Berlingske Business

Derfor overvejer hver anden leder at skifte job

Vibekemusen
Vibeke Skytte, Lederne

60 procent af lederne i Danmark søger nyt job eller overvejer et jobskifte. Tallet må bekymre virksomhederne, som ikke alle er gode nok til at give lederne plads til at folde sig ud.

For nylig mødte jeg en af mine gode bekendte, som glædestrålende kunne overbringe mig nyheden om, at hun netop havde sat sin underskrift på en ny ansættelseskontrakt. Hendes øjne strålede, da hun fortalte om det ansvar, de udviklingsmuligheder i både ind- og udland samt de gode ansættelsesvilkår, som hun får på den nye arbejdsplads, og jeg ønskede hende selvfølgelig al mulig held og lykke med det nye, spændende mellem­lederjob.

26BUSEva-Marlene-Hartmann-i.jpg

Min bekendte er langt fra den eneste leder, som har gjort 2015 til et år i jobskiftets tegn. I sidste uge offentliggjorde Lederne en ny undersøgelse om lederes jobskifte, og den fortæller historien om et arbejdsmarked, hvor rigtigt mange ledere er på vej videre i karrieren. Undersøgelsen, der er baseret på svar fra 3.783 ledere og foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, viser, at 14 procent af lederne i øjeblikket er aktivt jobsøgende, mens 46 procent overvejer at skifte job. Med andre ord: Tilsammen 60 procent søger allerede aktivt eller overvejer nye græsgange, mens under halvdelen af de adspurgte ledere, 40 procent, ikke p.t. ønsker at skifte job.

projektleder

Sammenlignet med Ledernes tilsvarende undersøgelser fra de seneste tre år er der tale om en markant stigning i andelen af ledere med smag for nyt arbejde. I 2012 var kun 41 procent af lederne enten aktivt jobsøgende eller i gang med overvejelser om nyt job, og i 2013 faldt andelen til 37 procent.

Som udgangspunkt synes jeg, at det er en positiv udvikling. Når man kigger på den opadgående kurve over ledere, der er på vej videre i karrieren, understreger det bl.a., at den finanskrise, som gennem flere år gjorde voldsomt ondt på mange virksomheder og privatpersoner, nu er lagt bag os. Mange virksomheder er i fin vækst, og det giver lederne blod på tanden i forhold til at komme videre i karrieren. Samtidig åbner væksten for nye jobmuligheder til både ledere og medarbejdere. Job som i flere tilfælde ikke eksisterede for bare ét eller to år siden.

09BUSPix-Karr-Martin-Collig.jpg

I undersøgelsen bliver lederne med jobskifteplaner også spurgt, hvilke motiver de har. Topscorer er ønsket om nye udfordringer, som tre ud af fire peger på som én af årsagerne til at ville skifte job. På de næste pladser følger manglende muligheder for avancement på den nuværende arbejdsplads, ønske om højere løn og større ansvar samt uoverensstemmelser med chef eller virksomhed.

Det overrasker mig ikke, at ønsket om nye udfordringer ligger øverst på listen.

Måske især for ledere, der loyalt har afventet krisens afslutning, og som har siddet i samme stol i mange år, er det meget symptomatisk, hvis de nu er nået til et punkt, hvor de ikke føler sig udfordret tilstrækkeligt på den nuværende arbejdsplads og ønsker at komme videre til et nyt job.

b

Bevidsthed om, hvornår det er rette tid at søge videre i karrieren, er en god personlig egenskab. Men jeg synes i samme moment, at motivlisten må give panderynker i en række virksomheder. Når så mange ledere ikke bliver tilstrækkeligt udfordret, ikke føler, at de har optimale avancementsmuligheder samt savner ansvar og mere i løn viser det, at ikke alle virksomheder er gode nok til at udnytte ledernes kompetencer eller give plads til, at de folder deres visioner og evner ud.

Selvfølgelig kan der være grænser for, hvad man som virksomhed kan og vil tilbyde sine dygtige ledere af muligheder for at folde vingerne ud. Men samtidig skal man så bare gøre sig klart, at en leder, der begrænses i sin udvikling, ofte hurtigt forvandles til en leder på vej væk.

nina

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen