Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Erfarne hotelkvinder bag ny portal

Det lille firma, der har 100 overnatninger i Danmark om året til sælgere eller rejsemontører, er dårligt

stillet, når det skal bestille hotelværelser til en optimal pris og med en optimal kvalitet.



Nok er der hjemmesider

og oversigtslister på Internettet. Men en bookingportal, der er skræddersyet til de mindre virksomheders rejsebehov, findes

ikke i Danmark. Tværtimod, danske forretningsrejsende med overnatningsbehov i Danmark er en overset målgruppe, selvom

de repræsenterer over tre millioner overnatninger på årsbasis.



Denne iagttagelse er udgangspunktet for www.booking.dk.

Bag den nye portal står to erfarne "hotel-kvinder", der supplerer hinanden kompetencemæssigt.



Merconom

Helle Bisholm, 40 år, har arbejdet i hotelbranchen i næsten 20 år - bl.a. som forpagter af Diagonalkroen i Give

og salgschef i Brøchnerhotellerne.



Den anden indehaver, Charlotte Skovmand, 35, er cand. merc. i ledelse, organisation

og strategi. Hun har arbejdet som personalechef i Brøchner-hotellerne, hvor hun mødte Helle. Charlotte har endvidere

været fuldmægtig i Erhvervsfremme Styrelsens eksportfremmekontor og Section Manager i MAN B&W Diesel.



De to

mødre med henholdsvis tre og to børn har for et år siden etableret sig som selvstændige iværksættere

med domicil i en villa i Gentofte.

Brug for knofedt

Domicilet er ikke det afgørende - det er derimod portalen, som

Helle og Charlotte har brugt mange kræfter på at bygge op. De har anvendt deres viden om branchen og trukket på

venner og bekendte , der kan programmere. Booking.dk. har nu været i drift i 4 måneder.



- Vi har allerede knap 90

hoteller med på portalen og vi oplever stigende trafik, men det kommer ikke af sig selv, siger de.



Det centrale omdrejningspunkt

for booking.dk, er at kunne servicere den enkelte brugers unikke ønsker til hotel, værelse og pris i en forretningsgang.





De eksisterende danske hoteloversigter rummer i modsætning til booking. dk ikke søgefunktioner, hvor man kan få

oversigt over hele hoteludbuddet og de forskellige ydelser og samtidig bestille og få bekræftelse via e-mail.



Som

modydelse for denne service får selskabet bag booking.dk en provision fra de tilsluttede hoteller, hver gang der afgives en

bestilling.



Afregningen med hotellet foretager kunden selv.

Skepsis i starten

Selvom forretnings-ideen synes indlysende

og selvom både Helle Bisholm og Charlotte Skovmand har erfaring fra branchen, er det dog langt fra let at løbe projektet

i gang.



- Hos en del leverandører har vi indledningsvis mødt skepsis, fordi der er så mange, der forsøger

at lokke penge ud af hoteller til forskellige portaler. Men når vi kommer ud personligt ,og de mærker, at vi kender hotelbranchen,

går det nemmere, siger Helle Bisholm.



Det er hendes indtryk, at især mange mindre hoteller og kroer i provinsen i

praksis har det svært med Internettet.



Nok har de som regel et "visitkort" på nettet, men en egentlig gennemtænkt

løsning har de færreste haft kræfter til etablere.



Desuden er det et problem at prissætte sig rigtigt

på nettet. Mange udenlandske hotelportaler opgiver f.eks priser på danske hoteller eksklusive moms. Andre skilter med

priser, som ikke holder i praksis.

Personligt salg

Helle og Charlotte er ikke gået ud med store reklamekampagner for

deres portal.



Dels har de ikke pengene til det - der udbetales endnu ikke løn til stifterne.



Dels er det deres erfaring,

at det betaler sig bedst med personlige henvendelser -både til hotelleverandørerne og til de potentielle kunder i virksomhederne.



-

I de områder af Danmark, hvor vi har fået særligt mange hoteller ,er vi også aktive overfor firmaerne. Vi

ringer dem op, finder frem til den rejseansvarlige - som regel en sekretær - og viser hende, hvordan hun kan benytte vores portal.

Det giver en masse respons og en masse brugerfaring, som vi kan bruge i vores produktudvikling, siger Helle Bisholm



De to kvindelige

iværksættere har foreløbig givet deres projekt et par år af deres erhvervsliv, hvoraf det første er

ved at være gået.



De lægger ikke skjul på , at de bruger mange arbejdstimer. Men fordi de en stor del

af tiden kan arbejde hjemmefra via telefonen og på den måde også se mere til børnene, er det en arbejdsform,

der passer dem godt.



- Men det ville nu være fint med en iværksætterordning i stil med den man havde for nogle

år siden, hvor man det første år kunne få 5.000 kr. i måneden i starthjælp. Det kunne da betale

dagsinstitutionspladserne, bemærker Charlotte Skovmand.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen