Berlingske Business
07:58Det skal investorerne holde øje med

"Det næste halve år bliver det værste"

"Det næste halve år bliver det værste" - 1
Foto:

Chefliv: Reklamebureauchefen Jesper Kunde har masser af kriseerfaring og tror, Kunde & Co. igen vil klare sig bedre end konkurrenterne. Vigtigst er det ikke at skille sig af med kernemedarbejdere.

Hvad er sværeste ved at være chef i krisetider?

“Det sværeste er at tage pejling af, hvornår vi rammer bunden, og hvad man skal geare virksomheden til. I vores branche er vi kendetegnet ved, at vi først registrerer krisen, når det er for sent.”

Hvornår registrerede du, at svære tider lurede?

“Det groteske for alle i reklamebranchen er, at det gik fantastisk indtil fjerde kvartal. Det så faktisk ud til, at vi kom til at tjene mere end i 2007. Men så bed krisen sig fast i efteråret. Pludselig blev alle budgetterne skåret.”

Hvad er din medicin?

“Angreb. Aggressivitet. Skaf nye kunder.”

Hvad er faren nu?

“Det eneste, der ikke må ske, er, at vi går i panik.”

Hvorfor?

“Jeg har prøvet det her før. Da krisen var der i 2001 og 2002, klarede vi os rigtigt godt på trods af, at vi dengang havde rigtigt mange omkostninger. Siden er vi blevet mere fokuseret og har slanket vores forretning.”

Hvorfor klarede I jer bedre end jeres konkurrenter?

“Når der kommer krise i vores branche, så skifter holdningen hos virksomhederne. Hos os går vi efter det, der virker. I gode tider kan virksomhederne bedre tillade sig sjov og ballade og at afprøve grænser. Når det begynder at gå stramt, så skifter holdningen. Vi er ikke et typisk reklamebureau. Vi kan også hjælpe virksomheden med fusioner. Og det er den type opgave, man ser flere af under en recession.”

Bliver det barskt?

“Jeg tror, at det næste halve år bliver det værste, jeg har oplevet. Jeg håber, vi er ved at være nede omkring bunden. Jeg vil gøre alt for, at vi kan holde bureauet intakt, og at vi undgår fyringer.”

Hvordan reagerer medarbejderne?

“I slutningen af november sagde vi nogle medarbejdere op og undlod at besætte stillinger. Til julefrokosten var det min plan ikke at tale om økonomi. Men på snakken kunne jeg fornemme, at alle var vildt optaget af økonomien. ’Var det helt ad helvede til? Kunne vi klare os?’”

Hvad gjorde du?

“Jeg var tvunget til at fortælle, hvor vi var henne, og om vi kunne klare os. Jeg uddybede det i min nytårstale. Jeg har altid været meget åben om, hvordan rigets tilstand er, så jeg sagde: ’Verden er gået i fundamental depression. Det kan sagtens være, at den går længere ned, så bliver det virkelig skidt.’ Lige nu har vi faktisk underskud på vores budget. På mødet sagde jeg, at vi i princippet er 25 procent for mange nu.”

Hvad sagde medarbejderne?

“Det er lang tid siden, at jeg har fået ros for min nytårstale, men det fik jeg.”

Hvordan har du ellers angrebet krisen?

“I december udarbejdede vi fem krisepakker, hvor vi gør alt for at finde besparelser, så vi undgår at skulle skille os af med medarbejdere.”

Hvorfor er det vigtigt?

“Af den sidste krise lærte vi, at det er vigtigt, at man ikke kommer til at skille sig af med kernemedarbejdere, fordi det er dem, der skaber fremdriften.”

Hvad handler krisepakkerne om?

“Første pakke dækker januar, februar og marts. Jeg har meldt klart ud, at vi skal have mere ind, at vi skal arbejde mere for mindre, og at dem, der ikke rigtigt er med på det, de ryger ud. Sådan er spillereglerne. Det første, vi gjorde, var, at vi i partnergruppen blev enige om, at vi måtte afstå fra at få bonus. Det gjorde vi allerede i oktober.”

Derefter?

“Dernæst afskaffede vi bonusserne for det næste lederlag.”

Hvad nu, hvis planen ikke lykkes?

“Hvis vi ikke får mere arbejde, så er vi alt for mange.”

Hvad står der i den endelige kriseplan?

“Hvis det går helt amok, så bliver vi nødt til kollektivt at gå ned i løn.”

Hvad er det, du ikke må gøre, som du gjorde i sidste krise?

“Da jeg holdt min nytårstale, sagde en af vores piger til mig: ’Pas nu på, at du ikke går i selvsving.’ Som leder kan du godt have en tendens til at male det endnu sortere, end det er. Det er det, som verden gør i øjeblikket.”

Hvor skal du være agtpågivende?

“Jeg skulle passe på ikke at blive for vred. De sidste tre måneder af det forgangne år kunne jeg godt se, at krisen kom. Og jeg råbte og skreg krise, men det tog alt for lang tid, inden medarbejderne registrerede det. I november gik alvoren op for dem, da vi blev nødt til at sige farvel til nogle medarbejdere.”

Medarbejderne er vel utrygge?

“Folk er utrygge, men jeg kan ikke gøre dem trygge, fordi verden er utryg nu. Tidligere ville jeg have været mere negativ, og det ville have skabt en negativ spiral i virksomheden. Denne gang har vi har fået skabt en positiv tro på, at hvis vi står sammen, kan det lade sig gøre.”

Er du hård?

“Jeg arbejder meget og hårdt som ejer. Jeg har lært, at jeg ikke kan forvente, at alle lægger lige så stor en arbejdsindsats i det som mig.”

Har du ændret dig som leder?

“Man bliver jo ældre og får nogle erkendelser hen ad vejen. Jeg har måttet erkende, at de ikke spurter af sted i samme tempo som mig. Jeg er nødt til at få dem med mig. Hvis jeg bare reagerer enormt aggressivt, negativt og skælder ud, så virker det ikke. Paradoksalt nok fik jeg for et års tid siden at vide, at jeg nu nærmest var blevet lidt for blød.”

Har værdierne ændret sig?

“Min erkendelse er også, at jeg gerne vil holde længe. Jeg vil ikke brænde mig selv ud.”

Du har været storskrydende, du er blevet mere tavs, hvorfor?

“Jeg ville sætte en ny dagsorden. Det lykkedes med min bog Corporate Religion, men på et tidspunkt var jeg blevet så højt profileret, at pressen syntes, jeg skulle ned med nakken. Sådan er spillereglerne.”

Hvordan klarede du det?

“Det var ubehageligt. Så fandt jeg ud at nu udtaler jeg mig kun om det, jeg ved noget om. Det andet holder jeg mig ude af.”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen