Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Arbejdsulykker koster milliarder

Stige

Foruden personlig lidelse har arbejdsulykker også økonomiske konsekvenser.

Arbejdsulykker og et dårligt arbejdsmiljø koster årligt samfundet knap 64 mia. kr., skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Tallet stammer fra LO, som har sat kroner og øre på en af arbejdslivets skyggesider. I 2009 blev der registreret 42.561 arbejdsulykker. Nogle små og ubetydelige. Andre alvorlige og med dødelig udgang. I gennemsnit koster hvert uheld forretningen Danmark op mod 1,5 mio. kr.

LO undrer sig over det massive spild af ressourcer, som har stået på i årevis, uden at det har påkaldt sig opmærksomhed.

- Her er jo tale om et gigantisk spild af arbejdskraft og penge. Vi diskuterer igen og igen, om vi skal afskaffe efterlønnen for at få flere i arbejde. Samtidig er der masser af plads til forbedringer, når det gælder arbejdsmiljø og arbejdsulykker, siger Ejner Holst, LO-sekretær med ansvar for arbejdsmiljøet.

Koster 64 mia. om året

Han peger på, at 64 mia. kr. svarer til prisen for en gennemgribende renovering af det danske sygehusvæsen - hvert eneste år.

Milliardregningen skyldes udgifter til medicin, indlæggelser, behandlinger i sundhedssystemet, tabt produktion, når syge ligger på sofaen, udbetaling af erstatninger og ikke mindst sygedagpenge.

DI er ikke nødvendigvis 100 pct. enig i størrelsen af gevinsten. Men Danmarks største arbejdsgiverorganisation er enig i, at der er mange penge at spare for samfundet ved at nedbringe antallet af ulykker rundt om i virksomhederne.

- Det er klart, at der er en økonomisk gevinst for alle parter, siger Anders Just, leder af arbejdsmiljøområdet i DI til Jyllands-Posten.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen