Berlingske Business

En uærlig anbefaling er en bjørnetjeneste

dilemma

Opfølgning på Ugens Dilemma ’Når den mindre gode medarbejder spørger efter en anbefaling’ til d. 1. august 2018

I sidste uges dilemma var lederen Sidsel i tvivl om, hvorvidt hun burde skrive en anbefaling til sin tidligere medarbejder Anders, som har spurgt efter en. Hun oplever Anders som en venlig og imødekommende medarbejder, hans arbejdsindsats har blot ikke været tilfredsstillende, hvorfor Sidsel har svært ved at anbefale Anders til en anden arbejdsgiver.

»Som arbejdsgiver er du ikke forpligtet til at udlevere en anbefaling, hvorfor det beror på den konkrete situation«, forklarer ledelsesrådgiver hos Lederne Michael Uhrenholt.

»Sidsel føler måske, at hun skylder Anders en anbefaling, fordi nogle ser det som en fast procedure, når man stopper på en arbejdsplads. Men en anbefaling bør kun være noget, du giver, hvis medarbejderen har været god til at udføre sit arbejde. Hvis det ikke er tilfældet, skal medarbejderen ikke have en anbefaling,« fastslår Michael Uhrenholt.

Han peger derfor på løsning nummer 3, hvor Sidsel siger til Anders, at hun ikke kan give ham en anbefaling på baggrund af hans arbejdsindsats. På den måde er hun sikker på, at Anders’ ikke går derfra med et forkert billede af, hvordan han har præsteret og samtidig undgår hun at lægge navn til noget, hun ikke kan stå ved.

»Hvis hun skriver en rosende anbefaling, gør hun Anders en bjørnetjeneste og han vil risikere at blive ansat på et forkert grundlag. Det vil også være fuldstændig nyttesløst, at skrive ham en anbefaling, hvor hun udelukkende lægger vægt på, at han er munter og venlig. Den ville ikke være noget værd. Så der er simpelthen ikke andet at gøre end at forklare Anders, at hun ikke kan give ham en anbefaling.«

»Som et alternativ kan hun tilbyde, at han må skrive hende på som reference, hvor initiativet dermed ligger hos den kommende arbejdsgiver. Dog bør Sidsel gøre det klart for Anders, at såfremt hun bliver bedt om at udtale sig om Anders, ikke kan fremhæve andet end hans venlige væsen og imødekommenhed,« siger Michael Uhrenholt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen