Berlingske Business

311 dage til klima-deadline

311 dage til klima-deadline - 6
Foto:

Klimaminister Connie Hedegaards opgave kan synes lettere vanvittig. Hun skal piske ind i hovedet på danskerne og virksomhedslederne, at de skal spare på energien og udtænke nye miljørigtige teknologier. Og dertil skal hun bane vejen for en ambitiøs, global klimaaftale til FN’s klimatopmøde COP15 i København i december.

Branding for bøvl
For at spille rollen som klimaaftalens store mediator har Connie Hedegaard justeret sin fremtoning. I den globale offentlighed er hun ikke længere den rigide, den råbende, den krævende og den insisterende danske minister. Danmark er lille, erkender hun, og herfra kan vi ikke bare diktere miljøkrav over for så forskellige ledere som Putin og Obama. I stedet skal der lyttes, og interesser forenes.

“Vi skal kunne snakke med Saudi Arabien den ene dag, Sydafrika den næste og EU den tredje. Vi er hverken EU eller DK, men formandskabet. Vi skal række ud og identificere nøglespillerne. Tilsvarende skal vi i Kina forsøge over tid at bygge relationer med de centrale spillere. Det samme gælder i Indien, Brasilien og Japan. Vi skal opbygge en tillid til, at vi er åbne og transparente værter,” siger Connie Hedegaard, der har udnævnt såkaldte klima-attacheer, der er udsendt af ministeriet.

Rolleskiftet skete helt bogstaveligt efter det seneste klimatopmøde i Poznan i Polen i december. Før da, medgiver Connie Hedegaard, var hun ofte tabubryderen – en rolle, som nogen skal påtage sig.

“Men nu er ‘nogen’ ikke Danmark. Vi er i et andet mode. Vi er dem, der forener rollerne til sidst. Vi er ikke hundrede procent Danmark eller EU – de fattige lande er også med. Folk kigger jo på det indkommende formandskab, og derfor er det ikke mig, der skal komme med de mest kontroversielle synspunkter og kaste håndgranater ind i debatten,” siger hun.

Men 2009 får også en ende og klimatopmødet ligeså. Hvad sker der så? Vil klimadagsordenen syne hen i glemsel og krisedagsordenen tage over? Ifølge Connie Hedegaard gør vi klogt i at fastholde klima-dagsordenen, og hun vil gøre sit bedste hertil:

“Lad os antage, at tingene flytter sig i USA, at Kina vil være med, og at der er fremdrift. Så skal der leveres, og det er her, vi har det tredje ben, og hele grunden til, at vi ønskede indflydelsen og ‘bøvlet’ med topmødet: Brandingen af Danmark.”

Dagsorden holder længe: Allerede nu er Danmark ifølge ministeren blevet rigt besøgt. Der har tre gange været gæster fra det kinesiske statsfjernsyn, og der har været toneangivende medier på besøg fra USA, Canada, Australien og Indien. Oveni kommer gæster på de store konferencer på Københavns Universitet og senere en stor konference for topledere.

“Når gæsterne er rejst hjem, og hvis vi er kloge, fastholder vi fokus og høster gevinsterne erhvervsmæssigt, industrielt og afsætningsmæssigt,” siger hun.

Således Connie Hedegaards strategi og hendes virkemidler. Men som vi flere gange har været inde på, kniber det ofte med den brændende platform og at bevare de ellers lette håndsrækninger som høje oliepriser og en mulighed for virksomhederne til at bryste sig af deres grønne visioner.

Er det ikke svært at holde fast i en dagsorden, der er så fluffy – en risiko for, at alt dette klima-snak blot er en stor omgang varm luft, og at du spiller dine kort forkert?

“Der er en risiko ved alting. Men hvis en politiker ved starten af det 21. århundrede og Danmarks klimaminister satte sig på hænderne og sagde ‘det går nok’, kan det sagtens være, at der går mange år, efter jeg har forladt kontoret, før det virkelig viser sig, hvilken undladelsessynd det havde været. Politikere er nødt til at tage bestik af situationen her og nu,” siger hun.

“Uanset hvad, så er og bliver bundlinjen den samme. Den viden, der ligger nu, og som mange førende folk bakker op om, er, at CO2-indholdet har effekt på klimaet,” siger Connie Hedegaard.

Og hvad skal Connie Hedegaard selv arbejde med efter klimatopmødet i 2009?

“Umiddelbart efter skal jeg nok have en god lang juleferie. Men arbejdet stopper ikke her. Det her er ikke noget, hvor man lige knipser og siger 2010 og så taler vi om noget andet,” siger hun og fortsætter:

“Det tror jeg ikke, fordi jeg er overbevist om, at kun hvis verden fastholder fokus, kan vi skabe den vækst, der skal til for, at ni milliarder mennesker kan leve på kloden i 2050.”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen