Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Den umulige ansættelseskontrakt

Skriv alt det ned, som du ikke vil være i tvivl om, at medarbejderne ved. Sådan lyder beskeden fra advokat Peter Herskind, Nebelong & Partnere, der sammen med Karina Keller har skrevet bogen "Den gode ansættelseskontrakt", som skal hjælpe arbejdsgiverne med, hvad der skal med i ansættelseskontrakter i en lovgivning, der ikke giver klare svar.

I 2002 blev Ansættelsesbevisloven ændret, så alle væsentlige vilkår skal med. Men ingen - heller ikke Beskæftigelsesministeriet - har formået at definere, hvad det egentlig betyder. Den nye lovgivning gør, at de fleste ansættelseskontrakter i dag er mangelfulde. Og det kan få økonomiske konsekvenser for for arbejdsgiverne. Derfor har advokaterne valgt at skrive en letlæst bog, som virksomhederne kan bruge som et værktøj. Så konkret et værktøj kan være, når der er elastik i loven.

- I gamle dage var der ingen krav til ansættelseskontrakter, men i 1993 lavede man loven om på baggrund af et EU-direktiv og der var en ramaskrig, fordi det ville give meget administrativt besvær af den femte verden. Dengang skulle kontrakten indeholde ti punkter. Men det vænnede virksomhederne sig til - også selvom de færreste lever op til, at kontrakterne skal ændres senest en måned efter, at ens arbejde ændres eller senest en måned efter, at man bliver ansat, siger Peter Herskind, der var forberedt på den ballade der nu er om §11 med "alle øvrige væsentlige vilkår".

- Før kunne vi 100 procent sige, at kontrakterne var i orden. I dag kan vi ikke være sikre på, at den faktisk opfylder lovens krav. Der er ingen facitliste, men med bogen har virksomhederne en starthjælp, fortsætter han.

Ingen afklaring

Problemet for landets virksomheder er primært, at der ingen definition eller afklaring er på, hvornår noget er væsentlige vilkår. Men Beskæftigelsesministeriet blev hjulpet på vej med en EU-dom der sagde, at hvis en medarbejder er forpligtet til at arbejde over, skal der en overarbejdsbestemmelse ind i kontrakten. Det er altså et væsentligt vilkår.

- Det bedste forsøg ministeriet har gjort for at beskrive, hvad væsentlige vilkår er, at sige, at det er alt det som arbejdsgiveren ikke vil have, at medarbejderen er i tvivl om. Det kan så være, at kassedamen præcist ved, hvordan kassen skal håndteres. F.eks, at den personlige håndtaske, overtøj og pung skal være låst inde i et skab, så ingen fristes til at putte penge i lommen til sig selv. Det kan også være noget om, hvor store leverandørgaver den enkelte medarbejder må modtage og hvornår virksomheden skal have det tilsendte, forklarer Peter Herskind.

Herrens marks

Problemet er, at man som arbejdsgiver jo synes, at alt er vigtigt. Og at listen ser vidt forskellig ud alt efter om kontrakten skal laves til medarbejderen i kassen, på lageret, i indkøbsfunktionen, hos udviklerne eller hos IT-medarbejderne.

- Fra at 70 procent af arbejdsgiverne har kunnet få de standardbaserede kontrakter gennem deres arbejdsgiverorganisation, så er virksomheden nu på Herrens mark. Og ringer virksomhederne til Dansk Arbejdsgiverforening eller Beskæftigelsesministeriet, så er svaret: Nu skal I jo heller ikke overdrive. Kontrakterne skal jo ikke dynges til, for så drukner det hele. Men det er altså meget svært for arbejdsgiverne at vide, hvad der er mest eller mindst relevant, siger Peter Herskind.

Det kan være loyalitet, markedsføring, henvisninger til personalehåndbogen, kommunikation, alkoholpolitik, mobning, mødetider, fravær, rygning, hjemmearbejdsliv, udlæg og bijobs.

- Virksomhederne ved ikke, hvad de skal gøre. Og jeg har faktisk ikke set nogen kontrakter, der var som de skal være. Der findes mange pæne kontrakter, hvor de væsentlige vilkår ikke er med. Og hvad sker der når kontrakten er syv år gammel og personalehåndbøger og intranet er ændret mange gange, spørger advokaten, som normalt kender svarene.

Kritiske erstatninger

Derfor er hans råd til virksomheder, at de selv skal komme med et udkast til, hvad de mener er vigtigt. Den skal også indeholde den overenskomst virksomheden kører under og personalehåndbogen. Og altså allervigtigst instrukser, retningslinjer og vejledninger til, hvordan arbejdet skal udføres og hvad der af den ansatte fra arbejdsgiverens side. Ligegyldigt om det gælder flaskedrengen eller økonomidirektøren. Det er faktisk kun den administrerende direktør, der ikke skal have en ansættelseskontrakt.

- Vi sender så folk hjem og får folk til at skrive de ting ned, som de ikke vil have, at medarbejderne er i tvivl om. Og når arbejdsgiverne siger: Det er jo mange ting. Så er svaret, at de vigtigste skal med. De ting der tidligere har givet problemer. Så undgår man sager, hvor arbejdsgiverne klandrer de ansatte noget, som ikke er beskrevet i kontrakten. Issuet i ansættelseskontrakter er, at medarbejderne får erstatning, hvis de bliver beskyldt for noget, som ikke er beskrevet i ansættelseskontrakten, siger Peter Herskind, der både er advokat for ansatte og arbejdsgivere.

Beskæftigelsesministeriet har nu indset, at de nye ansættelseskontrakter giver nogle problemer. Derfor er erstatningerne for mangelfulde ansættelseskontrakter sat ned til halv pris, som et plaster på såret for arbejdsgivernes besvær. Nu koster det i gennemsnit arbejdsgiveren 5.000 kr. at have en mangelfuld kontrakt.

Tillæg til kontrakt

En sælger skal f.eks vide hvilke krav, der stilles til budget, antal besøg, antal nye kunder. Ellers kan arbejdsgiveren ikke komme og sige, at det ikke er godt nok. Sælgeren vil så bare kunne sige: Hvad er det, der ikke er godt nok? Der står jo ikke noget i min kontrakt. Det kunne du jo bare have krævet, så jeg vidste, hvad jeg skulle leve op til....

Eller revisoren på 57-58 år, der har været i firmaet i 29 år, kan ikke bare fyres, fordi han ikke har efteruddannet sig. En journalist skal vide, hvad produktionskravet er. Ekspedienten i forretningen skal vide, hvilken påklædning, der forventes. Eller funktionærerne skal vide, hvilke slags muntre mails de må sende ud af huset.

- Men det smarte er, at kontrakten ikke behøves laves om hver gang, der sker noget nyt i firmaet. Man kan bare lave et bilag til kontrakten, hvor f.eks den nye arbejdsbeskrivelse beskrives. Og DI og CO-industri har i overenskomsten, at hvis der er fejl i ansættelseskontrakten, så får arbejdsgiveren 5-7 dage til at rette fejlen. Derfor har de uendelig få sager, siger Peter Herskind.

"Den gode ansættelseskontrakt"

af Peter Herskind og Karina Keller

Forlaget Thomson A/S

Pris 296 kr. + moms

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen