Berlingske Business

Chef- og lagerproblemer

Kære Claus Hellmann,

Jeg er ansvarlig (indkøb og salg) for et produkt i vores firma, men er helt alene om det. Bl.a. har jeg ikke folk på lageret tilknyttet mit område. Når der så f.eks. kommer varer, er jeg nødt til at agere lagerarbejder, fordi lagerfolkene "hører til" et andet område i firmaet. De har i almindelighed svært ved at få hænderne op af lommerne og specielt én af dem fører an. Jeg kan ikke få min chef (som også er chef for lageret) til at gøre noget ved situationen. Jeg må selv finde ud af det, lyder svaret. Så det har jeg gjort ved at komme tidligt og gå sent - meget sent, og nu gider jeg snart ikke mere. Du er tæt på sidste udvej.

F.J

Svar

Kære F.J.

Du har da fået hænderne fulde - og det lader til, at du selv har fået hænderne op af lommerne.

Jeg fornemmer flere problemer: manglende motivation hos lagerfolkene og specielt én der fører an, chefens manglende vilje til at tage ansvar og måske lidt tilbageholdenhed fra din side overfor chefen. (Det er vel ikke ejeren, der også er chefen?)

Men problemerne er jo sammenhængende: Da du ikke har ledelsesansvaret overfor lagermedarbejderne, er det nødvendigt, at deres chef tager hånd om den sag. Hvis der, som du antyder, er en "førerhund", så må han/hun komme under behændig ledelsesmæssig behandling.

Derfor må du begynde med at sælge din problemstilling til chefen, og evt. foreslå at I sammen prøver at løse op for situationen. Ikke mindst at få de bedste på lageret til at føle ansvar og evt. skaffe jer af med det brodne kar, hvis denne person giver for mange samarbejdsproblemer.

På den måde kan du også hjælpe chefen til at hanke op i sit eget lederansvar. Og det gør du kun ved selv at være helt direkte overfor ham/hende.

Lykkes det imidlertid ikke for dig at klare det på den måde, må du selv prøve at klare situationen. Aftal i givet fald med din chef, at du nu vil søge at etableret et positivt samarbejde med lagerarbejderne. Vær helt klar med dig selv om, hvad du ønsker at opnå i denne situation. Men gå til lagerarbejderne og lyt til deres side for derefter sammen med dem at etablere nogle retningslinier for, hvordan de kan hjælpe dig i fremtiden.

Jeg håber det lykkes for dig.

Claus Hellmann Hansen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen