Berlingske Business

Danmark har verdens bedste topchef

Direktør for Novo Nordisk Lars Rebien Sørensen
Overskrift
Foto:
 

Topdirektøren for en dansk virksomhed er den bedste i verden til at kombinere gode økonomiske resultater med et godt omdømme, gode forhold for de ansatte og et godt forhold til hele det danske samfund. Læs her hvem den danske vinder er.

Administrerende direktør for Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, er blevet kåret som verdens bedste topchef.

Det er Harvard Business Review, der på baggrund af en række faktorer deler denne fornemme hæder ud til den danske topdirektør.

Tidligere er det Jeff Bezos fra Amazon.com, som har leveret imponerende økonomiske resultater, der er blevet omtalt som verdens bedste topchef.

Men Harvard Business Review mener, at virksomheder i stigende grad bliver målt ikke kun på hvordan de klarer sig rent økonomisk, men også hvad de betyder for de ansatte, lokalområdet, regeringen og samfundet som helhed.

Pics-CEO

Så virksomheder skal i stigende grad prøve at forstå, hvilken værdi de skaber, ikke kun for deres aktionærer, men også for deres ansatte, kunder og omgivende samfund. Det er med andre ord virksomhedens samlede omdømme som er vigtigt.

Derfor har de hyret »Reputation Institute,« som med jævne mellemrum spørger folk over hele verden, hvordan de opfatter forskellige virksomheder og deres produkter.

Det skaber et bredere perspetiv på virksomheden og det er blandt andet på baggrund af disse undersøgelser, som suppleres med mere traditionelle målinger af økonomisk succes, at Harvard Business Review har udarbejdet deres liste over de bedste topchefer.

Tidligere har det været en udbredt opfattelse, at virksomheder som tog et sociale ansvar, gik meget op i deres omdømme og hver deres ansatte havde det, klarede sig dårligere end andre virksomheder, der kun tænkte på at skabe et større overskud.

Men nu viser den nye undersøgelse, at de virksomheder, der har det bedste omdømme, også er dem, som stiger mest i kurs på aktiemarkedet, som bliver prissat højst på de finansielle markeder og som leverer de bedste resultater.

Lars Rebien Sørensen

Der er dog ikke en én til én sammenhæng mellem disse ting, sådan at virksomheder med et godt omdømme altid leverer gode resultater, eller omvendt.

Den tyske bilfabrik Volkswagen og franske fødevaregigant Danone er eksempler på dette. Begge deres topchefer er faldet nedad på listen over de bedste direktører, fordi indtjeningen ikke har været helt i top. Men de får stor anerkendelse for en masse ikke-økonomiske faktorer i undersøgelsen.

Men samlet set er det altså Lars Rebien Sørensen som topper listen lige foran direktøren for American Tower, James Taiclet.

Volkswagen’s Martin Winterkorn skyder hele 68 placeringer opad på listen til nummer 21 takket været hans mange ikke-økonomiske resultater.

Disney’s Bob Iger går også dramatisk frem med 60 pladser på grund af en god balance mellem økonomiske og mere bløde resultater på andre områder. Det samme er tilfældet for direktørerne for Fastenal, Alfa Laval og Starbucks’s Howard Schultz. Amazon’s Jeff Bezos går kun lidt tilbage fra nummer et til tre.

Novo-direktør er på vej ind i Carlsbergs bestyrelse
LÆS MERE : Rebien-kabalen

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen