Berlingske Business

Brasiliansk verdensmester i ambitiøse ølfusioner

23BUScarlos-brito.jpg
Skønt Carlos Brito er topchef for AB InBev, verdens største bryggerikoncern, er han stort set altid afslappet klædt og foretrækker jeans og skjorte. Arkivfoto: Bruno Fahy/AFP

Carlos Brito har hårdt og effektivit ført ølgiganten AB InBev gennem storfusioner og opkøb. Et bud på rivalen SABMiller kan blive hans hidtil største udfordring.

»Dream big«. Sådan lyder mottoet for den brasiliansk-belgiske ølgigant AB InBev. Det er stedet, hvor man slår store brød op og fortærer dem med glubende appetit.

Verdens største ølmager er blevet til gennem en stribe fusioner og opkøb, som over de seneste godt 25 år har mangedoblet selskabets størrelse. Og man er ikke færdig med de store drømme.

Forleden varslede AB InBev et bud på at overtage SABMiller, der er næststørst på verdensmarkedet, og analytikere spekulerer endog i endnu større drømme: Hvorfor ikke Coco-Cola eller PepsiCo?

Manden, der fører de ambitiøse drømme ud i livet, er Carlos Brito. Den 55-årige brasilianer, der er topchef for AB InBev, har skabt sig et formidabelt ry for at kunne integrere og få besparelser ud af selv de mest komplicerede opkøb.

Det er effektivt og absolut ikke smertefrit.

Men det har medvirket til, at AB InBev opererer med branchens højeste driftsavancer. Alene de tre sidste fusioner fik Brito 3,5 milliarder dollar i synergieffekter ud af.

»I alle virksomheder er det 20 procent af medarbejderne, der leder; 70 procent der følger, og ti procent der ikke laver noget. Så de ti procent er du selvfølgelig nødt til at komme af med ... De er alligevel altid utilfredse og beklager sig,« udtalte han i juni i et sjældent interview med Financial Times.

 

Brito er personificeringen af, hvad nogle kalder en brasiliansk ledelsesstil, omend han selv vedkender sig inspiration fra amerikanske ledelsesprincipper og japanske produktionsprocesser.

Her er hverken firmabiler eller luksuriøse hjørnekontorer. Brito tager toget på arbejdet og arbejder side om side med sine kolleger i et åbent kontorlandskab. Her er heller ingen jakkesæt eller Rolex-ur – i hvert fald ikke hos Brito, der foretrækker jeans og blå skjorte, gerne med logoet for Budweiser-øl, der fulgte med overtagelsen af Anheuser-Busch i 2008.

19BUSABINBEVBELGIUM.jpg

Den personlige udstrålling er lun. Men han styrer et skib, hvor man konstant udfordres og udfordrer hinanden, og hvor man uafladeligt jager effektiviseringer og besparelser. Og vækst. Hvilket har det med at blive sværere, jo større virksomheden bliver.

Selv har han været med, siden AB InBevs brasilianske bagmænd, Jorge Paulo Lemann, Marcel Telles og Carlos Alberto Sicupira, indledte deres øleventyr med at overtage det da skrantende brasilianske bryggeri Brahma i 1989. To år før havde han kontaktet Lemann for at låne penge til en MBA.

MILLER

Lemann gav ham pengene kvit og frit – på tre betingelser: At han skulle sende opdateringer om sin gøren og laden, give chancen til lovende talenter, når han selv havde arbejdet sig op, og komme tilbage og arbejde for Lemann, når han havde fået sin MBA.

Mere end 25 år senere drømmer han stadig stort.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen