Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Den nye tids erhvervsledere

Den ene chef kommer til interviewaftalen på cykel iført velstrøget kridhvid skjorte og slips. Hans kompagnon, fabrikanten,

sveder stadig ude på ruten, hvor der er usædvanlig megen post, og han kommer over en time for sent til aftalen.



Heldigvis

er der ro i produktionen i to værelser i den ene ende af den enes forældres parcelhus i et industrikvarter ved Vojens.

Vi er i firmaet Birkebaek & Just I/S.



Inden smilebåndet bliver for bredt ved skildringen af forholdene i det nederste

vækstlag i dansk erhvervsliv, vil det være fair at kigge på firmaets produkter.



Ved synet af de stilrene ure

i slebet rustfrit stål og det lige så minimalistiske og gennemførte salgsmateriale stivner ethvert tilløb

til morsomheder.



Hvor den unge generation af ledere ofte angribes for at have fødderne solidt plantet i cyberspace og

mangle enhver forbindelse til det virkelige liv, begynder de to 21-årige stiftere af firmaet, Thomas Birkebæk og Jesper

Just, hurtigt at tale om håndlavet kvalitet og at opføre sig ordentligt over for kunderne. Levering dagen efter enhver

ordre er et varemærke.

Vækst uden turbo

Foreløbig er Birkebaek & Just kun et fritidsfirma, og en

velmenende etableringsrådgiver har da også forsøgt at speede både ambitioner og produktion op.



Men

da han nævnte Fjern-østen som muligt produktionssted, måtte han hurtigt pille turboen af forretningsplanen.



Ligesom

de gode oste i tv-reklamerne skal kvalitetshåndværk have sin tid, og Birkebæk og Just er helt pjattede med at have

hvert af de foreløbig 500 producerede ure i hænderne, inden de forlader værelserne i Vojens.



- Vi overdænges

af produkter fra udlandet. Jeg tror, vi efterhånden længes efter noget ægte, noget dansk og noget håndlavet.

Forbrugersamfundet er ved at kvæle forbrugerne. Tilbudsbrochurer siger mig ikke noget. Jeg tror, tilbudskulturen langsomt vil

forsvinde, og at folk atter vil føle noget for produkterne, lyder Thomas Birkebæks filosofi, der på tryk kan forekomme

mere frelst, end den er ment.

Ide og jordforbindelse

Som søn af en selvstændig er han selv igangsætteren,

den impulsive og kreative, der ikke har langt fra ide til handling. Kompagnonen er filteret, der sorterer de mange tanker og sørger

for jordforbindelsen.



- Jeg har en kammerat, der hedder Thomas, og han er meget spontan. Pludselig en dag fik han en ide, og

så havde vi et firma, siger Jesper Just, der manglede et ur på sit værelse og således leverede det kreative brændstof

til det første produkt.



Allerede i 10. klasse i Vojens fandt de frem til, at Birkebæk & Just lød godt,

og i pagt med tiden blev navnet i stavemåde hurtigt tillempet internettet. Ideen til at producere ure tog endelig form, da Thomas Birkebæk

deltog i konkurrencen Ung Virksomhed på Haderslev Handelsskole.



Præstationen var så overbevisende, at han ikke

alene sammen med nogle klassekammerater blev landsvinder 2000 i den konkurrence for unge himmelstormere, der siden er blevet til Young

Enterprise. To af de andre vindere er nu ansat hos Danfoss og Novo Nordisk.

Faste leverandører

Men lad os skrue tiden

frem til 2002 igen. Birkebaek & Just har for længst fået samarbejdsaftaler med faste underleverandører, der

sørger for dele til serierne Timeless og Small Hours.



De slebne skiver i diameteren 10-50 cm til vægure og den aflange

rustfri stålplade til verdensure produceres på A.B. Jensen Maskinfabrik A/S i Vojens.



De ædle Junghans-quartsurværker,

visere og andre komponenter kommer fra Lindholts Fourniturehandel ApS i Randers, og saml selv-kasserne til pakning leveres af Holstebro

Kartonnage.



- Vi er ret trofaste over for vore leverandører og kunder og har ikke været ude for at skifte nogen

ud. Det ville i givet fald ske gradvis. Vi lægger megen vægt på, at et ord er et ord, og vi presser ikke vore underleverandører

på prisen. Til gengæld skal produkterne være i orden, siger Thomas Birkebæk.

Gang i eksporten

Når

urskiverne kommer fra producenten, børstes de for metalsplinter efter laserskæringen, folien trækkes af, og skiverne

tørres over med rensebenzin. Så behandles de med et middel, der lægger en beskyttende hinde mod fedtede fingre

til, når de skal hænge i receptionen i en virksomhed eller hjemme i stuen.



Bagsiden lakeres sort af hensyn til helheden.



Efter

montage, test og pakning er urene klar til levering til de foreløbig 29 urmagere, der udgør forhandlernettet i Danmark.

Priserne varierer mellem 455 og 2.255 kr. i butikkerne, og dermed ligger de under nogle af klassikerne, men på tilpas afstand

af priserne på massefremstillede ure.



- Vi ønsker ikke at snyde kunderne ved at sælge de sidste 1000 til halv pris,

siger Thomas Birkebæk.



Selv om det danske forhandlernet siden i fjor er fordoblet og gerne skal op på 40, er salget

ikke fordoblet, og det irriterer de to stiftere.



Salget er budgetteret til 120.000 kr. i år, og det kan kun en slutspurt redde

hjem.



I de kommende år skal de nære eksportmarkeder samt USA og Japan være med til at bære væksten.





Det skal ikke mindst den nylige optagelse på internetgrossisten Torp Scandinavias hjemmeside, hvor urene er i selskab

med andre udvalgte designvarer, bane vejen for.



Birkebaek & Just har hidtil ikke lånt en krone i banken, og salget

skal først stige, inden det vil blive stimuleret med annoncer i Bo Bedre.



Hjemmesiden www.birkebaekjust.dk viser, at stilen

allerede er på plads.



Men cheferne må stadig låne fars bil, når nye forhandler-emner opsøges

et par gange om året.

Mere produkt end avance

Hvornår Birkebaek & Just bliver et fuldtidsfirma, tør

partnerne ikke spå om.



De har spøgt med, at den første ansatte skal være en pæn kontordame.



-

De ansatte skal i hvert fald have samme kvalitetssans som os. Vi er vel nærmest perfektionister, siger Jesper Just.



Når

Birkebaek & Just til sin tid flytter hjemmefra, er Thomas Birkebæk overbevist om, at det vil føre til nye produkter.

Selv henter han sin inspiration fra hverdagen, internettet, tv og i de produkter, han selv får.



- På grund af, at

vi er så kritiske, kommer vore produkter også til at se så professionelle ud, og vi tager hele tiden små skridt.





- At urene er håndlavede dækker det hele, fra mærkater og brochurer til færdige ure. På den måde

er der mere frugt i vores juice. Der er meget produkt i stedet for høje avancer i vore ure. For os er det vigtigt at levere

et produkt, vi kan være bekendt og tilfreds med, siger Thomas Birkebæk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen