Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Den store danske ledelsesbedrift

Den store danske ledelsesbedrift - 1

Tænketanken Fem professorer har givet deres bud på en dansk ledelseskanon efter indstillinger fra ledere, ganske almindelige borgere og andre. Fem ud af tolv er store offentlige ledelsesbedrifter. Det har vi rigtig meget brug for mere af.

Hvad er fremragende ledelse? Spørgsmålet kan vel næppe blive mere relevant end netop nu, hvor vi er på vej ned i den værste økonomiske krise i mange årtier. Svaret kommer fra fem danske professorer, der netop har givet deres bud med afsæt i mangfoldige indstillinger fra danske ledere og borgere. Resultatet er “Den danske ledelseskanon”, som opremser de 12 største danske ledelsesbedrifter siden Anden Verdenskrig.

Blandt virksomhederne finder vi A.P. Møller - Mærsk for globalisering, Lego for originalitet, Jysk for købmandskab, Novo for værdibaseret ledelse og ISS for konceptudvikling. Absolut beundringsværdigt. Men ikke overraskende. Mere interessant er det, at fem ud af de tolv ledelsesbedrifter er offentlige, hvor to handler om samfunds-omstilling: Etableringen af velfærdssamfundet – som har mobiliseret flere kvindelige talenter i Danmark end i noget andet land – og efterkrigstidens import af amerikansk ledelses-knowhow, anført af Handelsministeriets Produktivitetsudvalg – som lagde grunden for professionaliseringen af ledelsesgerningen i Danmark.

Begge ledelsesbedrifter har haft en afgørende betydning for Danmarks udvikling og konkurrenceevne. Og illustrerer, at offentlige lederens præstationer langt kan overskygge de privates i betydning. Vi skal bare være opmærksomme på det.

Ét geni og 1000 hjælpere

Den danske ledelseskanon fremhæver ikke enkeltpersoner, men bedrifter. Meget typisk for dansk ledelse, hvor det ofte ikke er personen, men sagen, der får rampelyset. Det ville være svært at forestille sig i USA, hvor man hylder og beundrer erhvervslivets helte som rock-stjerner.

Er den mere ydmyge danske ledelseskultur så bare et udtryk for mindreværd, jantelov eller falsk beskedenhed? Næppe. Den amerikanske erhvervsforsker Jim Collins gennemførte for nogle år siden en undersøgelse af de sidste 40 års største amerikanske virksomhedspræstationer – udgivet i bogen ”From Good to Great”. For at kvalificere sig til storhed skulle virksomhederne have præsteret et afkast på tre gange markedets over 15 år. Kun 11 virksomheder klarede den - Abbott Laboratories, Circuit City, Gillette, Kimberly-Clark, Walgreens, Wells Fargo, m.fl. Interessant nok var deres måske stærkeste fællesnævner, at ingen kendte de ledere, der stod i spidsen for dem.

“Der er en direkte sammenhæng mellem fraværet af kendiseffekt og tilstedeværelsen af ikke bare gode, men fremragende resultater. Hvorfor? Fordi, med en berømt leder får du en virksomhed med ét geni og 1000 hjælpere. Det skaber fornemmelsen af, at det hele i virkeligheden handler om direktøren,” sagde Jim Collins.

God dansk platform

Store ledelsesbedrifter opstår, når en leder formår at skabe fokus på sagen, frem for på personen, og får mange til at føle sig kaldet og engageret i at opfylde en vision med et større formål end næste regnskabsresultat. I al enkelhed.

Danske ledere er rundet af en kultur, hvor mennesker er lige, og for mange er penge ikke det vigtigste. Det skaber en god platform for store ledelsesbedrifter, når tilgangen er professionel. Den slags bedrifter har vi brug for, ikke mindst nu, hvor en voldsom krise udfolder sig. Vi har især brug for en ny offentlig stor ledelsesbedrift.

De fem professorer bag den danske ledelseskanon – Majken Schultz, Per Jenster, Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen og Per Nikolaj Bukh - udlægger læren om dansk ledelse på VL-Døgnet 2009 den 3. februar.

Se også www.ledelseskanon.dk

Mikkel R. Lindholm, forfatter til en lang række bøger om innovation og vidensøkonomi, www.mrlindholm.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen