Berlingske Business
15:03Carlsberg stopper sponsorat af det engelske landshold

"Business Leksikon" - Firmaets begrebsverden

Leksikonet forklarer på en systematisk måde en lang række fagudtryk og begreber, der primært hører

til udenrigshandel, import, eksport, jura, generel økonomi, nationaløkonomi, regnskabsudtryk, international transport og

reklame.



Business Leksikon indeholder godt 5.000 udvalgte begreber. Begreberne er anført som indgangsord på dansk.

Derefter følger oversættelse af det pågældende begreb til engelsk, fransk og tysk og til sidst selve definitionen.

Sproget er klart og letforståeligt med formuleringer, der gør værket let tilgængeligt for personer både

med og uden egentlig handelsmæssig baggrund. Bogen henvender sig bredt til rådgivere, virksomheder og organisationer/institutioner,

der ønsker en let adgang til en kort, stringent formulering af begreber og fagudtryk. Det kan være meget anvendeligt

for dem i det daglige arbejde med aftaler og kontrakter og i kommunikationen med samarbejdspartnere, hvor det gælder om at opfatte præcist

og formulere sig præcist.



Umiddelbart synes bogens største fortjeneste at være begrebernes præcise oversættelse

til engelsk, fransk og tysk. I en globaliseret verden støder man ofte på begreber, som man ikke er helt sikker på,

at man oversætter og opfatter rigtigt. I Business Leksikon er alle de godt 5.000 begreber oversat til de tre sprog, men desværre

ikke den anden vej. Der er ingen indgangsnøgle fra det fremmede sprog til de danske begreber og dermed til den leksikale forklaring.







Bogens

indhold skal illustreres med to eksempler:







Bestyrelse



board of directors



conseil d''administration/de surveillance

(A/S); gérance (ApS)



Leitung



Øverste magtorgan I en virksomhed eller organisation. Et anpartsselskab kan

nøjes med et medlem i bestyrelsen, mens et aktieselskab skal have mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Medlemmerne vælges på

en generalforsamling. Bestyrelsen forestår ledelsen af selskabet sammen med direktionen. Bestyrelsens vigtigste opgave er at

sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed samt at ansætte og/eller afskedige selskabets direktion,

oftest den administrerende direktør.







Handelseksportør



Trade exporter



exportateur commercial



Handelsexporteur



Virksomhed,

som i princippet arbejder selvstændigt, dvs. som eksportør for egen regning og risiko. I praksis vil der ofte være

tale om fordeling af udgifter og risici mellem handelseksportør og vareleverandør/-producent. Handelsagenter fungerer

som små og mellemstore virksomheders "eksportorganisation" i forbindelse med salg på eksportmarkederne.



Bogen

synes godt dækket ind inden for handels- og eksportområdet, virksomhedsetablering og regnskabsforhold, internationale

organisationer, generelle nationaløkonomiske begreber og vigtige markedsanalysebegreber. Dermed dækker den bredere end

f.eks. "Afsætnings-økonomisk Minileksikon" og "Erhvervsøkonomisk Minilex", som er mere specialiserede

leksika, som i højere grad har undervisningssektoren som målgruppe.



Business Leksikon indeholder til sidst en 15

siders koncentreret beskrivelse af EU-ordninger med korte angivelser af, hvad ordningerne går ud på samt www-henvisninger.

F.eks.:



CRAFT. Samarbejdsforskning og teknologistimulering for små og mellemstore virksomheder (SMV). Se programinformation:

FIRST: www.first.dk Der findes også en syvsiders liste over forkortelser, f.eks. ASEAN, ISO og SMV.



Bogen har seks tekstforfattere

og tre oversættere. De er alle akademikere med praktiske baggrunde. De oplyser, at centrale begreber er kontrolleret og i et

vidt omfang også formuleret af en række offentlige institutioner, erhvervsorganisationer og virksomheder. Man bør

derfor være sikker på, at bogens oplysninger er korrekte. Og dermed vil bogen også være værdifuld for

et bredt udsnit af danske virksomheder og rådgivere, der til dagligt må operere i en broget verden af begreber.











Udgivet

af BK SERVICE



Firm of Consultants & Translators ApS



Dr. Holst Vej 4 B 8230 Åbybøj



E-mail: BK@ARCO.DK



1.

udgave, oktober 2001.



720 sider. Pris i ErhvervsBladets Bogklub: DKK 460,- + moms (DKK 575,-)



ISBN 87-988592-1-8

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen