Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Danske topledere: Vores kerneforretning står for fald

Billede
Foto: Jens Astrup

Fire ud af ti danske topledere oplever, at deres virksomhed eller forretningsmodel er udfordret af ny teknologi eller nye måder at organiser­e sig på. Opbruddet i dansk erhvervsliv banker ikke bare på døren. Det er her allerede.

Dansk erhvervsliv er midt i et historisk opbrud. Mens medier, management­konsu­lenter og erhvervshistorikere kaster om sig med begreber som »disruption« og »den fjerde industrielle revolution«, står de danske virksomhedsledere midt i en virkelighed, hvor de traditionelle forretnings­modeller bliver hårdt presset fra nye og uforudsete sider. Fremtiden er nu. Og det har de danske topledere i høj grad bemærket, viser en rundspørge til Berlingskes Toplederpanel.

Billede

Her svarer 39 pct. af de danske topledere, der har svaret tilbage, at nye konkurrenter her og nu udfordrer virksomhedens kerneforretning ved hjælp af ny teknologi og nye forretningsmodeller, mens yderligere 20 pct. regner med, at det sker inden for de næste fire år. Kun fire pct. tror, at der går mindst ti år, før de bliver udfordret.

Samtidig forventer godt hver femte eller rettere 22 pct., at deres virksomheds kerneforretning kun vil eksistere i sin nuværende form i ét til fire år, mens yderligere 29 pct. forventer, at kerneforretningen overlever i fem til ti år. Kun 14 pct. forventer, at de driver den samme kerneforretning om 50 år eller mere.

Billede

Teknologiske kvantespring

Ifølge en af dansk erhvervslivs fremmeste skikkelser, Jim Hagemann Snabe, er der netop også tale om en udvikling, der har været i gang i flere år – og som på kort tid vil vende op og ned på de brancher, der ikke allerede er ramt.

Billede

»Vi har set den første bølge af det her opbrud. Det er sket i de brancher, hvor produktet kunne digitaliseres 100 procent. Det gjaldt alt fra musik, video, penge, bøger, billeder osv., og nu begynder anden fase. Den digitale bølge er på vej ind i mere traditionelle brancher, hvor de fysiske produkter stadig eksisterer. De produkter bliver ikke nødvendigvis dematerialiseret af digitaliseringen, men udviklingen vil alligevel medføre vidtrækkende forandringer,« siger Jim Hagemann Snabe, der er tidligere koncernchef i den tyske IT-gigant SAP og nuværende bestyrelsesmedlem i bl.a. A.P. Møller - Mærsk og World Economic Forum.

Og han får opbakning fra adm. direktør i Danfoss, Niels B. Christiansen.

»Det bliver måske en lille smule filosofisk, men hvis du kigger på verden over tid, så er der tidspunkter med teknologispring. Det så vi blandt andet, da PCen og datasystemerne kom til i 1980erne. Dengang var det også vigtigt, at vi havde nogle tekniske kompetencer, og at vi som samfund og virksomheder fulgte med udviklingen. I dag er vi midt i et sådant spring igen, og folk valfarter til Silicon Valley for at være med,« siger Niels B. Christiansen, der er nyudnævnt formand for regeringens Produktivitetspanel med særlig tfokus på den digitalisering, der sker lige nu.

Nervøse topledere

Ifølge Anders Hvid, der er adm. direktør i konsulentvirksomheden Dare Disrupt og tilknyttet den Silicon Valley-baserede tænketank Singularity University, er toplederne nervøse – og det med god grund. De seneste års digitale transformation har betydet, at virksomhederne ikke længere har noget klart defineret billede af, hvem deres største konkurrenter er.

»Topledernes reaktion skal ses i lyset af, at de for tiden er vidner til nogle helt enorme branchespring, som er med til at udfordre de virksomheder, der traditionelt set har siddet tungt i førersædet. Hvis man var i finanssektoren før i tiden, så konkurrerede man først og fremmest med andre virksomheder inden for samme sektor. Sådan er det ikke længere,« siger Anders Hvid.

Young man in blue shirt holding Innovation

Han nævner bl.a. Apple som et eksempel på en IT- og teknologivirksomhed, der fra den ene dag til den anden tog springet ind i finanssektoren med en helt ny betalings­løsning – og det skete vel at mærke med én milliard brugere i ryggen.

Dertil kommer, at mange virksomheder – ifølge Anders Hvid – simpelthen ikke formår at tænke langsigtet nok i forhold til de muligheder og konsekvenser, som den teknologiske udvikling vil medføre.

»Vi har en tendens til at overvurdere den teknologiske udvikling på kort sigt, samtidig med at vi undervurderer perspektiverne på den længere bane. Når advokaterne eksempelvis begynder at tale om, hvordan kunstig intelligens kan være med til at effektivisere arbejdsopgaverne på kontoret, så har de slet ikke forstået, hvad det hele handler om. De burde i virkeligheden spørge sig selv om, hvad der sker med juraen, når vi alle sammen går rundt med en advokat i vores bukselomme.«

Niels B

Udfordringer og muligheder

Men selv om fire ud af ti topledere oplever et pres på deres eksisterende kerneforretning, så rummer udviklingen imidlertid også store muligheder for de virksomheder, der rent faktisk formår at omfavne den nye virkelighed. Det mener både Niels B. Christiansen og Jim Hagemann Snabe.

»Det kræver dog nytænkning på flere niveauer, hvis virksomhederne skal klare sig. Dels i forhold til ens kerneforretning, hvor det er nødvendigt at udfordre nogle af de indgroede grundantagelser om, hvad det er, man skal tjene penge på. Jeg tror også, man skal kigge efter nye markeder, hvor ens nuværende kernekompetence kan skabe relevant værdi. Og så er det også nødvendigt indimellem at lave nogle »moon shots« – altså nogle mere vilde projekter, der måske ikke forventes at give noget umiddelbart afkast, men som potentielt kan bane vejen for noget helt nyt og uforudset,« siger Jim Hagemann Snabe.

Niels B. Christiansen er enig i, at transformationen åbner store nye muligheder for danske virksomheder, men skal mulighederne udnyttes, kræver det folk med de rigtige kompetencer inden for IT, matematik, algoritmer og analyse.

»Det paradoksale er, at udviklingen skaber nye, spændende og super job. Unge mennesker kan komme direkte ind i kernen og relativt højt op og arbejde med spændende ting næsten med det samme. Men for få unge mennesker ved det, og vi har for få pladser til at uddanne dem. Derfor kræver det, at politikerne tager fat og siger, at de gerne vil dreje udviklingen i den rigtige retning,« siger Niels B. Christiansen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen