Berlingske Business

Ansatte ignorerer brandalarmer

Danskerne tager det ikke alvorligt, når brandalarmen går på jobbet, hotellet eller i andre store bygninger.

Selv om lyden kan være øresønderrivende bliver mange danskere siddende foran computerskærmen på jobbet eller fortsætter deres indkøbstur i shoppingcenteret, mens brandalarmen hyler videre. Alt for ofte bliver brandalarmerne nemlig ignoreret, skriver metroXpress.

- Det er et stort problem. Vi oplever ofte, at folk bliver i bygningen, selv om de burde samles udenfor. De har måske forsøgt at afmelde alarmen, men vi tager aldrig folks ord for gode varer, for mange gange er der faktisk brand i et depot eller et kontor, uden at personalet har opdaget det. Det kan hurtigt udvikle sig kritisk, siger Peter Dræbye, viceberedskabschef i Hvidovre Kommune til avisen.

En af årsagerne til, at folk lader hånt om alarmerne er, at mange har oplevet, at der har været tale om falsk alarm. Men det skyldes også, at ledelsen på arbejdspladsen antager, at folk har styr på, hvad de skal gøre, når alarmen lyder.

- Erfaringen viser bare, at det ikke er tilfældet. Vi bliver tit mødt med beskeden om, at 'jamen vi har afmeldt alarmen'. Men det kan man ikke, og er folk ikke ude fra bygningen, påtaler vi det over for ledelsen, siger indsatsleder i Roskilde Brandvæsen Ole Mebus, og tilføjer, at det kan medføre politianmeldelse og bøder.

Brandinspektør i København Ove Holm Jensen anbefaler, at man indfører en stemmealarm i stedet for. Den kan nemlig konkret fortælle folk, hvad de skal gøre - nemlig forlade bygningen.

- ulha

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen