Berlingske Business

Arbejdet står igen for døren

Vibeke Skytte
Vibeke Skytte, Direktør hos Lederne.

Sommerferien er slut, og mange har brugt ferien på at gøre status over joblivet og karrieren. Måske er der drømme og ambitioner, som nu skal indfries .

I morgen er det mandag og for manges vedkommende første arbejdsdag efter en lang, varm sommerferie. Arbejdet kalder, og den daglige trummerum er allerede i gang med planlægning og koordinering, så hele familiens aktiviteter hænger fornuftigt sammen. En hektisk uge står for døren, hvor alt skal tilbage i den normale gænge, og alt skal være nogenlunde som det plejer.

For de fleste af os forholder det sig sådan, at når vi vender tilbage til jobbet i morgen, er det ikke først søndag morgen, vi begynder at tænke på de ventende arbejdsopgaver. De jobrelaterede kommende udfordringer har nok været i vores tanker i hvert fald den seneste uges tid. Faktisk hører man ofte mange mennesker sige, når de går ind i den sidste del af ferien, at nu er der kun én uge eller få feriedage tilbage, inden arbejdet kalder, så allerede med denne udmelding har vi mentalt rettet tankerne mod arbejde.

Jeg har egentlig aldrig tænkt på det som en negativ ting, at arbejdet ligger forude og venter, men måske er det opfattelsen for nogen. Jeg fik tanken, da jeg for et par uger siden her i Berlingske læste Charlotte Mandrups udmærkede klumme »Vi arbejder meget mindre end vi tror«, hvor hun bl.a. kommer ind på, at vi faktisk bruger mere mental energi end fysiske kræfter på jobbet, og at nogen derfor kan synes, at arbejdslivet kan være hårdt og uendeligt. Hendes råd er, at vi skal tænke på arbejde, mens vi arbejder, og begrænse tankerne om det, når vi ikke arbejder.

Det kan jeg som udgangspunkt ikke være uenig i. Det er vigtigt for at skabe den optimale balance mellem arbejds- og privatliv. Men jeg kan da give den tilføjelse, at hvis man har den oplevelse, at det er en sur pligt og et slid at komme på arbejde hver dag, og at bare tanken om at skulle på arbejde efter sommerferien kan gøre én træt og demotiveret, så bør man gøre noget ved det.

Dermed ikke sagt, at forhold i arbejdslivet ikke må være negative, og at alt skal være evig lykke, for der vil altid være dage – uanset niveau, funktion eller virksomhed – hvor der er lidt for travlt, arbejdet er ensformigt eller jobbet føles demotiverende.

Det er ikke ualmindeligt, at både medarbejdere og ledere i løbet af et arbejdsliv taber gejsten og arbejdsglæden i en periode. Det sker som regel ikke fra dag til dag, men kommer gradvist, og til sidst giver jobbet for nogen ikke længere mening. Og det er i de tilfælde – og gerne inden – at man skal gøre noget aktivt for at ændre situationen.

Ofte er det længere tids fravær som eksempelvis en god, lang sommerferie, der er med til at sætte skub i karrieren. Ferie-perioden bruges nemlig også af mange til at gøre status over, om man nu er dér i livet og karrieren, hvor man gerne vil være. Er man på en arbejdsplads, hvor man bliver udfordret, og hvor ens kompetencer udnyttes på bedst mulige måde? Eller er der drømme og ambitioner, som skal indfries på anden vis? Tankerne kan være mange.

Når man gør sig tanker om karrieren, er der selvfølgelig en masse faktorer, der spiller ind, som f.eks. sammenhæng mellem arbejds- og privatliv, økonomi, uddannelse og kompetencer, nuværende jobsituation og måske frygten for det ukendte, hvis man vælger et jobskifte. Alle er aspekter, der skal arbejdes med, og hvor nogle selvfølgelig kræver flere og mere grundige overvejelser end andre. Men i sidste ende handler det om at skabe balance og om at tage ansvar for sit liv og sin karriere.

Det er altid dejligt at holde en god lang sommerferie, hvor man kan få sat fokus på stort og småt, få batterierne ladet helt op og drømme lidt. For alle drømme er der et mål i den anden ende, og hvis drømmen er enten mindre eller mere fokus på sit arbejdsliv, så er det bare om at træffe en beslutning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen