Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Den kompromisløse chokoladedame

Ved nærmere eftertanke er der en mening med, at Lene Rasmussen flyver derud af med virksomheden PR Chokolade. For hendes far var i 35 år chokolademester på chokoladefabrikken Carletti. Moren var på kontoret og broren arbejder der i dag. Kærligheden til chokolade er et gen, der ikke kan bekæmpes.

Lene Rasmussen er arbejdsnarkoman og har egentlig lidt dårlig samvittighed overfor børn, bonusbørn og børnebørn. Men lige nu er der højsæson i hendes chokoladeverden - og derfor har virksomheden stortset hele hendes opmærksomhed. For livet handler også om tage en beslutning og stå ved den. Og det er Lene Rasmussen god til. Rigtig god.

I 1997 mødt hun tilfældigt sin mand Preben Rasmussen, da hun solgte rustfritstål på en virksomhed og han ved siden af jobbet hos Nordisk Film gav massage. Den søde musik voksede sig til fælles ambitioner om at etablere en virksomhed. Manden beholdt den faste indtægt, mens Lene Rasmussen passede chokoladeeventyret.

- Det var klart ham, der havde mest is i maven. Det var ham der sagde, nu prøver vi sgu. Men det var først i 2001, at jeg turde sætte det hele på et bræt, siger Lene Rasmussen, der for øvrigt spiser et par af de lækre marcipanhjerter hver dag. For man kan jo ikke sælge noget, hvis man ikke ved, at den daglige 500 kilos produktion er helt i top.

Aktiv blæksprutte

Det var Lenes far, der lavede opskrifterne til marcipanproduktionen efter han ellers officielt var gået på pension. De andre chokolader produceres i Belgien efter PR Chokolades egne opskrifter.

Lene Rasmussen er ikke en chef, der sidder på kontoret hele dagen. Hun har fingre, øjne og ører over det hele - og hun bruger flittigt trappen fra kontoret på 1. sal ned til produktionen og pakkehallen. Ellers ville hun nok også være 20 kilo tungere, som hun selv joker med.

Ægteparret har delt arbejdet op, så hun tager sig af salg, marketing og foredrag om chokolade, mens han tager sig af produktion og grossistled. Der er selvfølgelig dage, der er booket af kundemøder, men er hun i huset, så løser hun de opgaver, der nu skal løses.

- Det er lige så tit mig der ordner opvasken. Der skal være gang i den. Og hvis jeg ikke kan lave de forskellige ting her, hvordan skal medarbejderne så kunne. Det kan da godt være, at jeg ikke er lige så hurtig til at dekorere chokoladerne som konditoren, griner hun.

Der er 15 fastansatte i PR Chokolade, der ligger i Kolding. Det er inklusive folk i arbejdsprøvning og i fleksjob. For Lene Rasmussen er det en selvfølge at tage socialt ansvar. Selvom de ansatte indimellem føler, at hun er en skrap dame, så er det hårdt, at hun lige har "fyret" sæsonarbejderne, fordi julegaverne nu er i hus.

Prøver grænser af

Både hende selv og ægtemanden har arbejdsdage fra klokken 6 om morgenen til 23 om aftenen i højsæsonerne.

- Når jeg kommer hjem, så når hovedet næsten ikke ned til puden før jeg sover. Men vi brænder for det. Det er vores virksomhed. Vores ansvar. Vores liv. Det handler om at have tilfredse kunder og tilfredse medarbejdere, siger Lene Rasmussen, der indrømmer, at der umuligt at slå hjernen fra. Kan man lave noget nyt? Hvordan skal den kundes gaveæske se ud, når håndklæderne er beige? Og nu skal vi lave noget andet end konkurrenterne.

Men hun beklager sig ikke. Hun elsker livet som selvstændig.

- Man kan prøve grænser af, som man ikke kan, hvis man er ansat. Jeg duer ikke til begrænsninger. Og set i bakspejlet har det ikke været sjovt at have mig ansat som sælger, siger Lene Rasmussen, der dog synes, at der er nogle enkelte punkter, der er tunge som selvstændig. Det er regler og regulativer. Høje skatter, Intrastat, sukkerafgifter og regler for folk, der skal ansættes på normale vilkår.

Åben kritik

Som menneske er Lene Rasmussen også effektiv. Hun er ikke den lyttende, sociale og forstående veninde. Hun analyserer og tænker i løsninger.

- Kvinder i erhvervslivet betaler en pris. Men jeg er ikke den der vil gå derhjemme og bage kager. Man må lægge moderfølelsen på hylden, når man går på arbejde. Man må træffe sine valg og så stå ved dem, siger Lene Rasmussen, der selv er typen, der en dag falder død om på sin arbejdsplads - som hun mener stadig vil være PR Chokolade.

Hendes effektivitet, impulsivitet og kontante facon gør, at hun som leder har valgt at holde strukturerede kritikmøder. Her kan medarbejderne ærligt fortælle, hvad hun ikke er så god til.

- Alle medarbejdere har fået et individuelt julebrev sammen med julegaven, så jeg kan give dem respons på deres kritik. Men jeg er nok mest til afregning ved kasse 1. Jeg kalder en skovl for en skovl - og mange af pakkedamerne går hellere til Preben end til mig, hvis der er noget, siger den kompromisløse chokoladedame ærligt.

Ikke fordi PR Chokolade har en nedfældet rekrutteringspolitik, men Lene Rasmussen vil helst have folk ansat med livserfaring, ben i næsen og som kan træffe beslutninger. Medarbejderne skal hellere bede om tilgivelse end tilladelse

Respekt eller populær

Men samtidig er ingen af medarbejderne i tvivl om, at Lene Rasmussen vil dem det godt. F.eks sparer de faste medarbejdere timer op i en slags bank, så de uden for højsæsonen kan holde fri i lange perioder.

- De kan trække vejret om sommeren og komme til hægterne igen efter en stressende periode. Men selvom der er travlt, så forsøger vi at holde stemningen oppe. Vi nurser medarbejderne. Arbejder de om aftenen får de leveret varm mad og vi laver arrangementer med de fastansattes mænd, koner og kærester. Eller er der nogle hurtige ordrer der skal i hus, så laver vi konkurrencer, hvor medarbejderne f.eks kan vinde vin, siger Lene Rasmussen. Og så skal man jo ikke glemme det personalegode, at alle må spise alt det chokolade, de kan.

Lene Rasmussen har med erfaringen lært, at hun hellere vil være respekteret end populær blandt medarbejderne.

- Jeg er venlig, men holder også lidt afstand. For de ansatte behøver ikke kende mig 110 procent personligt. Men min dør er altid åben, hvis de har problemer, siger hun.

Vilde udvidelsesplaner

Drivkraften for Lene Rasmussen er helt klart den økonomiske vækst i virksomheden. Og målet er også, at virksomheden skal være rigtig stor om et antal år. Og næste år skal de 1.000 kvadratmetre fordobles på grunden. I dag sidder PR Chokolade på to procent af markedet for chokolade og sukkervarer.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi bliver store. Vi satser og har fundet et godt koncept, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Vores plan er hele tiden at opkøbe relaterede virksomheder, siger Lene Rasmussen. Parret ejer derfor halvdelen af Dansk Graveringscenter og Preben Rasmussen sidder i bestyrelsen i Fyns Æskefabrik.

For at få mest ud af medarbejderne bliver der altid efter et hektisk efterår fulgt op. Hvad gjorde vi godt - og hvad skal ændres.

- Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvilken betydning det har, at de giver en ekstra hånd. Det giver ansvarlighed og motivation. Vi må respektere, at det ikke er alle, der vil have ansvar. Men dem, der vil får ansvarsopgaver og bliver sendt på de nødvendige kurser, så de føler de er optimalt klædt på til opgaven, fortæller Lene Rasmussen.

Odd Fellow og netværk

Udover, at Lene Rasmussen henter inspiration hos ægtefællen, så sidder hun også i bestyrelsen i ErhvervsKvinder. Men hun er også med i Odd Fellow.

- Det giver ro og styrke til at arbejde. Man lærer om principper som venskab, kærlighed og sandhed. Det er en god pendant til en sindssyg travl hverdag. Og i logen er jeg ikke erhvervskvinde. Der er jeg bare mig selv i sort tøj - uden titel. Her lægger jeg det professionelle liv på hylden. Her har jeg en mentor, der følger mig i tre år, siger Lene Rasmussen. På den måde kan Lene Rasmussen beholde sin personlighed - uanset, hvor meget virksomheden vokser.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen