Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Deloitte-bossens skrækscenarie

BM
Sidste år var genbrugsvirksomheden Genan ved at falde fra hinanden, da det kom frem, at selskabets regnskaber var sminkede. Selskabets revisor, Deloitte, erkendte sin fejl, og Deloittes forsikringsselskab har netop indvilget i at betale kompensation til de långivende banker. Berlingske interviewer Deloittes topchef, Anders Dons, om forløbet, der er ethvert revisionsfirmas værste mareridt. Foto:

En forårsdag i 2014 blev topchefen for Deloitte, Anders Dons, ringet op af en whistleblower om en sag, der kunne ramme revisionsvirksomheden. Og det gjorde den. Genan-sagen har lige kostet Deloitte en gigantisk erstatning. Deloitte valgte at tage ansvar for sine fejl og være med til at redde Genan. Den nemme løsning havde været at stikke hovedet i busken. Så hvorfor valgte Anders Dons den vej, der umiddelbart gav flest tæsk?

En dag i maj sidste år fik topchefen for revisionsselskabet Deloitte, Anders Dons, en af de opringninger, enhver topchef frygter. En whistleblower ringede om en mulig svindelsag, der kunne ramme Deloitte lige i solar plexus. Og det gjorde den. Genan-sagen har lige kostet Deloitte den formentlig største erstatning, der til dato er udbetalt af et forsikringsselskab på vegne af et dansk revisionsfirma.

Genan

Anders Dons, topchef for Deloitte siden 2012, var på vej mellem to møder på kontoret i København, da hans mobiltelefon ringede den dag i maj. I telefonen var en person, som Anders Dons kendte i forvejen. Han ringede for at tippe Anders Dons om en mistænkelig sag, der havde potentiale til at ramme Deloitte meget hårdt.

Henvendelsen drejede sig om dækkoncernen Genan i Viborg. Genan er skabt af manden bag Viborg Dæk, Bent A. Nielsen, som efter salget af Viborg Dæk fik et par milliarder i hånden, som han investerede i genanvendelse af bildæk. Det blev til virksomheden Genan, som Deloitte har revideret i årevis og sagt god for lige så længe. Regnskaberne havde blanke revisionspåtegninger.

Whistlebloweren ringede for at advare Anders Dons om netop Genan.

»Han beskrev, hvordan Genan mindede om Nordisk Fjer, fordi interne selskaber i koncernen handlede med hinanden, som fik det til at se ud som om, at der var stor aktivitet i virksomheden,« siger Anders Dons.

Opringningen gjorde ham dybt bekymret. Anders Dons kendte whistlebloweren i forvejen. En person med tårnhøj troværdighed. Anders Dons fik en kraftig fornemmelse af, at når det var ham, der ringede, så ville der være noget om snakken. De kommende dage skulle han få bekræftet sine bange anelser. Normalt tjekker Deloitte en whistle-blowers baggrund. Det var der ikke grund til denne gang. Umiddelbart efter tog Anders Dons fat i sin kollega, Jan Bo Hansen, som har ansvar for risikostyring hos Deloitte. Nu skulle der handles.

Jan Bo Hansen fik allerede samme dag samlet de vigtigste oplysninger om Genan, som på det tidspunkt var en relativt ukendt virksomhed i dansk erhvervsliv. Også for Anders Dons, som af gode grunde ikke kender navnet på samtlige 30.000 af Deloittes kunder.

Onsdag - 11BUS20150210-153656-4.jpg

Den underskrivende partner på Genans regnskaber viste sig at være Bjarne Nielsen fra Deloittes kontor i Viborg, en jovial jyde, der ikke alene var partner, men også medejer af Deloitte. I årevis havde han betjent kunder fra det midtjyske. Han blev kaldt til møde med Anders Dons og sad få dage efter i Deloittes hovedkontor på Weidekampsgade i København med udsigt til Christianshavns volde.

Bjarne Nielsens forklaring gjorde for alvor Anders Dons bekymret. For det bekræftede, hvad whistlebloweren også havde fortalt. Der var ikke noget samlet koncernregnskab for Genan-koncernen, så ingen havde et samlet overblik over koncernen. Ingen kunne sige, hvad den reelt var værd, eller om den overhovedet var levedygtig.

Senere skulle det vise sig, at Genan med en gæld på over to milliarder kroner og en beskeden omsætning og indtjening burde have være rekonstrueret for længst.

Men Bjarne Nielsen mente ikke, at Anders Dons havde grund til at bekymre sig. Heller ikke over, at Jyllands-Posten var begyndt at skrive kritisk om virksomheden. Bjarne Nielsen forklarede whistleblowerens opringning med, at nogle investorer havde set et stort potentiale i Genan og prøvede at tale selskabets værdi ned, så de kunne købe Genan billigt. Han forsikrede også Anders Dons om, at der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet.

Sideløbende gravede Deloittes risk management-folk videre i Genan-sagen. De fandt til deres skræk ud af, at det ikke kun var regnskabet, som Deloitte-partneren i Viborg havde skrevet under på. Bjarne Nielsen havde også lavet såkaldte erklæringer med sikkerhed, som skulle betrygge investorer og banker om, hvad der var af finansielle midler i koncernen.

Disse erklæringer kunne i værste fald vise sig at være en slags falske garantier udstedt i Deloittes navn.

»Da det går op for os, sætter vi den helt store undersøgelse i gang. Et team af revisorer, der ikke har haft med Genan at gøre, bliver sat på sagen. Samtlige arbejdspapirer i alle Genan-selskaber skal endevendes og kontrolleres for at undersøge, om Bjarne Nielsen har fulgt Deloittes regler og politikker for kvalitetskontrol,« siger Anders Dons.

Undersøgelsen bliver sat i gang allerede dagen efter, at Anders Dons havde haft whistlebloweren i røret. Drypvis kontaktede yderligere fem whistleblowers Anders Dons med nye oplysninger, der bekræftede, at skrækscenariet kunne være rigtigt.

Deloitte stod potentielt med den største møgsag i revisorbranchen, siden Stein Baggers svindel i IT Factory ramte det daværende KPMG, som efter sidste års fusion nu hedder EY.

Allerede efter få dage slog Deloitte-teamets granskning af Bjarne Nielsens arbejde hovedet på sømmet. Bjarne Nielsen havde overtrådt Deloittes politikker for kvalitetskontrol. Den samlede størrelse af Genan gjorde, at revisionen og erklæringerne over for banker og investorer skulle have været igennem en langt grundigere intern kvalitetskontrol. Bjarne Nielsen havde internt undladt at gøre opmærksom på, hvor stor en koncern Genan egentlig var.

Kort efter viste det sig imidlertid, at det ikke var den eneste gang, Bjarne Nielsen havde kørt over for rødt lys. Den interne granskning af Bjarne Nielsens arbejde gav endnu to chokerende fund.

Genan havde året forinden været gennem Deloittes normale kvalitetskontrol, hvor Bjarne Nielsen var blevet bedt om at ændre regnskabspraksis i det ene af Genans to hovedselskaber.

Kontrol-teamet opdagede, at Bjarne Nielsen var fortsat som hidtil. Samtidig opdagede teamet, at Bjarne Nielsen få måneder inden havde afleveret et regnskab for den ene af Genans to hovedselskaber til Genans banker. Problemet var bare, at regnskabet ikke var færdigrevideret.

I Deloitte var man målløs. Revisionsfirmaet måtte gå den ydmygende vej til bankerne og kalde regnskabet tilbage. Det var ikke det papir værd, det var trykt på.

Anders Dons kaldte Bjarne Nielsen hjem fra familieferien i Tyskland. På et møde i København 22. maj blev Bjarne Nielsen suspenderet. Det var ti dage efter opringningen fra den første whistleblower.

»Vi suspenderede ham, da vi fandt ud af, at han havde tilbageholdt meget væsentlige oplysninger for os,« siger Anders Dons.

Han var rystet.

»Det er skræmmende og grænseoverskridende, når en indehaver viser sådan en adfærd. Et partnerskab er en ret unik form for fællesskab, fordi du deler tillid, integritet og en masse værdier. Du deler blod, havde jeg nær sagt,« siger Anders Dons.

Anders Dons var ikke i tvivl om, hvad der nu skulle ske. Bjarne Nielsen skulle fyres, men Deloittes bestyrelse skulle ind over. En enig bestyrelse bakkede op om Anders Dons. Bjarne Nielsen skulle fyres.

»Bjarne Nielsen havde overtrådt ikke bare en, men flere af vores leveregler. Det, jeg havde oplevet på to uger, var rigeligt. Han skulle ikke længere være en del af Deloitte. Vi blev nødt til at lægge klar afstand til sådan en adfærd,« siger Anders Dons.

Det var en vred Anders Dons, der personligt fyrede Bjarne Nielsen i et mødelokale på toppen af Deloitte-bygningen. Det skete i begyndelsen af juni, knap en måned efter at den første whistleblower havde ringet.

»Jeg spurgte Bjarne, »hvordan kan du gøre sådan noget her ved vores partnerskab og fællesskab«. Han svar var, at han troede på Genan som virksomhed, men også at han havde ladet sig opsluge af fortællingen om, at der lå et kæmpepotentiale i Genan, som lige om lidt ville krystalisere sig,« siger Anders Dons.

Deloitte overvejer nu et retligt efterspil mod Bjarne Nielsen. Økonomisk vil det ikke gøre den store forskel.

»Det skulle mere være for at statuere, at det ikke skal være muligt at have den adfærd, og så bare vandre ud af døren,« siger Anders Dons.

Men det var en fyring med konsekvenser. Og det vidste man i toppen af Deloitte. I det øjeblik, Bjarne Nielsen blev fyret, erkendte Deloitte, at de havde begået en revisionsmæssig brøler i Genan. Det kunne bruges imod Deloitte af både Genan, Genans ejere og Genans banker. Ikke bare til at pege fingre ad Deloitte, men til at kræve erstatning for det mulige milliontab, der måtte vise sig.

»Med fyringen eksponerede vi os enormt. Vi kunne have valgt og strudse den og spille safe, men når vi internt taler meget om, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt, så måtte vi tage konsekvensen, så der er sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør,« siger Anders Dons.
Det havde været nemmere at benægte fejlen og gemme sig bag advokater i en retssag. Men Deloitte valgte en anden vej. At opføre sig ordentligt og tage ansvar, men også tage de tæsk, der måtte komme.

»Når du har sagt A, må du også sige B og tage de skub og stød, det giver, og det gjorde vi,« siger Anders Dons.

Som noget af det første havde Deloitte bedt Genans hovedaktionær og bestyrelsesformand, Bent A. Nielsen, om at komme til møde om whistleblowernes oplysninger og Deloittes egne fund. Deloitte havde brug for dokumentation fra Bent A. Nielsen for at kunne komme videre med opklaringsarbejdet og for at kunne lave et årsregnskab for 2013. Men ifølge Deloitte kom Bent Nielsen aldrig med den lovede dokumentation.

Anders Dons tog nu et helt usædvanligt skridt for en revisor. Han indkaldte Genan-bestyrelsen til møde. Normalt indkalder  bestyrelsesformanden til møde. Anders Dons besluttede – også helt usædvanligt – at sende en revisionsprotokol til hele bestyrelsen med whistleblowernes postulater og Deloittes viden og bekymringer.

På bestyrelsesmødet 26. maj fortalte Anders Dons Genans bestyrelse, at Deloitte nok skulle gøre sit arbejde færdig, men at Deloitte derefter ville fratræde som revisor for Genan. Deloitte ville ikke længere være i samme båd som Bent Nielsen.

Så var banen kridtet op. Efter bestyrelsesmødet gik starten for første etape af forsøget på at redde Genan. På efterfølgende møder med henholdsvis Genans banker og PKA fortalte Anders Dons om fyringen af Bjarne Nielsen, men han sagde også, at han mente, at alle parter havde et ansvar for, hvordan Genan havde udviklet sig. Til gengæld kom Anders Dons også med med et løfte.

»Jeg sagde, at vi ville smide alt, hvad vi kunne, ind på, at Genan skulle overleve. Men det var med den præmis, at vi venter med blame gamet, til vi har fundet ud af, om Genan kan overleve,« siger Anders Dons.

Det blev der givet håndslag på, og over sommeren kæmpede Genans banker, PKA, der er storaktionær i Genan, og Deloitte ifølge Dons »meget konstruktivt« med den kommercielle due diligence, som skulle afgøre, om Genan kunne og skulle overleve.

Det var et stort arbejde under stort pres. Myndighederne rykkede i ugevis for det 2013-regnskab, som Genan forlængst skulle have aflagt, og i baghovedet på Anders Dons kørte hele tiden tusind ubesvarede spørgsmål. Hvordan kunne det ske i Deloitte? Kan det ske igen? Og hvad kunne det betyde for tilliden til Deloitte?

»Det, jeg håbede aldrig skulle ske for firmaet, var sket,« siger Anders Dons.

Samtidig havde inderkredsen medierne på nakken. Jyllands-Posten havde færten af historien.

»Det værste var, hvis journalisterne begyndte at skrive om det, for så kunne blame gamet være startet, og så tror jeg ikke, at Genan kunne have været reddet,« siger Anders Dons.

Men stort set intet slap ud. Der var arbejdsro indtil midt i august, da det kom frem, at PKA havde nedskrevet sin investering i Genan med 830 mio. kr., og at Deloitte havde været nødt til at kassere fire årsregnskaber fra Genan. De var simpelthen fyldt med fejl. Jyllands-Posten kom i ugerne efter med en stribe afslørende artikler, men PKA og bankerne nåede i mål efter, at en kommerciel due diligence havde givet dem grund til at fortsætte.

Inderkredsen var enige om, at Genan fortjente at overleve, men der var en regning, der skulle betales, og så startede blame gamet, men også den sidste afgørende etape i forsøget på at redde Genan. Det blev til stribevis af møder gennem fire-fem måneder.

»Fra at alle havde været konstruktive, krøb vi alle op i hvert vores hjørne. Det var ikke småting, vi fik kaldt hinanden. Alle skulle af med noget, og der fløj nogle meget store beløb gennem luften,« siger Anders Dons.

Efterhånden kom der flere fakta og tal på bordet, og parterne nærmere sig hinanden.

»Men så blev det tricky igen og begyndte at gøre ondt. Vi sad i november-december og nedstirrede hinanden i håb om, at nogen begyndte at vise forhandlingsvillighed,« siger Anders Dons om det langstrakte forløb.

Men en restruktureringsplan krævede enighed om, hvad hver især skulle komme med eller ofre, for at Genan havde præcis den kapital, der skulle til for at løbe rundt.

Endelig i begyndelsen af februar kunne Deloitte, PKA og fire banker meddele, at de var nået til enighed om en redningsplan for virksomheden. En del af løsningen kom Deloitte med i form af en stor check fra Deloittes forsikringsselskab som kompensation for den dårlige kvalitet, Deloitte som revisor havde leveret.

I medierne svirrer et beløb på ca. en halv mia. kr. Det vil Anders Dons ikke kommentere, men han vil gerne fortælle, at det krævede svære forhandlinger med forsikringsselskabet om kompensationens størrelse.

»Det var en ret usædvanlig sag. Oftest bliver forsikringsselskabet involveret, når en virksomhed er gået konkurs, og der er et realiseret tab. Her var det svært at opgøre tabet, fordi Genan havde overlevet,« siger Anders Dons om forsikringssagen, der er den første i Deloittes danske kontors 100-årige historie.

I dag, hvor Anders Dons kender slutningen på historien, er han ikke i tvivl om, at det har været det hele værd at tage tæskene. For Genan er reddet, og der er også sket det overraskende, at Genan genvalgte Deloitte som revisor. Større ridderslag kan man som revisor ikke få efter sådan et forløb.

Men Anders Dons mener tilmed, at Deloitte kan været kommet styrket ud af skandalen. Nok vil Deloitte formentlig falde nogle pladser i den næste imageundersøgelse, men internt har Genan-sagen styrket hele organisationen. Endvidere har man sikret, at det ikke kan lade sig gøre for en enkelt partner at omgå firmaets kvalitetskontrol.

Eksternt har sagen på forunderlig vis også givet Anders Dons masser af positiv feedback. Både for at bekende kulør og ikke gemme sig i en retssag. Men også for at være med til at redde Genan. Selv et konkurrerende revisionsfirmas forsøg på at skade Deloitte ved på falsk grundlag at så tvivl om Deloittes overlevelse på grund af erstatningssagen, har Anders Dons fået noget positivt ud af.

Det er blevet til uendelig mange møder med topchefer i dansk erhvervsliv, som gerne ville have en forklaring – eller som Anders Dons selv tilbød en forklaring – også om det krakkede OW Bunker, som Deloitte også var revisor for, men hvor Deloitte ikke mener at have begået fejl.

»Jeg ved ikke hvor mange møder, jeg har været til, med topledelser for at forklare om Genan-sagen, men også om hvilke værdier Deloitte bygger på. Det er blevet meget positivt modtaget, og vi har fået at vide, at der stadig er stor tillid til os,« siger Anders Dons.

Frygtede telefonopringninger ender ikke nødvendigvis i en historie med en dårlig slutning.

Det er ikke lykkedes Berlingske at træffe Bjarne Nielsen og Bent A. Nielsen for en kommentar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen