Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

De vaskede trapper sammen - og så gjorde de loppemarkedet digitalt

Aaa
Succeskriteriet, Mads Mathiesen og Martin George Suhr Madsen Foto:

Mads Mathiesen og Martin Madsen var hverken venner eller kollegaer, da de stiftede appen Tradono. Så de var nødt til at lære hinanden virkeligt godt at kende på kort tid, fortæller de i Business-podcasten »Succes Kriteriet«.

Martin Madsen var lige trådt ud af virksomheden IDoMove, der blandt andet står bag en skridt­tæller-app, og han manglede et nyt projekt at kaste sig over. Men han ville gerne have en makker med om bord, og derfor kontaktede han Mads Mathiesen, som arbejdede hos iværksætterfællesskabet Rainmaking.

»Jeg kendte til hans profil ud fra forskellige startup-events, og på papiret syntes jeg, at vi komplementerede hinanden rigtig godt. Jeg har selv en teknisk baggrund, og Mads har en stærkere forretningsprofil, end jeg har,« fortæller Martin Madsen i det nye afsnit af Business-podcasten »Succes Kriteriet«.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business på Spreaker eller via iTunes her

Mads Mathiesen kunne også se muligheden for det gode partnerskab, men ingen af dem havde endnu den idé, som skulle blive til den hurtigtvoksende loppemarkedsapp Tradono.

De to var enige om, at samarbejdet var altafgørende for den fremtidige virksomhed, og de besluttede sig for at lære hinandens stærke og svage sider at kende, inden de forpligtede sig til en formel forretningsaftale. De dyrkede sport sammen og vaskede trapper sammen som en del af Martin Madsens job som vicevært. Efter et halvt års tid dukkede ideen til Tradono op hjemme hos Martin Madsen og hans kæreste.

»Som de fleste andre har vi en rutine med at være på vores telefoner, inden vi går i seng. Her så jeg hende handle med tøj i Facebook­-grupper, og det, syntes jeg, var mærkeligt, fordi vi jo i Danmark allerede havde nogle etablerede platforme at sælge tøj på,« siger Martin Madsen.

I 2014 blev Tradono stiftet, og to år efter blev appen også lanceret i Schweiz. I Danmark downloades appen gennemsnitligt af 30.000 nye brugere hver måned. Tradono har nu rundet en million brugere og har undervejs fået investorer som Christian Stadil og Klaus Nye­gaard til at skyde penge i projektet.

Podcast_StianOlesen

Tidligt i forløbet hentede Martin Madsen og Mads Mathiasen hver en partner mere, Rasmus Hovøre Andersen og Nicklas Skov Pape, ind i startuppen, og de fire står som medstiftere af virksomheden.

Men successen har ikke været uden udfordringer. Ifølge Mads Mathiesen er en startup ligesom at få et barn sammen: Man er fælles om ansvaret, det tager mange år at få den til at fungere, og der er mange op- og nedture.

»Det er ofte sket, at vi har været ragende uenige om tingene, men det har også været en styrke, for man bliver tvunget til at finde de bedste argumenter frem,« fortæller han.

Når der opstår uenigheder, drives Tradono ud fra en konsensuskultur, hvor alle i virksomheden har indflydelse på beslutningerne.

»Det er jo vores begges baby, så derfor har vi også mange følelser involveret. Men det må man pakke væk. Hos Tradono vinder det bedste argument og ikke den, der råber højest,« forklarer Mads Mathiesen.
I takt med at ens virksomhed vokser, bliver man dog nødt til at lægge noget af konsensus-kulturen fra sig og skabe et hierarki, lyder det fra de to stiftere af Tradono. Andre gode råd fra Mads Mathiesen og Martin Madsen er:

Kend dine svagheder: I begyndelsen kræver det selvindsigt at finde ud af, hvilke områder du ikke selv har de stærkeste kompetencer inden for, så du kan finde en partner, der supplerer dig.

Bjergegaard_podcast

Brug tid sammen: I skal kende hinanden godt, og hvis I ikke gør det inden, så sørg for at komme til det hurtigt. Tilbring tid sammen i nogle forskellige situationer – en ekstrem form for teambuilding.

Vær åben: Sæt pris på, at din partner har nogle andre synspunkter end dig selv. I dækker hinandens blinde vinkler ved at være to – så det er dumt ikke at lytte.

Efter interviewet med Tradono-stifterne fortæller business angel Jørgen Balle Olesen på podcasten om sine investeringer gennem online-boghandlen Saxo.com, som han er direktør for og stifter af. Han leder efter iværksættere, der kan hjælpe med at videreudvikle Saxos univers og brugeroplevelser.

Podcasten slutter som altid med »Det lukkede rum«, hvor eksperter fra Nordea giver gode råd til iværksættere. I dette afsnit er det forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der fortæller om de overvejelser, man skal gøre sig for at sikre, at man får skabt et fornuftigt partnerskab.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen