Berlingske Business

Farvel til Nordea

Nordea
Nordea har de seneste år vinket farvel til en lang række topchefer. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om der er tale om en chefflugt, som Nordeas topledelse er ked af, eller om der er tale om en udrensning, som Nordeas topledelse er helt bevidst om. Foto:

En række danske chefer i Nordea har inden for det seneste halvandet år forladt banken. Med årsager som høje krav fra ejerne, en forestående landskamp i topledelsen og en strid om papirkurve er der gang i et stort opbrud i den danske del af Nordens største bank.

Nok var det uventet, at Michael Rasmussen, Nordeas landechef i Danmark, i 2013 valgte at sige op og skifte til Nykredit. Men den slags jobskifte i toppen af den danske finanssektor sker trods alt fra tid til anden. Hvad der yderst sjældent ses, er den stribe af chefer, der i tiden efter, i løbet af blot et års tid, ligeledes har forladt Nordea Danmark.

Således har den danske del af Nordens største bank det seneste år vinket farvel til folk som Lars Bank Jørgensen, der var chef for Nordea Kredit, Peter Nyegaard, der var landechef i Danmark og medlem af koncernledelsen, Anders Jensen, der var adm. direktør i Nordea Bank Danmark, Henrik Drusebjerg, der var seniorstrateg og formentlig Nordeas mest kendte ansigt udadtil, Anders Meinert, der var chef for compliance, og senest Allan Polack, der var chef for kapitalforvaltning. Listen er endda længere end det.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om der er tale om en chefflugt, som Nordeas topledelse er ked af, eller om der er tale om en udrensning, som Nordeas topledelse er helt bevidst om. Sandheden findes et sted midt imellem, da situationen i Nordea er mere nuanceret end som så. Der ligger naturligvis individuelle forklaringer bag de enkelte afgange, men i første omgang er det relevant at se på, hvad Nordea Danmark i kriseårene og årene efter har udviklet sig til at være for en bank.

billede

Danmark – og dermed den danske banksektor – blev hårdere ramt af finanskrisen, end de øvrige nordiske lande gjorde. Det har betydet, at den danske del af Nordea hang lidt bagefter resultatmæssigt i forhold til bankens øvrige markeder. Takket være konservatisme fra den daværende landechef for Danmark, Peter Schütze, har Nordea Danmark dog klaret sig væsentligt bedre gennem krisen end de fleste andre danske banker, herunder også konkurrenten Danske Bank.

Nu er banken ude på den anden side af krisen, men det er nye tider for banksektoren, hvor økonomisk afmatning og et lavt renteniveau gør det svært at tjene penge i et omfang, som sektoren tidligere har gjort. Ikke desto mindre kræver Nordeas finske ejer et godt afkast af sin investering. Som formand og medejer af finansgiganten Sampo, der er den største aktionær i Nordea, sidder den finske milliardær Björn Wahlroos også for enden af bestyrelsesbordet i Nordea. Og hans besked er klar; hvis markedet ikke vokser, så må pengene findes internt.

Dermed er der et stort pres på alle i banken for at arbejde mere effektivt, mens omfattende omkostningsbesparelser også medfører en løbende lukning af filialer og beskæringer i medarbejderstaben. Nordea har lanceret et spareprogram, der skal spare banken for 450 mio. euro svarende til 3,3 mia. kr. fra 2013 til 2015. Da Nordea i slut januar 2014 fremlagde årsrapport for 2013, meddelte ledelsen, at det gik så godt med spareprogrammet, at ledelsen havde besluttet at fordoble programmet til 900 mio. euro. svarende til 6,7 mia. kr. Det skete, mens banken kunne fremlægge et overskud på 23 mia. kr., svarende til en forrentning af egenkapitalen på 11 pct.

Utilfredse medarbejdere

I juni 2014 blev spareplanen for meget for de ansatte. De bankansattes fagforening i Nordea var så utilfredse med ledelsens dispositioner, at de opsagde samarbejdet om at udforme Nordeas CSR-politik, der er en politik om socialt ansvar. De ansatte mente, at der ikke længere arbejdes for at have en kultur, hvor medarbejderne føler sig værdsatte.

Men spareprogrammet fortsatte. Topledelsen viste ved at afskaffe chaufførerne, at den også sparer, mens folkene på gulvet bliver påvirket på helt andre måder. Eksempelvis bliver papirkurvene ikke længere tømt, så det må medarbejderne selv gøre. Det overlever de jo nok, men spørgsmålet er, om det overhovedet er lønsomt, at en højtlønnet porteføljeforvalter skal bruge arbejdstid på at tømme sin papirkurv.

Nok er papirkurvene en mindre detalje, men situationen er på en måde blevet et symbol på formandens bundlinjefokus i stedet for fokus på mennesket. Det har været svært for flere ledere at identificere sig med den nye linje, men også at finde gejsten og præstere og leve op til de krav. En interessant betragtning er, at de, der har forladt Nordea, enten er meget forretningsorienteret eller meget kundeorienteret. Det er altså særligt disse, der har skullet stå på mål for ændringerne, og det har de – efter topchef Christian Clausen og den øvrige koncernledelses mening – klaret på blandet vis.

En række chefer stopper

I 2013 opsagde Michael Rasmussen, der på daværende tidspunkt var landechef i Danmark, medlem af koncernledelsen og chef for Retail Banking i hele Nordea, sin stilling for i stedet at blive topchef i Nykredit. Michael Rasmussen var værdsat i Nordea og havde med succes ledet flere store enheder i Nordea, lød det fra Christian Clausen. Men Michael Rasmussen havde et ønske om at blive topchef, og det så ikke umiddelbart ud til at være muligt for ham i Nordea.

Så da Nykredit tilbød ham at blive topchef, lød det som en god løsning. En løsning, der i øvrigt havde de fordele, at Michael Rasmussen kunne skifte med værdigheden i behold, da Nykredit med større fokus på realkredit ikke er blandt Nordeas største direkte konkurrenter, samt at han slap for at trække familien til Stockholm, hvilket det ville have krævet, hvis han alligevel en dag kunne blive topchef i Nordea.

I februar 2014 stoppede Lars Bank Jørgensen, der var chef for Nordea Kredit, med øjeblikkelig virkning. Han havde selv sagt op og ville søge nye udfordringer, lød beskeden fra Nordea. Hvad der var sket op til var, at flere i koncernledelsen mente, at Lars Bank Jørgensen ikke fik nok ud Nordea Kredit og ikke kørte det på en effektiv og professionel nok måde. Derfor blev han konstant presset oppefra, hvilket frustrerede ham og førte til, at han skiftede til Danske Bank.

SWEDEN-ECONOMY-FINANCE-BANK-NORDEA

Juni 2014 blev en begivenhedsrig måned for Nordea. Peter Nyegaard, der havde overtaget Michael Rasmussens rolle som landechef i Danmark og desuden var medlem af koncernledelsen og driftschef for Wholesale Banking, der er de institutionelle og største erhvervskunder, havde ifølge en udsendt pressemeddelelse valgt at forlade Nordea. Reelt var det dog Christian Clausen, der havde taget beslutningen. Ifølge Berlingskes oplysninger var Christian Clausen ked af, at det skulle ende sådan, da de to i mange år havde arbejdet godt sammen. Men de var ikke enige om, hvordan strategien på it-området skulle køres, og derfor måtte Peter Nyegaard stoppe.

Blot en uge senere valgte Anders Jensen, der efter Michael Rasmussens afgang var blevet adm. direktør i Nordea Bank Danmark, at sige op for i stedet at rykke over til Michael Rasmussen i Nykredit som chef for Retail Banking, hvilket vil sige privat- og erhvervskunder. Dermed valgte Anders Jensen overraskende at opgive en markedsandel på retailområdet som er mere end fem gange så stor som Nykredits.

Men hvorfor gør man det? Også Anders Jensen havde et anstrengt forhold til flere i koncernledelsen. Ingen af de kilder Berlingske har talt med betvivler, at Anders Jensen er en kompetent bankmand, men koncernledelsen så ham som reaktiv og ikke som en forandringsagent, hvilket der var behov for. Koncernledelsens opfattelse var, at en bankbranche, der er under pres, kræver fornyelse, og Anders Jensen var ikke parat til at gøre det nødvendige. I Nykredit fik Anders Jensen derimod en chef i form af Michael Rasmussen, som han ved, at han fungerer godt sammen med.

Hvad Anders Jensen formentlig ikke vidste var, at koncernledelsen i Nordea allerede inden hans opsigelse havde fundet en ny mand, der potentielt kunne overtage hans stilling. En mand, der hurtigere kunne omstille forretningen til de nye tider og skabe en anden kultur. Han var fundet i form af Finansministeriets stærke departementschef, David Hellemann, der – eftersom han ingen bankerfaring havde – skulle begynde i en anden rolle og lære faget, inden han kunne blive adm. direktør i Nordea Bank Danmark. Da Anders Jensen sagde op, valgte Nordea i stedet rykke lidt rundt og skabe et team af den rutinerede og erfarne bankmand Peter Lybecker og David Hellemann. En kombination, der ifølge Berlingskes kilder er kommet særdeles stærkt fra start. David Hellemann vil første tegne Nordea offentligt, når han er kommet mere ind i tingene.

Den tredje mand, der forlod Nordea i juni 2014, var Henrik Drusebjerg. Højt profileret og med titel af seniorstrateg var Henrik Drusebjerg om nogen Nordeas kendte ansigt udadtil. Gang på gang optrådte han i medierne, hvilket tilførte Nordea stor brandingværdi. Hans far, Poul Drusebjerg, var tidligere direktør i Nordea, og Henrik Drusebjerg havde tilbragt hele sin karriere i Nordea, så det var en overraskelse, da Henrik Drusebjerg annoncerede sit skifte til investeringsbanken Carnegie. Tilsyneladende havde effektiviseringer og sparekrav gjort Henrik Drusebjergs job til ét, som han ikke længere fandt sig godt til rette i.

Danske Bank

I juli stoppede Anders Meinert. Han var chef for Operational Risk & Compliance, hvilket vil sige overholdelse af love og regler. Anders Meinert var et stort talent, der har haft en lang række stillinger i koncernen i både København, Stockholm og New York. Derfor skabte hans opsigelse også ærgrelse hos koncerledelsen – særligt fordi Anders Meinert skiftede til Danske Bank.

I januar i år kom så den seneste opsigelse. Allan Polack, chef for kapitalforvaltningen, sagde op for i stedet at blive topchef i PFA Pension. Allan Polack har i sin tid i Nordea skabt virkelig gode resultater, og han var yderst værdsat af Christian Clausen. Derimod var forholdet til hans nærmeste chef, norske Gunn Wærsted, ikke specielt godt. Og det blev ikke bedre, da Gunn Wærsted for nylig valgte at flytte divisionen Alternatives & Manager Selection væk fra Allan Polacks ansvarsområde. I spidsen for divisionen står den tidligere vicedirektør i Finanstilsynet Julie Galbo, som Allan Polack selv hentede til Nordea.

Med tilbuddet fra PFA fik Allan Polack mulighed for at gå fra tredje ledelseslag i Nordea til at blive topchef for landets største kommercielle pensionsselskab. I Nordea lå det ikke i kortene, at Allan Polack kunne komme i koncernledelsen. Ud over Christian Clausen sidder der to andre danskere, nemlig finansdirektør Torsten Hagen Jørgensen og Mads Jakobsen, der er landechef i Nordea Danmark og næstøverste chef i Retail Banking i Nordea. Begge har et par år, til de fylder 50, og dermed bliver deres pladser næppe ledig foreløbig. Og sandsynligheden for, at der kommer endnu en dansker i koncernledelsen, er ikke kæmpe stor, eftersom der er fire nationaliteter – dansk, norsk, svensk og finsk – og kun seks pladser ud over Christian Clausen.

Landskampen i Nordea

Landskampen begyndte reelt i 1997, da den finske Merita Bank og svenske Nordbanken slog sig sammen som Merita-Nordbanken. I 2000 købte banken norske Christiania Bank og slog sig efterfølgende sammen med danske Unibank, og dermed blev Nordea grundlagt. Unibank var en meget progressiv bank med en masse store talenter, heriblandt Christian Clausen, og også finske Merita Bank, der var Finlands største bank, var stærk. Derimod var både svenske Nordbanken og norske Christiania Bank i begyndelsen af 1990erne i så store økonomiske problemer, at henholdsvis den svenske og norske stat måtte gå ind og overtage bankerne. Den norske stat solgte alle sine aktier, da Christiania Bank blev indlemmet i Nordea, mens den svenske stat beholdt en del af aktierne, da Nordbanken blev til Nordea.

Flere forhold spiller selvfølgelig ind, men det er næppe helt forkert at antage, at dette styrkebillede har afspejlet sig i, at der i dag sidder tre danskere i koncernledelsen, to finner, en enkelt svensker og en enkelt nordmand.

Nordeas danske topmand ny Nykredit-topchef

Mens eksempelvis Danske Bank er koncentreret om det danske marked, men derudover også har forretninger på andre markeder, har Nordea fire store markeder i henholdsvis Sverige, Danmark, Norge og Finland, og derfor er det vigtigt, at alle fire nationaliteter er repræsenteret i koncernledelsen.

Hvor længe bliver Christian Clausen

Næste spørgsmål er, hvornår Christian Clausen har tænkt sig at gå på pension, og hvad der så sker i koncernledelsen. Den 6. marts i år fylder topchefen 60, og så skulle han i henhold til sin tidligere kontrakt gå på pension. Kontrakten blev dog ændret, så Christian Clausen nu kan fortsætte, så længe han og bestyrelsen finder det rigtigt. Med en samlet hyre på omkring 16 mio. kr. årligt og en pensionsopsparing på foreløbig 93 mio. kr. spiller penge formentlig ingen rolle for Christian Clausens beslutning om pensionstidspunkt, som der flittigt spekuleres i, men som formentlig kun ganske få personer kender til.

Der har flere gange været debat om Christian Clausens udbredte brug af danskere på vigtige poster i Nordea, og derfor spekulerer flere i Nordea Danmark formentlig på, hvad fremtiden byder, den dag topchefen i Nordea ikke længere er dansk.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen