Berlingske Business
17:42

Digitaliseringen giver Danfoss muligheder for vækst

xx
Administrerende direktør for Danfoss Niels B. Christiansen mener, at ingeniørfagligheden giver ham troværdighed i dialogen med medarbejdere, udviklere og kunder, når den er på et højt niveau. Det er lettere at tage store strategiske beslutninger, fordi han forstår teknologien.

I tider med store kvantespring, som digitaliseringen i den grad er, ser administrerende direktør for Danfoss Niels B. Christiansen store muligheder for vækst i organisationen, som han har fået tunet gennem ’Engineering Tomorrow’.

På forskellige tidspunkter sker der store kvantespring i teknologien – pc’erne, dotcom-bølgen og nu digitaliseringen – der rykker rundt på positionerne og markederne på verdensplan. Når kompleksiteten er høj og der skal en god portion kreativitet til at se mulighederne, er teknisk kompetence og ledelse afgørende.

På konferencen den 6. oktober ’Ledelse der styrker’ i Ingeniørforeningen IDA holder Niels B. Christiansen oplægget ’Ledelse og teknisk kompetence i en digital tid’. Her fortæller han om, hvordan han har forberedt virksomhedens omstilling til den nye digitale virkelighed med sloganet ’Engineering Tomorrow’.

Aaa

»Vores slogan fortæller om den rejse, vi har været på. Vi vil gerne bringe os selv derhen, hvor Danfoss spiller ind på de fremtidige teknologier, mens vi står på ryggen af de innovationer og den troværdighed, vi har haft længe. Vi har brugt en årrække – fra 2010-2014 – på at få tunet virksomheden i forhold til produktionsudvikling, innovationsprocesser, finansielle tal og forsyningskæder. Den transformation gør, at vi har fundamentet til at gøre en forskel i digitaliseringen,« fortæller Niels B. Christiansen.

Kvantespring skal give markedsandele

Nu er Danfoss derfor i gang med fase 2, hvor fokus er på vækst af virksomheden. For digitaliseringen er netop et af de kvantespring, hvor Niels B. Christiansen satser på, at Danfoss skal kapre markedsandele på verdensmarkedet. Danfoss’ transformation for at blive klar til den nye digitale tidsalder har høstet stor ros fra både kunder, de finansielle markeder og samarbejdspartnere.

Niels B

»Gennem de sidste år har vi bragt Danfoss i en god position med et godt overskud og et godt cash flow, der gør, at vi har mulighed for at investere i strategier, der satser på innovation, vi har de rigtige kompetencer i virksomheden – og vi kan koncentrere os om det, fordi vi har styr på alt i maskinrummet. Vi har gjort klar til, at vi kan prioritere og satse på innovation i digitaliseringens tegn,« forklarer Niels B. Christiansen.

Ærlig kommunikation med rationalet

Skal Niels B. Christiansen sætte ord på, hvordan han har stået i front for den proces og motiveret medarbejderne, så er tydelig kommunikation om den strategiske retning nøgleordet.

Kommunikationen har været ærlig – og topledelsen og den øvrige ledelse har brugt meget energi og tid på at forklare rationalet i strategien.

»Vi har jo tydeligt prioriteret – valgt til og fra – og derfor har en stor opgave været at få de rette kompetencer på plads i Danfoss. Det handler jo om at få fortalt medarbejderne om deres spændende arbejdsmuligheder i fremtiden. Alle skal være med på rejsen – det har været vigtigt, at det ikke var et dekret, der fald ned oppefra – og ingen skal være i tvivl om, at det er den vej, vi går,« siger Niels B. Christiansen.

Kunderne ind i laboratoriet

Hvilke vækstmuligheder ser Danfoss-direktøren så for sig? Hvordan kan innovative produkter passe ind i kundernes behov? Virksomheden har netop satset på en stor testbane, Application Development Center, på marken i Nordborg.

»Her kører vi med traktor eller mejetærsker – for eksempel John Deere – hvor vi sætter vores komponenter på kundernes egne maskiner. Så inviterer vi dem herud til en dialog, så vi får klarhed over deres ægte behov. Det virker altså bedre end at vise nogle plancher om fremtidens produkter, som 99 procent af vores konkurrenter gør,« siger Niels B. Christiansen.

Niels B. Christiansen

Sådanne innovationsforsøg har Danfoss inden for alle deres forretningsområder. De vil have kunderne helt ind i laboratoriet. Danfoss har for eksempel en bred palette af produkter indenformkølesystemer.

»Vi er anerkendt for at være tæt på kunderne. Når vi forstår traktoren eller kølesystemet, så forstår vi, hvad vi kan udvikle for kunden. Vores fortrin er, at vi får mange idéer sammen med kunderne. Det gør det naturligt for os at være innovative,« fastslår Niels B. Christiansen.

Troværdig digital rådgiver

Danfoss kan binde mange af kundernes produkter sammen. Med Danfoss Living kan varmen digitalt styres i alle rum med data i skyen, fordi Danfoss laver radiatorer, gulvvarme og intelligente ventiler.

»På samme måde kan landmanden følge med i, hvor godt traktoren kører – og på sigt kan han styre traktoren med droner. Der er uanede muligheder. Vi skal binde det hele samme med software, så produkterne bliver forbundet i skyen og kan styres digitalt,« siger Niels B. Christiansen.

Danfoss vil også være den lettest tilgængelige og troværdige rådgiver digitalt. Kunderne skal kunne designe og konfigurere på nettet, hvor de kan hente hjælp til at dimensionere et køleanlæg. Brugervenligt design skal ind på strategisk niveau.

»Halvdelen af verdens køleinstallatører – det er en halv million – bruger vores app til at dimensionere deres anlæg med. Den succes er skabt, fordi vi yder den bedste service digitalt,« forklarer Danfoss-direktøren om nogle af digitaliseringens muligheder.

16BUSMads-Nipper-195705.jpg

Ingeniørkompleksitet en fordel

Niels B. Christiansen er uddannet civilingeniør, og oven på det har han en MBA. Han er ikke i tvivl om, at i en verden, hvor kompleksiteten er høj – og hvor teknologi, kreativitet og forretning skal kombineres, så kan han bruge sine ingeniørfaglighed.

»Sammen med min MBA, hvor jeg kan vurdere om noget kan blive en god forretning, så er det en fordel, at jeg kan overskue kompleksiteten. Og i en periode med kvantespring som nu med digitaliseringen, så er det specielt vigtigt at forstå det teknologiske,« siger han og henviser til, at der netop sidder folk med ingeniørkompetencer på topposter i for eksempel Yahoo og Facebook.

Mød Niels B. Christiansen på Ledelse der styrker: Ledelse i industri 4.0 – Danmarks største konference om og for ledere.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen