Berlingske Business

Bivas andenstemme

Bivas andenstemme - 1
Overskrift
Bivas andenstemme - 2
Overskrift

Thomas Dywremode er en af mændene bag Biva, der har kørt virksomheden ind på et uheldigt spor.

Det begyndte med en kvinde, der pegede direkte på os inde fra skærmen og med sin lidt for friske stemme fortalte os om et godt tilbud fra Biva. Nu er det endt med en salgsknude, der har store problemer med at gå op i de harske finanskrisetider.

Møbelkæden Biva Møbler har igennem den seneste tid været omdrejningspunktet i et salgsdrama, hvor kapitalfondene Dania Capital og Odin Equity Partners bag selskabet har nægtet at sælge til den oprindelige ejer og stifter af virksomheden Henry Johansen.

En af de centrale figurer i dramaet er Thomas Dywremose, der er direktør for Dania Capital. Siden 2003 har han været involveret i kapitalfonden, der har opkøbt blandt andet Hammel Møbelfabrik og Biva Møbler. Og ligesom så mange andre kapitalfondsledere har Thomas Dywremose ofte skiftet ud i topledelsen, når ejerskiftet er gennemført.

Det er derfor symptomatisk, at når man ringer rundt for at spørge ind til 46-årige Thomas Dywremose, tegner der sig et tvedelt billede. De tidligere direktører i de opkøbte selskaber vil ikke udtale sig, fordi afskeden mellem parterne langt fra er sket i al fordragelighed. Tidligere kollegaer og nuværende samarbejdspartnere taler omvendt varmt om en person med et stort intellekt.

- Han er meget grundig. Nogle gange er han også for grundig, hvor han vil vende hver en sten. Han er ikke så aggressiv, som nogle i denne branche kan være. Jeg tror simpelthen, at det er hans natur at være sådan. At han gerne vil gå i detaljer, inden han gør noget, siger Gerd Poulsen, investeringschef fra Realdaniafonden.

Thomas Dywremose bliver karakteriseret som en pæn mand i en branche fyldt med kulørte personligheder. Når han sidder til møder eller forhandlinger, er han ikke typen, der fyrer en vittighed af for at løfte stemningen. Til gengæld er han seriøs.

Når det er gået galt for Biva Møbler skyldes det ikke, at kapitalfondene har købt en større virksomhed end de kunne magte. Kendere af virksomheden vurderer, at Thomas Dywremose og de andre partnere har undervurderet, hvor meget det kræver at ændre strukturen i en familieejet virksomhed. De mener også, at Thomas Dywremoses styrke ligger i den visionære del af forretningen.

- Han er manden, der er interesseret i de overordnede perspektiver. Han er ikke så driftsorienteret, og går ikke så meget ned i detaljerne på den del af forretningen, siger en kilde.

Thomas Dywremose er oprindeligt uddannet Cand.polit fra Købehavns Universitet i 1989, men han begyndte allerede sin karriere som aktieanalytiker i SDS i 1987. Derfra fortsatte han til Baltica Børs som obligationsanalytiker. I 1990 skiftede han over til Realkredit Danmark som kontorchef for fondsafdelingen. Og her blev han i de næste elleveår, hvor han besad forskellige ledende stillinger. Han har været privatmarkedschef, udviklingschef og vicedirektør. På et tidspunkt sad han også i Realkredit Danmarks bestyrelse. Fra 2003 er det kapitalfondverdenen, der har optaget Thomas Dywremose. Og det har egentligt været lidt overraskende.

- Han var rigtig god til produktudvikling og nye ideer. Og det trives måske bedre i en større organisation end den han sidder i dag. Jeg husker ham som en meget direkte person, siger nuværende underdirektør Henrik Blavnsfeldt fra Realkredit Danmark.

Hjemme i huset i Sorø bor tre børn i alderen fra 13 til 18 år og konen Charlotte, Fritiden bliver fyldt med kortspil, sommerhusture og den klassiske leder-fritids-syssel: løb.

- Han er et ærligt menneske, der er meget lyttende og god at tale med. Omvendt siger han sin mening, dog uden at blive perfid, siger hans kone om manden, der er Bivas andenstemme.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen