Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

En leder kan ikke være nær ven med sine medarbejdere

10BUSVibeke-Skytte-Lederne-.jpg
Vibeke Skytte, direktør for interesseorganisationen Lederne. PR-foto

Der er stor forskel på venskab og interesse, og den forskel skal man som leder evne at balancere.

For snart en del år siden skulle jeg som nyudnævnt leder afskedige nogle medarbejdere i forbindelse med en organisations­ændring. Jeg følte mig fagligt klædt på til opgaven, men alligevel var det én af de sværeste opgaver at skulle begynde med.

Blandt de medarbejdere, jeg skulle sige farvel til, var nemlig en kollega, som jeg gennem en årrække havde fået en meget personlig relation til.

Situationen opstår som oftest – og det var også tilfældet for mig – når en leder rekrutteres internt i virksomheden, og vedkommende dermed går fra at være kollega til at være leder.

Der skabes en masse gode relationer på arbejdspladsen, som efterhånden kan udvikle sig til gode venskaber, der rækker ud over det almindelige sociale liv på arbejdspladsen.

Tirsdag - Bonusordninger

Relationerne bliver tættere, og stort og småt fra privatsfæren bliver delt, ligesom der helt sikkert også tales om jobbet. Men så sker ændringen, som vender op og ned på det hele: Kollegaen bliver til leder. Og dermed opstår dilemmaet: Kan man kan være ven med sine medarbejdere?

Spørgsmålet bliver ofte debatteret blandt nyudnævnte ledere, og hvis jeg tænker tilbage på min egen situation for år tilbage, vil jeg svare et klart nej. Men jeg er helt sikker på, at der vil være andre, som har en anden opfattelse, og ja, det kan måske godt lade sig gøre for nogen, men så vil det efter min opfattelse bestemt ikke være uden konsekvenser.

Jeg mener ikke, at det for mig som leder er muligt at være ven med mine medarbejdere, bl.a. fordi jeg som leder er nødt til at være handlekraftig og have en god dømmekraft, og de egenskaber vil efter min mening blive kraftigt svækket, hvis jeg bliver for personlig med mine medarbejdere.

Der vil simpelthen komme alt for mange personlige følelser i spil, og skal der træffes virkelig ubehagelige beslutninger, f.eks. afskedigelser eller omstruktureringer, vil det være svært at bevare den nødvendige professionelle, objektive tilgang.

At ledelse og venskab med sine medarbejdere i min optik er en dårlig idé må endelig ikke forveksles med, at man som leder ikke må interessere sig for sine medarbejdere – det skal man i allerhøjeste grad. Der er stor forskel på venskab og interesse, og den forskel skal man som leder balancere.

18BUSopinion-111358.jpg

Som ny leder kan det være meget svært lige pludselig at vænne sig til en ny rolle, hvor man tidligere har været meget tæt på sine kollegaer til nu at skulle have en vis distance. Og for mange ledere betyder det, at de kan føle sig meget ensomme, indtil de har fået opbygget nye relationer på det niveau, hvor de nu befinder sig.

Men hvordan tackler man konkret situationen, hvis man som ny leder skal forholde sig til en medarbejder, man som medarbejder er blevet ven med – måske for flere år siden? Skal de tætte, venskabelige bånd partout kappes med det samme?

Svaret er meget individuelt og handler blandt andet om, hvorvidt man skal være nærmeste leder for sin ven.

Uanset hvad er man som leder nødt til at være bevidst om, at når man siger ja til ledelse, foretager man et valg af side, der vil sætte venskabet under pres. I mange tilfælde er den logiske konsekvens at begynde en eller anden form for afvikling.

08BUSAdvokatfirmaet-Gorri#2.jpg

Det betyder ikke, at det behøver være en total skilsmisse, men der vil aldrig være plads til et tæt personligt venskab, hvis lederen skal bevare sin autoritet.

Er der tale om et venskab, der er blevet så tæt og vigtigt for begge parter, at hverken leder eller medarbejder ønsker at ændre på det, kræver det, at man bliver enige om at trække en skarp linje mellem det private og det arbejds­relaterede: Ingen snak om det arbejds­relaterede, når man ses privat, og ingen privat snak, når man mødes på jobbet.

Det kan måske lykkes – men det vil uundgåeligt i én eller anden grad forstyrre lederrollen.

Vibeke Skytte er direktør for interesseorganisationen Lederne

Torsdag

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen