Berlingske Business
17:42

Baronen på Strandvejen runder den første milliard

Billede
Baron Johan Wedell-Wedellsborg, ejer af rederiet Weco Group, er netop kommet med regnskab, og det går godt i rederiet, som er kommet ud med et overskud på knap 150 millioner kroner. Johan Wedell-Wedellsborg er også meget kunstinteresseret og sidder her bag et kunstværk af kunstneret Jeppe Hein, hvor teksten lyder: »There are no ordinary moments«. (Foto: Asger Ladefoged)

Johan Wedell-Wedellsborg er i gang med en omfattende rebranding af shippinggruppen, Weco Group. Navnet Weco skal være fyrtårnet. Større strategiarbejde er undervejs for at få sat ord på den retning, Weco i fremtiden skal pejle efter.

Johan Wedell-Wedellsborg sidder trygt i sofaen i hovedsædet Søholm ved Rungsted Havn. Omgivet af kunst på væggene, i vinduerne og nænsomt spredt i den tilhørende park, gennemgår han årsregnskabet for 2015 om rebranding af shippinggruppen og et kommende strategiarbejde, der skal skabe en form for retning, som han og virksomheden kan og skal pejle efter.

Umiddelbart lader det til, at gruppen er opstået gennem tilfældigheder og venskaber, som har ført forretninger med sig.

Men summen af tilfældigheder tegner alligevel et rimeligt konsekvent og rent faktisk konservativt billede af en af Strandvejens førende ejerledere, men det vender vi tilbage til.

Først skal vi lige vende årsregnskabet, som bliver færdiggjort, mens interviewet finder sted. Overskuddet lander på 150 mio. kroner og dermed næsten 100 mio. kroner bedre end i 2014.

Grå horisont får Mærsk til at skære 4000 containerjob Mærsk

Omsætningen stiger til 1,35 mia. kroner fra 805 mio. kroner året før.

Men det er ikke omsætningen, som er det vigtigste nøgletal i Johan Wedell-Wedellsborgs optik, men derimod likviditeten.

»Først og fremmest har vi en del omsætning, som ikke er med i regnskabet. Det er fra vores partnerskaber, hvor Stena Weco er klart det største,« siger Johan Wedell-Wedellsborg.

Stena Weco bidrager positivt til bundlinjen med omkring en kvart milliard kroner, men regnskabet fra Stena Weco er ikke konsolideret ind i Weco Group siger Johan Wedell-Wedellsborg, som langt hellere vil holde øje med likviditeten.

(Artikel fortsætter under grafikken).

Kolde kontanter tæller

»Cash er afgørende,« siger han, og fortæller, at han konstant følger med i, om der kommer penge i kassen.

Her nærmer vi os nøglen til at forstå Johan Wedell-Wedellsborgs forretningsprofil.

»Jeg kan stadig huske de perioder i min fars tid, hvor det både væltede ind med penge, men også at de kunne være væk på bare et splitsekund. Det var ikke rart at overvære, når han måtte opsige abonnementet på Berlingske, fordi der var lavvande i virksomheden,« fortæller Johan Wedell-Wedellsborg.

Rent faktisk overtog han Dannebrog Rederi i 2001 i en alder af 30 år. Han arvede virksomheden fra sin far Ebbe Wedell-Wedellsborg, som i perioder var en af de mest driftige erhvervsmænd i landet, men hans satsede ofte hele butikken på et bræt.

Shipping

Tæt på nul

I 2001 havde Dannebrog Rederi få skibe og en egenkapital på seks millioner dollar – dengang svarende til 50 mio. kroner.

Uden penge i kassen måtte Johan Wedell-Wedellsborg bygge virksomheden op – først gennem leje af skibe, dernæst gennem partnerskaber, som bidrog med kapital.

»Jeg har måttet bygge virksomheden langsomt op,« siger han.

I dag er baronen kommet trygt i havn med en egenkapital på over en milliard kroner, og de få skibe er blevet til en virksomhedsgruppe, der både indeholder en bred vifte af skibe inden for linjetrafik, fragt af tørlast og tankskibe, ligesom der også er en pæn portion specialskibe til stykgods, men set i forhold til udgangspunktet, indeholder virksomhedsgruppen også investeringer i Joe & The Juice, bioteknologi, kunst og ejendomme – både fast ejendom og projektejendomme.

Joe and the Juice i Sværtegade.

»Det lyder meget spredt, men fordi Weco er bygget op af mange enheder med mange partnerskaber, kan jeg tåle, at det går skidt i et område, uden virksomhedens eksistens sættes på spil,« siger Johan Wedell-Wedellsborg.

Han siger samtidig, at de investeringer, som han gennemfører uden for kerneforretningen shipping, aldrig sker for lånte penge.

»Jeg er blevet spurgt, hvorfor jeg ikke gearer investeringerne mere, når vi har en solid egenkapital, men det er jeg for konservativ til,« siger Johan Wedell-Wedellsborg.

Investeringer via venskaber

Han siger, at han ikke har en investeringsrådgiver, som gennemtygger alle tænkelige investeringsforslag, som kommer forbi.

»Det er min egen beslutning, ligesom jeg heller ikke går ind i mere, end jeg kan overskue. Folk har lagt mærke til, at jeg har haft en succesrig investering i Joe & The Juice, men jeg har rigeligt lige nu, så de investeringsforslag, jeg modtager, bliver ikke læst. Jeg har ikke tiden,« siger han.

Når det kommer til stykket, har de fleste investeringer også en særlig historie.

»Jeg må indrømme, at det ofte er venner, jeg har investeret sammen med,« siger han.

Joe & The Juice er et godt eksempel. Kaspar Basse og Johan Wedell-Wedellsborg har kendt hinanden siden barndommen, da Kasper Basses far var direktør for Magasin og Johan Wedell-Wedellsborgs far var bestyrelsesformand og ejer af Magasin du Nord.

22BBMPandora-rundbarberet-a.jpg

Ejendomsinvesteringer er sket gennem nært venskab, og den måske mest spændende virksomhed i porteføljen, bioteknologiselskabet Y-mAbs, er skabt sammen med en meget nær ven, hvis datter var dødeligt syg af en særlig cancerform.

Datteren kom i behandling i USA under et eksperimenterende program. Dette har dannet udgangspunkt for firmaet Y-mAbs, som er tæt på et gennembrud.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skal tage stilling til et patent, som kan behandle såkaldt hårdtkapslede tumorer, som især kan være dødelige for børn.

»Det er virkelig et sympatisk projekt,« siger Johan Wedell-Wedellsborg, som oplevede på nærmeste hold, at vennens datter overlevede. Nu håber de på godkendelse af FDA og en snarlig børsnotering af Y-mAbs, måske i slutningen af dette år eller i starten af 2017.

FILE GERMANY ECONOMY MAERSK

Venner med iværksættergener

Nok synes flere investeringer at være summen af en række tilfældigheder, men »jeg vil gerne sætte gang i ting, og så handler det om at finde rigtig stærke partnere, ligesom det i shippingdelen handler om at tiltrække rigtig stærke medarbejdere«, siger han.

Normalt vil mange sige, at man skal passe på med at investere sammen med venner, men Johan Wedell-Wedellsborg ser det som en styrke, så længe det handler om partnerskaber.

»Jeg tror ikke på, at det er sundt at ansætte venner, men det har vist sig, at mange af dem, jeg er vokset op med, har et stærkt iværksættergen, og vi fungerer godt sammen,« siger han.

De mange knopskydninger har til gengæld gjort det vanskeligt at overskue, hvilken størrelse Weco i virkeligheden er. Der er ingen tvivl om, at grundstammen er shipping, men Johan Wedell-Wedellsborg er også kommet til den erkendelse, at de færreste egentlig ved, hvad Weco står for. De fleste tænker på Dannebrog Rederi, men med en portefølje af mange typer shipping-forretninger har han en gang for alle besluttet, at Dannebrog skal ned.

»Der er behov for en omfattende rebranding af Weco Group,« siger han.

Johan Wedell-Wedellsborg ser gerne, at Weco bliver kendt i offentligheden, og han har sat reklamebureauet Sunrise i gang med at revitalisere navnet og brande Weco, som selskabet bag Johan Wedell-Wedellsborgs mange forretninger.

»Det er vigtigt i forhold til medarbejdere og samarbejdspartnere, at Weco fremstår som en virksomhedsgruppe, som er bygget op omkring shipping og så de investeringer, som jeg finder interessante,« siger Johan Wedell-Wedellsborg.

Kunstinteresse

Han erkender, at det kun er få år siden, at alle sagde, at man skal fokusere sin forretning, »men jeg må bare sige, at Weco står stærkere ved at have en diversificeret forretning. Havde vi satset hele butikken på Nordana, det vil sige Weco Projects, havde vi været nødlidende i dag. På grund af de andre ben, har vi kunne drive Nordana videre, så vi kan finde en mere langtidsholdbar løsning«, siger han.

Men som han siger det, så skal Weco ikke være et vidtforgenet investeringsselskab. Det skal ikke være mere spredt, end at han kan overskue det sammen med den daglige ledelse, og der skal alene investeres i områder, han har en personlig interesse i, og han nævner straks kunst, som et område, han har i en personlig interesse i, men kun investerer i med overskud for øje:

»Når alt kommer til alt, tænker jeg i bundlinje, også når det gælder kunst, som til gengæld en noget sjovere lagervare end så meget andet.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen