Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Den svære kunst at forandre

Closeup of writing hands in a row
Arkivfoto.

KLUMME. Det er ikke altid muligt at inddrage medarbejderne i de forandringer, der skal ske i en virksomhed. Der er tilfælde, hvor ledelsens job er at informere frem for at involvere

Jeg tror, vi alle har prøvet at få en udmelding fra øverste ledelse eller nærmeste leder om, at der skal ske en ændring i virksomheden – nogle gange med virkning fra dag til dag og andre gange med en længere tidshorisont.

Medarbejderne har måske været involveret fra begyndelsen, andre gange ikke, men ligegyldigt i hvilken grad der har været involvering, kommer der altid en reaktion, og der bliver stillet spørgsmål til fremtiden. I den forbindelse kommer lederen til at skulle navigere i det felt, hvor der meget vel og naturligt nok vil være modstand mod det måske ukendte; »Modstand mod forandringer«.

Artiklen fortsætter under billedet
Skytte
Direktør i Lederne, Vibeke Skytte, skriver klumme om ledelse hver uge for Berlingske Business. Foto : Scanpix Danmark

Lige præcis modstand mod forandringer har ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted for nylig sat på agendaen i den danske ledelsesdebat. Christian Ørsted har blandt andet i en video på Ledernes hjemmeside udtalt, at en af de meste skadelige myter om ledelse er den, at der er modstand mod forandringer. Hans tese er, at der ikke er modstand mod forandringer. Det er således, mener Ørsted, ikke forandringerne, der er problemet, men derimod ofte måden, forandringerne gennemføres på.

Young business man under stress with headache

Ifølge Ørsted trives mennesker med positive forandringer, større ansvar og med mulighed for at gøre noget ved de ting, som de står med. Han mener derfor, at når vi taler om modstand mod forandring, overser vi det virkelige problem. Modstand mod forandring er et symptom på, at der ledelsesmæssigt er gjort noget forkert. Skal vi lykkes bedre med forandringer, bliver vi nødt til at forstå, hvordan forandringer føles for de mennesker, der bliver påvirket af dem, pointerer ledelsesrådgiveren.

Jeg er på ingen måde uenig i holdningen om, at vi er nødt til forstå, hvordan forandringer føles hos vores medarbejdere for at kunne gennemføre en vellykket proces og dermed også opnå det modsatte af modstand mod forandringer, nemlig accept af og en form for tryghed med den forandringsproces, som er i gang. Men jeg er ikke enig i, at modstand mod forandringer er et symptom på, at der nødvendigvis ledelsesmæssigt er gjort noget forkert.

Forandringer sker hele tiden, på alle niveauer i organisationen, og de sker i en hastighed, der gør, at det vil være utopi at tro, at vi kan involvere alle. Derudover er der situationer, hvor vi slet ikke skal involvere, men blot informere. Når det er sagt, er jeg slet ikke i tvivl om, at ledere godt ved, at den mest optimale måde at lede forandringer på selvfølgelig er ved at inddrage medarbejderne. Men vi er nødt til at erkende, at der er forandringer, som bliver vedtaget i bestyrelser og direktioner bag lukkede døre, hvor invol­vering ikke er muligt, og hvor det efterfølgende bliver en præsentation af den fremtidige retning for medarbejderne. Det betyder ikke, at ledelsen har handlet uden hensyn til medarbejderne.

Vibeke Skytte, direktør, Lederne

Jeg siger ikke, at der ikke findes dårlige ledere, og der findes sikkert også ledere, som har gennemført forandringer uden at gøre sig de store tanker om, hvordan det kunne påvirke medarbejderne. Og der findes ­sikkert også situationer, hvor lederen har gjort alt, hvad der stod i vedkommendes magt for at involvere, kommunikere og informere om forandringer, men hvor en medarbejder eller en medarbejdergruppe har en så modarbejdende adfærd, at det på forhånd er dømt til at møde modstand.

Forandringsledelse kan være en svær og udfordrende disciplin, men jeg tror, at forandringer kan blive en succes, hvis vi involverer dem, det er muligt at involvere. Og så skal vi helt grundlæggende huske på, forandringer ofte også kan være positive.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen