Berlingske Business

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid - 1

Danske Banks bestyrelsesformand, Alf Duch-Pedersen, er manden, der kan fyre Peter Straarup. Men han er ikke en mand, der giver efter for enhver mediestorm.

Uden tillid er man ikke meget værd som topleder. Det er én af de rettesnore, som den tidligere topchef i Tryg-Baltica og Danisco, Alf Duch-Pedersen, har fulgt gennem sin karriere fra maskinarbejder på Århus Oliemølle i 1970’erne til topfigur i dansk erhvervsliv.

Lige nu sidder Alf Duch-Pedersen som bestyrelsesformand for Danske Bank givetvis og vurderer om tilliden til Danske Banks højtprofilerede, stærke ordførende direktør, Peter Straarup, er intakt både eksternt og internt.

Aktiechefer mener, at kursen på aktien ville stige, hvis Straarup blev sendt på tidlig pension. Og Berlingske Business kan i dag berette, at Danske Bank de senere år har tærret så voldsomt på bankens polstring, at banken kan løbe ind i alvorlige problemer i de kommende kriseår.

At forestille sig Danske Bank uden Peter Straarup som topchef, kan forekomme utænkeligt for mange, og det hører da også til sjældenhederne, at en stærk bankdirektør bliver fyret herhjemme. Men med en bestyrelse, der udover den 62-årige Alf Duch-Pedersen tæller så tunge drenge i skandinavisk erhvervsliv som A.P. Møller – Mærsks forlængede arm, Eivind Kolding, SAS-koncernchef Mats Jansson og Novo Nordisks bestyrelsesformand, Sten Scheibye, kan Straarup næppe vide sig sikker.

Alf Duch-Pedersen er da heller ikke en mand, der lader sig distrahere af hensyn til indgroede vaner og følelser. For ham er virksomhedens fremtid det afgørende. Det beviste han, da han i 1995 besluttede sig for at sætte Daniscos Distillers – og dermed nationalklenodier som Gammel Dansk og danskernes snaps til sildemaden – til salg. Produkterne passede ikke ind i strategien om at gøre Danisco til verdens førende inden for fødevareingredienser og bioethanol. Så da Alf Duch-Pedersen i 1999 offentliggjore opkøbet af finske Cultor til knap ti milliarder kr., meddelte han samtidig, at Danisco solgte snapsen, en bølgepapdivision og produktionen af grøntsager fra.

Mediestorm ryster ikke

Som topchef i Danisco var Alf Duch-Pedersen også selv udsat for kraftig kritik i medierne, hvor analytikere stod til lyd for, at han ikke var i stand til at levere »shareholder value«, og at Daniscos aktiekurs ville stige, hvis han forlod virksomheden.

Efter milliardopkøb af Cultor samt den amerikanske enzymproducent Genencor og etableringen af Danisco som verdens største inden for fødevareingredienser og bioethanol, forstummede kritikken dog.

Alf Duch-Pedersen mente, at kritikken var urimelig, men derudover fik den ham ikke til at ryste på hånden. Han har da også været kendt for gennem hele sin karriere at være en forholdsvis anonym – af nogen betegnet som direkte kedelig – topchef. Dog erkendte han undervejs som Danisco-chef, at man som topchef ikke helt kan ignorere betydningen af at stå frem i pressen.

Selv om det ikke har været de store armbevægelser, der har præget Alf Duch-Pedersen, så står der stor respekt om hans person, og han placerer sig uden tvivl som en af de absolut tungeste drenge i dansk erhvervsliv.

Udover at transformere Danisco til den moderne ingrediens- og biotekvirksomhed, den er i dag, var han også manden, der i 1990erne manøvrerede forsikringskoncernen TrygBaltica frem til at blive landets største. Han var ligeledes bestyrelsesformand for Falck, da den danske rednings- og sikkerhedskoncern fusionerede sikkerhedsdelen med britisk-danske Group 4 Securior, en verdensomspændende sikkerhedskoncern, som han i dag er bestyrelsesformand for.

Han betegnes som driftsikker, tiltalende, ægte, ligetil og lidt af en perfektionist.

Han har selv sat en topdirektørs levetid til fem til ti år. Det var i forbindelse med hans afgang som øverste leder efter ni år i Danisco. 1. april har Peter Straarup har været ordførende direktør i Danske Bank i elleve år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen