Berlingske Business
17:42

»Dansker med i tophemmelige projekter hos Google: Jeg er både stolt og ydmyg«

Anders
Anders Sandholm.

Anders Thorhauge Sandholm har været ansat i Google siden 2007 og har været med til at udvikle Dart apps, som der hvert år ryger mere end 500 milliarder danske kroner gennem.

Anders Thorhauge Sandholm er ansat i Googles udviklingsafdeling i Aarhus – og han er stolt af at være med i missionen om at organisere verdens information og gøre den universelt tilgængelig og brugbar.

»Og det er – i parentes bemærket – altså ikke bare en floskel, som nogle højt betalte chefer er blevet enige om lyder godt. Det er en meget integreret del af sjælen hos Google. Og ja, det at være en del af den mission, gør mig på én gang både stolt og ydmyg,« siger Anders Thorhauge Sandholm, der har været ansat i siden 2007. Han startede som Product Manager på det dengang tophemmelige Chrome-projekt – og er i dag leder af produkt-teamet for Dart.

Husk brugerne, når du produktudvikler: Derfor dufter en ny Volvo ikke af ny bil.

At gøre en forskel = arbejdsglæde

Med ni år i jobbet kan han skrive under på, at der er masser af arbejdsglæde i at være ansat i en anerkendt virksomhed som Google. I det daglige er det primært de gode kolleger og spændende og afvekslende opgaver som begejstrer.

Billede

»På længere sigt handler det for mange tror jeg – og hvert fald for mig – om at kunne gøre en forskel. Det man vist på moderne midtjysk kalder at have ‘impact’. Når man så kan gå fra at have siddet en god håndfuld mennesker og arbejdet på et nyt, hemmeligt system til nogle år senere at have milliarder af brugere, som hver dag er i berøring med dit produkt, så er det svært at bede om mere i den henseende, synes jeg,« siger Anders Thorhauge Sandholm, der er uddannet med en ph.d. i datalogi og en MBA fra INSEAD.

Det tophemmelige Chrome-projekt

I 2007 rykkede Anders Thorhauge Sandholm fra jobbet som management konsulent hos McKinsey i København til Aarhus, da han gerne ville arbejde med noget mere teknisk orienteret og have indflydelse på konkrete produkter. Og det fik han.

pix-Skype

Han startede som nævnt på det tophemmelige Chrome-projekt: altså Googles arbejde med at bygge en browser, der kunne løbe fra alt andet, som verden havde set på det tidspunkt – og som i dag er en vigtig del af, hvordan Google kører i dag.

»Vores fokus i Aarhus var netop hastighed. Vi byggede V8 - JavaScript-motoren i Chrome, som - da den første gang så dagens lys omkring et år senere - var cirka ti gange hurtigere end andre browsere. Der er dog sket meget siden da og alle brugere – på tværs af browsere –  har i dag en langt bedre oplevelse, når de surfer på internettet,« fortæller Anders Thorhauge Sandholm, der flere gange inden ansættelsen oplevede, at Google havde fat i ham for at lokke ham til virksomheden.

Dart apps’ for 500 milliarder

I dag leder han produkt-teamet for Dart, et nyt sprog til at skrive apps i. Google har med AngularDart en fuld stak til at skrive web apps, som bruges af nogle af de helt tunge drenge i Google – herunder AdWords og AdSense, så der ryger hvert år mere end en 500 milliarder gode danske kroner gennem Dart apps.

»Vi arbejder lige nu tæt sammen med Flutter-teamet i Google på at få en tilsvarende fuld stak til at skrive mobile apps på tværs af Android og iOS med, men mere om det i nye år, der snart venter lige om hjørnet,« siger han om det spændende lederjob, hvor har ansvaret udviklingsteamet, som består af en kollega i Aarhus, en i Seattle og en i Californien.

Opgaven som produkt-team for Dart er at sikre, at Dart fortsat har succes. Det gøres ved at samle input fra brugere og fra markedet generelt. Det input bruges til at sætte kursen fremadrettet for Dart i samarbejde med udvikler-teamet. Ledelse af innovation kræver psykologiske redskaber.

Presset ud over komfortzone

Siden Anders Thorhauge Sandholm og konen rykkede til Aarhus er børneflokken tredoblet fra en til tre. Og grunden til, at han stadig er der er, at Google altid på én eller anden subtil måde giver ham udfordringer, som lige akkurat er større, end hvad han formår.

»Vi bliver hele tiden presset ud over den grænse, hvor det er komfortabelt. Til gengæld har jeg en manager og nogle kolleger, som støtter op og giver feedback, så jeg ved, hvordan jeg skal klare opgaven bedre næste gang. Det bliver man med tiden lidt modigere og lidt klogere af, er min erfaring,« påpeger han.

Ligesom de øvrige Google-medarbejdere har han også modtaget mere formel træning og efteruddannelse, hvor han er hevet lidt ud af hverdagen. Det har han også nydt, da det er godt at få det daglige arbejde lidt på afstand. Sådan gør du kreativitet og innovation til hverdag i din virksomhed.

»Ud over de løbende udfordringer, er der her hos Google et hav af muligheder for at deltage i såvel intern som ekstern træning. Jeg har blandt andet været på et Stanford-kursus om at lede komplekse programmer og flere interne kurser i ledelse,« fortæller han.

ORACLE-ALPHABET/TRIAL

Google tiltrækker de rigtige folk

På spørgsmålet om, hvad der er fordelene ved at være ansat i en kendt og anerkendt virksomhed som Google, svarer Anders Thorhauge Sandholm sådan her:

»Du mener ud over, at jeg til familiefester ikke behøver at forklare, hvad min arbejdsgiver laver? Well, jeg tror den primære fordel ligger i, at det gør det nemmere for Google at tiltrække nogle meget arbejdsomme og ambitiøse mennesker, som både i teori og praksis ved, hvad datalogi er, og hvad softwareudvikling går ud på. Derudover oplever jeg, at det giver nogle umiddelbare fordele i forhold til at skabe interesse omkring vores arbejde,« lyder det nøgternt.

De fleste har en klar holdning til, hvor de har lyst og ikke har lyst til at arbejde. Purpose er vigtig, hvis ikke du vil komme bagerst i køen til de kvalificerede medarbejdere.

Det lange seje Google-træk

I forhold til McKinsey, hvor Anders Thorhauge Sandholm sidst var ansat, er der både mange ligheder og enkelte store forskelle. Ud over den meget iøjnefaldende forskel, der ligger i at uniformen er gået fra at være mørkt jakkesæt til jeans og t-shirt, så er Google meget teknisk velfunderet, og der er stor respekt omkring det arbejde, som udviklerne leverer.

»Derudover er der også en kæmpe forskel i længden på en opgave. Som konsulent arbejder du måske på en problemstilling hos en klient hen over uger eller måneder. Mit arbejde hos Google har været kendetegnet ved at være opgaver, som løber over flere år. Det kræver vedholdenhed og viljen til at tage det lange seje træk, men når det så lykkes, så er det min erfaring, at det i sidste ende også giver en langt større glæde og begejstring,« siger han.

pix-Virtuel virkelighed

Du skal levere varen

Ingen kommer sovende til en ansættelse i Google – det forventes, at du leverer varen. Det forventes, at du engageret, selvkørende og arbejdsom.

»Til gengæld tror vi meget på frihed under ansvar, og at det handler om at få defineret de rigtige overordnede mål, mere end detailstyring af den enkeltes arbejde,« siger Anders Thorhauge Sandholm og fortsætter:

»Det er også klart, at når både min overordnede og halvdelen af mit team sidder på vestkysten i USA, så giver det nogle praktiske udfordringer i forhold til at kunne arbejde godt sammen. Det giver ofte anledning til aftenmøder over videokonference og længere rejser, som alt andet lige kan give nogle udfordringer i forhold til familielivet.« Sådan skaber du tillid over Skype.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen