Berlingske Business
14:49Falck opkøber det hele i colombiansk hospitalsselskab

Dansk ledelseskultur er for rå til kvinder

Billede
»Det er en forældet definition af ledelse, at man først skal have været ude på slag­marken og erobre markeder for at kunne lede i ­toppen. I gamle dage havde vi chefer, der gav ordrer og råbte »den vej!«. I dag handler det om at skabe resultater gennem mennesker, og tiden er kommet til at slå det nuværende toplederkodeks ihjel,« siger Birgitte Baadegaard. (Foto: Søren Bidstrup)

Miljøet er ironisk, konfronterende og sarkastisk, og rollemodellerne er forældede og maskuline, mener eksperter, som vil gøre lederjobbet mere kvindevenligt. Toplederens identitet skal omskrives, arbejdstiden reduceres, og dagens sidste møde fremrykkes til kl. 15 af hensyn til familien.

Den rå og maskuline ledelseskultur, der ­hersker på de danske chefkontorer, skræmmer ambitiøse kvinder fra at søge ledelsesjob, mener to eksperter – en praktiker og en teoretiker.

»Dansk ledelseskultur er temmelig rå. Den er ironisk, konfronterende og sarkastisk, og de ord matcher ikke det miljø, hvor de fleste kvinder trives,« siger praktikeren, cand. merc. Birgitte Baadegaard, som i 14 år har rådgivet kvinder, der drømmer om at kravle op ad karrierestigen.

»Frem for at konkludere, at kvinder derfor ikke egner sig til topledelse, bør man konkludere, at dansk ledelseskultur hverken er lyttende eller innovationsfremmende og dermed bør ændres,« siger hun.

Skridtetvidere

Manglende identitetsmatch

Men det er ikke kun miljøet på ledelsesgangene, der holder kvinderne væk fra topposterne. Kvinder kan ikke identificere sig med de egenskaber, der klæber til toplederrollen. Kvinderne passer simpelthen ikke ned i topledernes velpudsede herresko, konkluderer teoretikeren, M.Sc. Psych. Sabrina Spangsdorf, som netop har færdiggjort et prisbelønnet speciale om emnet på University of ­Liverpool baseret på en under­søgelse blandt over tusinde kvinder.

IT Kvinder

»Kvinderne oplever et manglende match mellem deres egen identitet og den top­lederollens identitet. Den historie, der fortælles om toplederrollen, er meget maskulin. Den handler om maskuline værdier, mænd og grå habitter, som kvinder ikke kan identificere sig med, og det holder kvalificerede kvinder væk fra topposterne,« siger hun.

»Når kvinderne ikke kan identificere sig med en rolle, ser de den ikke som en mulig karrierevej. Vi har mange unge superdygtige kvinder på universitetet, men hvis vi fast­holder en jobidentitet i toplederrollen, som er ekstremt maskulin, så tænker mange kvinder: »Jamen, sådan er jeg jo ikke«, fordi deres egen identitet er helt anderledes,« siger hun.

Opgør med maskulin ledelsesform

Birgitte Baadegaard efterlyser et opgør med den maskuline måde at lede og fordele på:

»Det er en forældet definition af ledelse, at man først skal have været ude på slag­marken og erobre markeder for at kunne lede i ­toppen. I gamle dage havde vi chefer, der gav ordrer og råbte »den vej!«. I dag handler det om at skabe resultater gennem mennesker, og tiden er kommet til at slå det nuværende toplederkodeks ihjel,« siger hun.

Men hvorfor er det et problem, at mændene dominerer på ledelsesgangene?

»Fordi danske virksomheder har brug for alle vores veluddannede talenter, og fordi undersøgelser viser, at virksom­heder med kvinder i topledelser performer bedre. Men også fordi verden har brug for feminint og bæredygtigt lederskab. Ikke feministisk – men feminint. Bæredygtighed er fremtiden – hvis vi vil have en fremtid her på jorden. Kvinderne er veluddannede og har ofte et andet syn på tingene. Vi skal finde og bruge stærke, fremsynede kvinder med både hjerne og hjerte til at styrke organisationerne. Deres styrker er ikke blevet brugt nok igennem lang tid. Derfor er det på tide, at vi får en bedre maskulin/feminin balance. De gamle urreligioners grundsyn – i moderniseret business-form,« siger hun.

Kvinder på toppen

Lang vej igen

Men der er lang vej igen. Kun godt en fjerdedel af alle lederjob i Danmark besættes af kvinder, og knap 20 pct. af bestyrelsesmedlemmer er kvinder. Forandring sker kun langsomt. Kvinderne satser typisk på kvindefag og får job i den offentlige sektor. De står fortsat for hovedparten af arbejdet i hjemmet og har ansvaret for familien, og de holder langt hovedparten af barselsorloven i familien.

Så hvordan får vi skabt et mere kvinde­venligt miljø i virksomhederne og en mere feminin ledelseskultur?

Birgitte Baadegaard foreslår kvindekvoter til topledelserne, tvungen barsel for mænd, kortere arbejdstid på chefkontorerne, mere familievenlige mødetider og en ny mødekultur, hvor hanelefanter ikke sidder og trutter og tromler. Men kvinderne kan også gøre noget selv. De kan aflære rollen som pæn pige, de kan gå til stemmetræner, hvis de har tendens til en skinger stemmeføring, og de kan uddelegere husarbejdet for at skabe plads til job og familie, lyder hendes råd.

07BUSGrundfos-164234.jpg

Toplederrollen skal italesættes

At komme sejlivede ledelseskulturer og -identiteter til livs er ifølge Sabrina Spangsdorf ikke noget, vi løser »over night«. Både folkeskolen, universiteterne, fagforeningerne, virksomhederne og medierne skal tage ansvar for at omskrive toplederens identitet, så flere kvinder kan spejle sig i den, mener hun.

»Den identitet, vi har klistret på en topleder, skabes af os alle sammen. Den skabes ikke kun af én virksomhed eller én person. Derfor er vi også nødt til at løse det på ­samfundsmæssigt niveau. Vi skal italesætte toplederrollen på en anden måde, fordi det gør, at flere kvinder kan se sig selv i rollen,« siger Sabrina Spangsdorf.

"kvinder på toppen"

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen