumenter, og det kan være nok så tydeligt, at hverken regeringen, Venstre og Konservative er i stand til at svare på de spørgsmål, vi stiller om, hvorfor det er nødvendigt at begrænse åbenheden – men det ændrer ikke på, at der er stort flertal. Og det ville der også være, hvis der kom en ny regering. I sådan en situation føler jeg mig magtesløs,« siger hun.

Retten til at hyre og fyre ministre

På Berlingske Business Magasins liste over de ti mest magtfulde politikere indtager finansminister Bjarne Corydon (S) førstepladsen, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) andenpladsen og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tredjepladsen.

Rune Stubager, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har deltaget i juryen, men tolker ikke listens top tre som udtryk for, at statsminister Helle Thorning-Schmidt har mistet indflydelse internt i regeringen.

»På papiret rangerer hun over alle andre ministre og har ret til at fyre dem og hyre andre og udskrive valg. Jeg ser det som en refleksion af, hvordan debatterne kører. De økonomiske aspekter af politik er i fokus for tiden. Derfor får de økonomiske ministre meget opmærksomhed, og derfor kommer det måske til at se ud som om, at de bestemmer mere,« siger Rune Stubager.Fra Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, er der heller ingen slinger i valsen: Helle Thorning-Schmidt er ubetinget regeringens leder, uanset hvad Magtanalysen viser.

»Finansministeren er helt sikkert et kæmpeaktiv for regeringen og har masser af indflydelse, men det er Helle Thorning, der er regeringschef, selv om hun har dygtige ministre omkring sig,« siger han og peger på, at magtanalyserne under den seneste socialdemokratisk-ledede regering i 90erne ofte viste finansminister Mogens Lykketoft som mere magtfuld end statsminister Poul Nyrup Rasmussen:

»Det er der jo ingen, der ville sige i dag. Men sådan er det åbenbart, når det er en rød regering.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen