Berlingske Business

Carlsberg: Slut med at betale smørelse

FILE DENMARK ECONOMY CARLSBERG
Foto:

Carlsberg strammer sin kurs over for ansatte, der benytter sig af smørelse. Nye vinde i erhvervslivet er med til at rykke virksomheder.

For få år siden var det tilladt for Carlsbergs ansatte at lægge et mindre bundt sedler på bordet for at få en hurtigere behandling hos fremmede landes myndigheder.

Sådan er det ikke længere. Det verdensomspændende bryggeri vil ikke længere tolerere, at de ansatte bruger selv meget milde former for bestikkelse. Efter et længere tilløb og kritik i medierne har topledelsen indført et totalforbud mod alle former for bestikkelse på de 140 markeder, hvor Carlsberg i dag sælger sine øl. Tidligere var det kun bestikkelse, som var forbudt hos Carlsberg. Men nu er også »facilitating payment« – på dansk »smørelse« – blevet en del af bryggeriets nultolerance-politik.

»Vi vil gerne gøre det klart, at vi ikke tolererer facilitating payment overhovedet,« siger Andraea Dawson-Shepherd, direktør for bl.a. ansvarlighed hos Carlsberg, om stramningen, der er blevet implementeret i hele Carlsberg Gruppen i løbet af 2014.

De over 45.000 ansatte i selskabet skal tage den nye skærpede kurs helt bogstaveligt. Også selv om det kan koste vigtige kunder og tabt indtjening. Som et eksempel oplyser Carlsberg til Berlingske, at firmaets medarbejdere ikke længere må lade sig friste af en sagsbehandler, som tilbyder at udstede et visum hurtigere mod, at sagsbehandleren får 50 dollar som smørelse.

I sådanne tilfælde skal Carlsberg-medarbejderen takke nej, selv om det kan indebære flere dages forsinkelse og tabet af en mulig kunde. Også hvis toldere eller grænsevagter kræver smørelse for at slippe Carlsberg-folk igennem let og bekvemt, skal den ansatte afstå fra tilbuddet. Overtrædelser af de interne regler kan i yderste konsekvens føre til en fyring.

Den nye restriktive kurs fra Carlsbergs ledelse kommer mindre end tre år efter, at bryggeriet blev kritiseret for at have et for pragmatisk forhold til at betale smørelse. Dengang måtte man som medarbejder gerne betale smørelse for at få fremmet en proces, hvis der blot var tale om små beløb, som en chef kunne sige god for. Det fik en ekspert til at fremføre i Berlingske, at »smørelse også er bestikkelse«.

Med den skærpede kurs over for smørelse skriver det danske bryggeri sig ind i en trend, som breder sig internationalt. Lovgivningen er blevet strammet i både Storbritannien og USA, og tilmed har politikere i Kina og andre lande ført korruptionsbekæmpelse højere op på den politiske dagsorden. Dette har sat gang i en kæde­reaktion, hvor virksomheder i dag stiller krav til hinanden om skrappe antikorruptionspolitikker, inden de indgår kontrakter med hinanden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen