Berlingske Business

Det uforudsigelige liv som leder

VS
Vibeke Skytte, Direktør, Lederne

Det er en misforståelse at tro, at en lederkarriere pr. definition kan tegnes som en lige linje – og det er lige så forkert at antage, at alle mellemledere drømmer om at blive topchefer.

En af de ting, efterhånden mange år som leder har lært mig, er, at man skal passe på med at generalisere og sætte personer i bås. Livet som leder er uforudsigeligt, mennesker er nu engang – og heldigvis – forskellige, og en lederkarrieres udvikling er som oftest svær at spå om.

Derfor stejler jeg også lidt, når jeg fra ledere på mellemlederniveau i ny og næ hører udtrykket »én gang mellemleder, altid mellemleder«. Nogle gange sagt med et glimt i øjet, andre gange med en alvorstung mine lanceret som et bud på en evigtgyldig sandhed.

Krise, karriere og modning - 1

Men uanset tilgangen til synspunktet om et langt, statisk arbejdsliv på mellemlederniveau er det i hvert fald en udbredt misforståelse, at en lederkarriere pr. definition kan tegnes som en lige linje.

Og det er, nok så vigtigt, en mindst lige så stor misforståelse at tro, at en lederkarriere pr. definition starter som medarbejder, fortsætter som mellemleder og slutter som topchef. Sådan går det nogen, men langt fra alle.

En undersøgelse fra Lederne i 2013 afslørede da også, at kun ni procent af mellemlederne kunne svare »ja, helt sikkert« til, at de har ambitioner om en dag at blive topchef, mens 33 procent svarede »ja, måske«. Over halvdelen takkede nej til at bære rundt på en topchef i maven.

V

Moderne ledere træder ind og ud af ledergerningen og kan blive fristet af godt jobindhold såvel på højere som lavere niveau. Det er derfor rigtigt svært at sætte ledere i bås, hvilket bliver understreget i en anden undersøgelse fra Lederne. Den viser, at 86 procent af de adspurgte ledere og særligt betroede medarbejdere helt sikkert eller måske vil være parat til at tage et job som almindelig medarbejder, hvis de mister det nuværende job.

Jeg har fuld forståelse for, at spændende jobmuligheder eller forskellige faktorer i livet kan gøre en lederkarriere til en kurve, som i en grafisk fremstilling går op, ned og til siden. Og jeg nærer lige så stor respekt for mennesker, som målrettet satser på at blive topchef eller drømmer om et langt arbejdsliv på mellemlederniveau. Man må i min optik hjertens gerne tænke »én gang mellemleder, altid mellemleder«, så længe det er en bevidst karriereplan og ikke noget, man vælger, fordi man fejlagtigt tror, at det ikke er muligt at flytte sig som leder.

Ste

For nylig overhørte jeg en samtale mellem et par mellemledere, der drøftede netop deres respektive lederkarrierer og fordele og ulemper ved at stile efter lederjob på øverste hylde. Den ene leder gav udtryk for, at det er hans klare ambition at få større ledelses- og personaleansvar, end han har i dag – simpelthen fordi ledelse fascinerer ham, og fordi han oplever, at han er en dygtig leder, som lykkes med de projekter, han sætter i gang, og får medarbejderne til at udvikle sig.

Den anden leder, derimod, slog fast, at han er særdeles godt tilfreds med sit job på mellemlederniveau og p.t. ikke nærer ønsker om at træde højere op på karrierestigen. »Der er«, som han udtrykte det, »jo andet i livet end arbejde« med henvisning til, at han ved siden af sit job er nygift, har to børn og et tredje på vej samt er dybt engageret i diverse foreningsarbejde. Uden at sige det direkte henviste han dermed til, at jo større ledelsesansvar, du påtager dig, desto større bliver arbejdsmængden og -presset alt andet lige.

q

I al sin enkelhed handler det om, at vi hver især skal stile efter den maksimale jobtilfredshed og arbejdsglæde – og om det faktum, at hvad, der er det rigtige karrierevalg at træffe for den ene, ikke nødvendigvis er det bedste for den anden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen